Kan revisorer og ?konomer redde verden helt alene?
Debatindl?g bragt i Politiken d. 7. februar 2018
Forskningschef og ?konom Jan Rose Skaksen pr?senterede torsdag Rockwool Fondens nye rapport om det ?konomiske afkast af uddannelse.
I rapporten belyser man p? baggrund af unders?gelser, hvordan h?jere uddannelse kan give v?kst i samfunds?konomien og i de uddannedes private ?konomi.
En af konklusionerne er, at man d?rligt kan uddanne sig for meget. Mere uddannelse giver ganske enkelt h?jere ?konomisk v?kst. Myten om, at vi i Danmark overuddanner for mange, er kort sagt d?d, det har vi nu ?konomernes ord for.
Uddannelse giver ?konomisk afkast, og det er godt. Men samfundet har brug for mange andre typer afkast end det ?konomiske. Rapporten er et interessant input i uddannelsesdebatten, men den kan ikke st? alene.
I rapporten pr?senteres bl. a. en oversigt over, hvilke universitetsuddannelser der giver jobs med de h?jeste og laveste l?nninger. Dem, der uddanner sig til revisorer eller inden for forsikringsmatematik, tjener mest, mens dem, der l?ser teater-og performancestudier og polsk sprog og kultur, ligger i bunden.
Ikke helt ny viden, men fin information for unge mennesker, der st?r over for at skulle v?lge uddannelse; men hvad mere kan vi bruge den til? Og hvor meget skal de studerende lade sig styre af den? Det kan selvf?lgelig v?re rart at tjene mange penge, og det er alt andet lige godt at f? nogle ekstra skattekroner i statskassen. Men det at tage en uddannelse handler om s? meget mere end det - b?de for den enkelte og for samfundet.
Uddannelse handler om at skabe en bedre verden, et velfungerende samfund. Og et godt liv. Det handler om at bruge sit talent og sine styrker, s? vi f?r de dygtigste og mest engagerede kandidater i den anden ende. Kvalitet frem for kvantitet. Hele livet.
Det handler om, at folk foretager sig noget, der er meningsfuldt for dem, at de trives i deres arbejdsliv og ikke g?r ned med stress eller bliver syge (og i ?vrigt belaster sygehusv?senet). Det handler om at uddanne mennesker, der kan komme med bud p?, hvordan vi forholder os til klimakrisen. Ingeni?rer og humanister er n?dt til at samarbejde, b?de om behov og brugerinddragelse og om etiske retningslinjer, kulturelle koder og formidling og adf?rdsp?virkning, der n?r l?ngere end til de mest priviligerede. Det handler om at bryde den sociale arv og str?be efter at give alle lige muligheder.
Om at uddanne mennesker, der har l?rt at t?nke etisk og i st?rre sammenh?nge, og som kan tr?ffe ansvarlige beslutninger. At mindske kriminalitet og uddanne dygtige l?rere, socialr?dgivere og politifolk, s? vores b?rn kan vokse op i et trygt samfund. At uddanne folk, der kan sprog og kan bygge bro kloden rundt p? tv?rs af sprog og store kulturelle forskelle. At vi fortsat uddanner fagligt st?rke sygeplejersker og vuggestuep?dagoger, der er stolte af deres fag, og som vi trygt kan overlade vores k?reste til.
T?nk, hvis vi igen kunne tale om faglighed som et kald. Og om uddannelse, der handler om indre motivation for at l?se faglige opgaver i nye kontekster.
P? World Economic Forum i Davos i sidste uge var hovedbudskabet uddannelse. Og hvad kigger direkt?ren for en af verdens st?rste konsulenttt备用网址er s? efter, n?r han hyrer tt备用网址s medarbejder? ?We hire for the mindset, not the skill set. You are going to have a job that you don't know yet, using technology we don't have yet, solving a problem we don't know exists yet?, l?d det fra Mark Weinberg, administrerende direkt?r for Ernst & Young, p? konferencen.
I rapporten fra Rockwool Fonden er man til geng?ld optaget af, hvad samfundet kan spare ved at flytte 10.000 humaniorastuderende til ingeni?rstudier. Her vil jeg minde om, at vi med dimensioneringen p? universiteterne allerede er i gang med at sk?re drastisk ned p? de humanistiske fag. Lad os nu afvente effekterne af dette. Dem ser vi f?rst hen over de n?ste 5-10 ?r. Derudover er det vanskeligt at forudsige, pr?cis hvad arbejdsmarkedet har brug for om 10 ?r. Men alle prognoser viser, at vi f?r mangel p? kandidater med sprog som kinesisk, tysk og fransk inklusive deres kulturforst?else. S? lad os holde hovedet koldt, inden vi sk?rer yderligere.
Og s? er det i ?vrigt problematisk at tale om humanister som én samlet gruppe. Det er en sammensat gruppe med forskellig faglighed, som de kritisk og konstruktivt kombinerer med teknologi, informatik og business. Det vigtige er at kunne samarbejde med nogle, der t?nker anderledes end en selv, og som kommer fra et andet fagligt felt. S? flytter du samfundet. Det er vi forpligtet til at s?tte de unge i stand til at g?re.