| T?t p? videnskaben

It-skandaler kunne m?ske v?re undg?et

Brugerne skal involveres fra start, n?r man udvikler nye it-systemer fx p? sygehusene, konkluderer professor. En af opgaverne kan v?re at udvikle et system, der yder bedre hj?lp til nyuddannede l?ger.
It - computer - Colourbox
Foto: Colourbox


Skandalerne omkring store offentlige it-projekter som Amanda og Polsag synes n?rmest forudsigelige, mener professor Jesper Simonsen, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier p? RUC.

Han har i otte ?r forsket i effektdrevet it-udvikling og mener, at brugerne skal involveres fra start i udviklingen af nye it-systemer, s? alle parter fra start har fokus p? udbyttet af det nye system.

?N?r der bliver udarbejdet en kontrakt omkring et it-system mellem en offentlig udbyder og en leverand?r af it-l?sninger, afleverer udbyderen en kravspecifikation: ”Vores system skal se s?dan ud”.S? arbejder leverand?ren p? en l?sning, man afleverer – og s? skal kunden implementere systemet og s?rge for, at medarbejderne f?r gavn af at bruge det. Og s? er det, det ofte viser sig ikke at v?re hensigtsm?ssigt for brugerne,? siger Jesper Simonsen.

S?dan gik det fx med Politiets it-system, Polsag.

?Det har kostet 500 mio. at udvikle og er netop blevet skrottet, fordi politibetjentene ikke kunne bruge det. Leverand?ren, CSC, leverede det ?nskede produkt, i forhold til kravspecifikationen. Men da systemet blev taget i anvendelse hos Politiet p? Bornholm, gik betjentene ned med stress, fordi systemet var ineffektivt og tidskr?vende. Havde der v?ret fokus p? den fremtidige anvendelse og de effekter, brugerne skulle opn? med systemet, kunne man bedre have udviklet et system p? brugernes pr?misser – der virkede,? forklarer Jesper Simonsen.

Han har siden 2004 arbejdet med effektdrevet it-udvikling som et ledelsesinstrument til at sikre, at udviklingen af it-systemer er brugerdrevet – prim?rt med fokus p? sundhedsv?snet, hvor sager omkring eksempelvis elektronisk patientjournal har fyldt en del i medierne. Nu er han med til at starte universitets nye satsningsomr?de, Designing Human Technologies.
 

Betaling, n?r det virker

?Vores tanke er, at vi er n?dt til at lave en ny samarbejdsmodel, hvor leverand?ren er kontraktligt bundet til at sikre, at systemet rent faktisk virker og skaber effekt hos kunden – og ogs? gerne at de f?rst f?r penge, eller dele af betalingen, n?r effekten af at anvende systemet har vist sig. P? den m?de giver man leverand?ren incitament til at inddrage brugerne helt fra start i udviklingsprocessen og gennem hele projektet styre efter, at de f?r konkret og brugbar nyttev?rdi af at bruge systemet i deres daglige arbejde. Det skal v?re brugerne og ikke teknikerne, der fra start definerer l?sningen. Og her taler vi ikke om tekniske kravspecifikationer men om hvilke resultater og effekter, man ?nsker at opn? ved at anvende det p?g?ldende v?rkt?j,? forklarer Jesper Simonsen og forts?tter:

?Kommunerne og institutionerne, der har k?bt et nyt it-system, er jo ikke eksperter i implementering og ibrugtagning af it-systemer: Det er jo ikke noget de g?r s?rlig tit. Det er leverand?rerne derimod: De leverer deres system til mange kunder. Derfor b?r man skrive ind i kontrakterne, at leverand?rerne ogs? f?r ansvar for at implementere systemet, igangs?tte brugen af det, hj?lpe til med at ?ndre procedurer og forretningsgange, og dermed sikre, at systemet fungerer og brugerne kan arbejde med systemet og opn? de konkrete fordele, de har brug for i deres arbejde. Det har leverand?rerne en ?benlys interesse i, bl.a. fordi de s? kan f? del i den gevinst, som kunden opn?r ved at bruge systemet. Og kunderne har ogs? en interesse i at betale for de opn?ede effekter frem for teknikken. Der er s?ledes tale om en ”win-win” situation.?

CSC Scandihealth, Imatis og flere regioner samarbejder allerede nu med Jesper Simonsens forskningsgruppe, og KMD og Kommunernes Landsforening har ogs? meldt sig p? banen som samarbejdspartnere. I f?rste omgang ?nsker man at afpr?ve en s?dan kontrakt i én konkret kommune, og den kommune er KL ved at finde frem til nu.
 

Forsker i effekten af ny sundheds-it

Jesper Simonsens forskningsgruppe forsker i effekten af implementeringen af ny teknologi. I forbindelse med indf?relsen af elektroniske oversigtstavler i Region Sj?llands akutmodtagelser udstyrede Jesper Simonsens forskningsgruppe alle de l?ger og sygeplejersker, der ?nskede at deltage i projektet – og det var n?sten alle – med en s?kaldt ”tag”, der gjorde det muligt at f?lge dem p? stuerne og i modtagelsen. Det viste sig, effekten af den ny teknologi var stor blandt sygeplejerskerne: P? Holb?k Sygehus akutmodtagelse brugte de i gennemsnit 44 minutter mere dagligt sammen med patienterne, efter de havde f?et systemet. Effekten var derimod meget mindre for l?gerne – hvilket overraskede de erfarne og ledende l?ger.

?Det viste sig, at det handler om den m?de, vi organiserer akutmodtagelserne p? i Danmark, hvor l?gernes turnusordning g?r, at der er mange yngre l?ger p? akutmodtagelsen som del af deres uddannelsesforl?b. I Danmark lader vi de unge reservel?ger l?se en lang r?kke opgaver selv, og det kan de ogs?. Men de har alligevel ofte brug for at konsultere en kollega, og det l?ste den teknologi, de havde til r?dighed, ikke. S? de forlod stadig patienten for at konferere, forklarer Jesper Simonsen, der mener, at det kunne v?re en mulighed at se n?rmere p? et system, der yder mere beslutningsst?tte m?lrettet til nyuddannede l?ger.

 

AMANDA OG POLSAG

It-systemet Amanda, der skulle give de ansatte i Arbejdsformidlingerne og A-kasserne lettere adgang til data om ledige, endte i 2007 med at f? den lidet flatterende titel "Danmarks st?rste it-skandale" efter en afstemning i bladet Computerworld.

Arbejdet med Amanda blev startet af arbejdsmarkedsstyrelsen i 1996, men systemet blev forsinket og viste sig s? besv?rligt, fejlbeh?ftet og tidskr?vende i brug, at det blev endeligt skrottet i 2008. If?lge fagforeningen Prosa endte Amanda med at koste en milliard kroner - mere end tre gange det budgetterede.

Politiets landsd?kkende sagsbehandlingssystem, Polsag, m?tte i februar i ?r stoppes af regeringen efter otte ?rs arbejde og udgifter p? en halv milliard kroner og en budgetoverskridelse p? langt over 100 procent. Heller ikke dette system kom nogensinde til at fungere, og efter Politiet p? Bornholm havde arbejdet med systemet i et ?r - og en ekstern konsulentgruppe i et halvt ?r havde evalueret systemet - vurderede konsulentgruppen, at systemet aldrig ville komme til at fungere optimalt, og man anbefalede derfor at droppe systemet helt.