Hvordan skal man straffe en kriminel, der har beg?et mange forbrydelser?
Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De fleste vil sikkert t?nke p? en person, der er blevet tiltalt for en bestemt forbrydelse, og som f?r en straf, hvis vedkommende er skyldig. S?dan er det naturligvis tit – men langt fra altid.
Ofte bliver en person tiltalt for mange forbrydelser p? én gang. Hvis vedkommende er skyldig, er det derefter domstolens opgave at fasts?tte en samlet straf for alle lovbrud. Men hvor h?rd b?r en s?dan straf v?re? Hvis den forbrydelse, der er beg?et, normalt giver et ?rs f?ngsel, men en kriminel har beg?et 10 af slagsen, skal man s? bare gange straffene op – alts? give 10 ?r bag tremmer?
Mange steder i verden er praksis, at man ikke ganger straffen op. Den kriminelle i eksemplet vil typisk f? en mildere straf end 10 ?r.
Mens det ofte er et sk?rpende forhold, hvis man beg?r kriminalitet efter tidligere at v?re straffet, f?r man ofte en ”m?ngderabat”, n?r man straffes for mange forbrydelser p? én gang. Men om der b?r v?re en s?dan rabat, og hvor stor den i s? fald b?r v?re, har v?ret genstand for meget lidt diskussion blandt forskere.
Et relevant og sv?rt sp?rgsm?l
Men der er rigtig god grund til at forske i sp?rgsm?let om, hvordan det at beg? mange forbrydelser b?r straffes, forklarer Jesper Ryberg. Tal fra flere lande viser, at op imod 40 pct. af alle straffesager involverer mere end en enkelt forbrydelse.
?Sp?rgsm?let er derfor praktisk relevant, men det har ogs? vist sig at v?re s?rdeles kompliceret teoretisk,? siger Jesper Ryberg.
For det f?rste kan serier af forbrydelser se meget forskellige ud. Man kan f.eks. beg? et bankr?veri, komme til at v?lte en person omkuld, n?r man forlader gerningsstedet, k?re derfra i en stj?len bil og m?ske k?re alt for hurtigt. I s?dan et tilf?lde er ens forbrydelser af forskellig art. Men man kan ogs? sagtens have sager, hvor en kriminel har beg?et den samme forbrydelse – f.eks. tyveri – igen og igen. N?r der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor if?lge Ryberg, hvordan straffen skal afh?nge af typen af ens forbrydelser, og f.eks. om tidsrummet mellem forbrydelserne b?r spille en rolle.
For det andet afh?nger sp?rgsm?let om, hvordan serier af forbrydelser b?r straffes af det helt grundl?ggende sp?rgsm?l: hvorfor b?r kriminelle overhovedet straffes for deres ugerninger? Hvis rationalet bag straf er, at den kan forhindre fremtidige forbrydelser, s? er der god grund til, at man giver en slags m?ngderabat, forklarer Ryberg.
?Sagen er nemlig, at der ikke er forskningsm?ssigt bel?g for, at man forhindre flere forbrydelser, ved at l?gge straffene for hver enkelt forbrydelse sammen,? forklarer han.
Hvis man derimod mener, at straffen er berettiget som en slags fortjent reaktion p?, at man har handlet forkert, s? er det mere uklart, hvad man b?r stille op, hvis den kriminelle har beg?et 10 forbrydelser. P? dette punkt er der, siger Jesper Ryberg, stadig uenighed blandt forskerne:
?Selvom der s?ledes fortsat er ?bne sp?rgsm?l har arbejdet dog ledt os t?ttere p? at finde nogle gennemt?nkte svar p? disse vanskelige, men s?rdeles relevante sp?rgsm?l.?
Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab og tidligere modtager af den prestigefulde Eliteforskerpris og af Carlsbergfondets Forskningspris. Som studerende kan man m?de ham som underviser p? Den Humanistiske tt备用网址uddannelse.
Fakta om bogen:
B?r man f? ”m?ngderabat”, n?r man straffes for mange forbrydelser p? én gang, og hvor stor b?r den i s? fald v?re? Disse sp?rgsm?l er udgangspunkt for et stort internationalt forskningssamarbejde mellem f?rende filosoffer, jurister og kriminologer. Samarbejdet har v?ret ledet af professor ved RUC Jesper Ryberg og har resulteret i den f?rste forskningsantologi om emnet, som netop er udkommet ved Oxford University Press: ’Sentencing Multiple Crimes’.