tt备用网址 l?rte vi af Covid-19 pandemien?
[Denne tekst er ogs? bragt som kronik i Politiken 29. november 2023]
Tiden g?r heldigvis, og vi har n?et enden af Covid-19-krisen. Det er nu p? tide at unders?ge, hvad vi s? har l?rt af det? Vi ser til vores store gl?de, at Folketinget har diskuteret et forslag om s?dan en evaluering i starten af december.
Det har undret os en del, hvordan samfundet er g?et hurtigt videre til den n?ste krise (Ukraine, klimaforandringer, Gaza) uden at der er en fornemmelse af, at vi har l?rt af vores erfaring og er bedre beredt til den n?ste pandemi.
I stedet h?rer man om v?rnemidler, som bliver destrueret, og man ser landet geare voldsomt ned i overv?gning, s?ledes at det er sv?rt at vide, hvor meget smitte der er i samfundet lige nu. Teltene med tests og vacciner er taget ned, og vi er videre, og glemslen s?nker sig over de sv?re ?r.
Men s? er der nu tid og plads til at se p?, hvad der skete, hvad vi kan l?re af det, hvordan vi kan g?re det bedre, hvad vi opn?ede, og hvad det kostede samfundet. Det er tid til at h?ste erfaringerne, s? vi er bedre rustet til en fremtidig pandemi.
Europ?isk rapport fra 2023
Nationale pandemiforberedelser og planer eksisterede f?r pandemien. Den danske blev senest opdateret i 2018. Men det l? ikke i disse dokumenter, at lande skulle lukke sig om sig selv, og lidt myopisk havde disse planer ikke taget i betragtning, at det kunne blive en anden virus end influenza, den virus vi havde 100 ?rs erfaringer med siden Den Spanske Syge i 1918.
I stedet blev det den luftb?rne coronavirus SARS-CoV-2, og den overraskelse gjorde, at vi havde langt mindre erfaring med tests, behandling og vacciner, end vi havde regnet med. En 2023 rapport fra det Europ?iske Center for Disease Control (eCDC) konkluderer blandt andet, at en fremtidig pandemiplan b?r indeholde ”worst case scenarios” og v?re fleksibel nok til at kunne h?ndtere forskellige trusler i form af virus og bakterier, ikke bare influenza.
Responsen skal skaleres afh?ngigt alvorligheden af krisen, for pandemier kan v?re alt fra ret milde til katastrofale. Endelig skal planerne inkludere risiko-kommunikation og lave planer for tilspidsede situationer i sundhedsv?senet. Epidemilove skal opdateres, og der skal ogs? ses p? det internationalt samarbejde, s? lande i tt备用网址 alle kan have hurtig adgang til vacciner. Og s? skal der udvikles og vedligeholdes lagre af tests og v?rnemidler og kritisk udstyr; det sidste er noget, som i EU i tt备用网址 skal h?ndteres af det nye HERA (Health Emergency and Response Authority).
Men hvad med den danske pandemi-plan? Har vi taget os tiden til at l?re af det, vi lige var igennem? Vil vi i tt备用网址 have planer for lagre, love og katastrofesituationer? Der er fornuftigt at g?re det i ”fredstid”. Dvs. inden den n?ste pandemi indfinder sig.
Danmark undgik megen alvorlig Covid-19 sygdom og d?dsfald
Danmark havde ligesom de fleste andre lande en noget usk?n start p? pandemien. Man var uforberedte p? en 100-?rs pandemitrussel, som denne var. I marts 2020 havde vi end ikke nok testkapacitet til at f? overblik over, hvem der var syge: Hospitalspersonale m?tte tage sig af d?dssyge patienter uden nok v?rnemidler.
Selvom vi talte om r?de og gr?nne kurver, erkendte vi hurtigt, at den gr?nne kurve og et sejt tr?k mod udbredt immunitet ville blive langvarigt og kr?ve for store omkostninger i form af d?d og hospitalsbelastning. I stedet gik vi over til en strategi, som myndighederne d?bte “undertrykkelsesstrategien". En kombination af social afstand og andre tiltag forhindrede, at smitten voksede -- kontakttallet skulle holdes under 1 -- mens vi ventede p? vaccinen.
Selvom undertrykkelsesstrategien blev formuleret b?de p? regeringens pressem?der og i myndighedernes strategipapirer, er den aldrig rigtig blevet diskuteret og forst?et. P? nogle punkter er undertrykkelsesstrategien nemmere at arbejde med end zero-covid. Snart gik det heldigvis meget bedre. Selvom vi havde nedlukninger og restriktioner, var det uden den ekstreme frihedsber?velse, som man s? i mange andre lande. Og det virkede over al forventning – vi slap for den gr?nne b?lge og kunne vente p? en effektiv vaccine eller behandling. S?ledes blev kun cirka 10% af befolkningen smittet, f?r den beskyttende vaccine kom i 2021.
At en h?jeffektiv vaccine kom bare 8 m?neder inde i pandemien var et mirakel, og danskerne var hurtige til at tage imod den. I l?bet af bare 6-8 m?neder var 96% af danskere over 50 ?r fuldt vaccinerede. Selv efter fremkomsten af flere nye varianter har opdateringen af vacciner kunnet f?lge med. I efter?ret 2023 er vaccinen stadig h?j-effektiv og forebygger mere end 8 ud af 10 Covid-indl?ggelser og d?dsfald.
Danmark blev efterh?nden et land, som andre lande skelede til. Et land, som klarede det godt og lykkedes med at holde epidemien nede og samfundet relativt ?bent. Det gjorde vi p? mange-b?kke-sm?-m?den – vi testede enormt meget som en kernestrategi for at tr?kke smitten ud af befolkningen, brugte masker og hjemmearbejde og andre greb.
Men nu er tiden inde til at evaluere, om den succes var prisen v?rd. For alle de tests var dyre og restriktioner var h?rde for befolkningen. Man kan kun evaluere ved at sammenligne med det scenario, vi undgik, nemlig det der skete i Lombardiet i Norditalien, som blev overrumplet af virusset og havde et katastrofalt for?r 2020 med overfyldte hospitaler og krematorier.
I Bergamo blev over halvdelen af befolkningen smittet i den f?rste b?lge, inden situationen kom under kontrol. Det er et alternativt scenarie for Danmark – hvis vi ikke havde gjort noget for at holde epidemien nede, kunne det lige s? godt v?re sket i K?benhavn og andre velhavende storbyer i Europa med en aldrende befolkning.
Den nye alternative forst?else af pandemi-h?ndtering hj?lper os ikke
I stedet for at komme i m?l med s?dan en evaluering, har vi nu i Danmark en spirende alternativ forst?else af, at pandemien var d?rligt h?ndteret i Danmark. Det er ogs? typisk, hvad der sker n?r sundhedsmyndighederne klarer en krise godt. Det er kendt som folkesundhedsparadokset: N?r vi undgik kritisk Covid takket v?re h?ndtering og vacciner, s? kan dette fine resultat af anstrengelserne hurtigt blive drejet til, at der m?ske slet ikke var en alvorlig trussel til at begynde med.
Nogle forestiller sig, at vi kunne have n?jedes med at holde lidt igen og f?et en lille epidemi. Andre synes, vi i stedet skulle have ladet pandemien k?re uden at fors?ge at holde igen. Man glemmer Lombardiet – og ogs? data fra lande i ?steuropa hvor 1% af befolkningen er d?de af Covid i de seneste 3 ?r p? grund af d?rlig pandemikontrol og senere lav vaccined?kning.
Man kan nemt selv regne ud at worst cast-scenariet af en ukontrolleret pandemi ville v?re betydeligt, nu hvor vi har set, hvor hurtigt virusset spredte sig, da Omikron kom og Danmark ?bnende op: 70% af os blev smittede p? bare et par m?neder. Men heldigvis - takket v?re vacciner - undgik vi mange indl?ggelser og d?d.
Anderledes gik det i England, hvor sundhedsmyndighederne var meget l?nge om at reagere p? truslen. Det var f?rst i slutningen af marts 2020, at man lukkede ned, hvilket resulterede i en kolossal f?rste b?lge af smitte og d?dsfald. I skrivende stund diskuterer de h?jlydt i England, hvem der egentlig bar ansvaret for den alt for sene reaktion p? truslen.
Covid-19 pandemien var is?r d?delig for de ?ldre, og det er blevet foresl?et, at vi bare kunne have gemt dem af vejen, mens resten af os kunne g? igennem pandemien og afslutte den med h?j immunitet. Men det var aldrig muligt. For det f?rste ville en ukontrolleret pandemi have ramt mange unge og f?et hospitalerne i kn?. Danske data viser, at de som kom p? hospitalet med alvorlig Covid i gennemsnit kun var 65 ?r gamle, alts? 15 ?r yngre end dem som d?de. Der ville ikke have v?ret nok hospitalssenge til andre sygdomme, og dem med Covid i 50-70 ?rs alderen ville have haft en st?rre d?delighed uden hospitalshj?lp.
Det internationale perspektiv – og Sverige versus Danmark
Enkelte isolerede samfund som New Zealand valgte en zero-covid strategi, hvor landet isolerede sig hermetisk mod resten af verden og sikrede sig, at corona-virus slet ikke fandtes i landet og ikke kom ind – s?ledes at man kunne leve et helt normalt liv indenfor murene og afvente vaccinernes udvikling.
Men for Danmark var zero-covid ikke en mulighed, og konsekvenserne af flok-immunitetsstrategien var alt for voldsomme med udsigten til, at 1% af befolkningen ville d?. Lande som England og Sverige, som i starten af pandemien gik efter at opn? flok-immunitet m?tte opgive. Omkostningerne i form af d?d og hospitaler i akut krise var for store.
Lav- og mellemindkomstlande havde ikke ?konomien til at modst? smitten p? den dyre m?de og endte ofte med at gennemleve flere betydelige b?lger af smitte. Da vaccinerne kom, blev doserne hurtigt opk?bt og brugt at h?jindkomstlande, og der var ikke nok til de fleste lande. Dette var en uetisk situation, som f?rte til betydelig overd?delighed, som kunne have v?ret undg?et. Dertil voldte en massiv mistro til sundhedsmyndigheder og til vacciner betydelige problemer i ?steuropa – to faktorer som tilsammen forklarer den h?je d?delighed der.
Noget, der har optaget danskerne utroligt meget, er ideen om, at svenskerne levede frit og klarede sig lige s? godt som Danmark. Men n?r man ser grundigt p? Sverige-strategien, er det alts? sv?rt at finde ud af hvad den var.
Den f?rste strategi var ikke at reagere i tre uger i marts 2020, hvilke f?rte til en k?mpeb?lge og 5000 covid-d?dsfald i Sverige i for?ret 2020, mens vi havde f?. Fra Sverige reagerede med tiltag omkring 1. april 2020, er det sv?rt at se, om landet var mere eller mindre nedlukket end Danmark.
Et index over nedlukningsgrad (Oxford-Indexet) og ogs? Google mobilitetsdata viser, at der ikke er meget forskel p? de to lande, noget som tyder p?, at de to lande var lige nedlukkede, bare p? forskellige m?der. Men at skolerne kunne holdes ?bne er noget, der er v?rd at se n?rmere p?. Hvordan det var muligt Kompenserede andre tiltag for spredning blandt b?rn?
Nye erkendelser fra coronapandemien
Der er en lang r?kke erfaringer og indsigter fra Covid-19 pandemien, som skal tages i betragtning, n?r pandemiplanerne opdateres. Her er 10 erfaringer/pointer, og der er sandsynligvis mange flere.
- Behandlingskapaciteten kan v?re en begr?nsende faktor for, om man kan lade en pandemi l?be. Det er naturligvis ikke muligt at udbygge behandlingskapaciteten, s? den i tt备用网址 kan d?kke pandemier. Men hvordan kan man indrette det, vi har, s? det er fleksibelt og kan indrette sig p? en fremtidig Disease X situation?
- Man kan faktisk standse en pandemi – hvis man er villig til at betale prisen. Omkostningerne var ganske vist store, men erkendelsen af at det er muligt, ?bner nye muligheder for tt备用网址s pandemi-h?ndtering. Hvor alvorlig skal pandemien v?re, f?r vi lukker ned – og hvordan kommer vi ud af nedlukningen?
- Dyr kan spille en vigtig rolle gennem en pandemi. Hvordan skal vi h?ndtere en fremtidig pandemi, som ogs? smitter og spredes blandt f.eks. svin eller huskatte? Lovgrundlaget for at h?ndtere virus, der spredes p? tv?rs af flere arter er tydeligvis uklart og mangelfuldt.
- Immunitet varer normalt ikke evigt – vi skal forvente flere b?lger. Epidemih?ndtering og vaccination er en m?de, hvorp? de fleste kommer igennem de f?rste par infektioner uden alvorligt sammenbrud af samfund eller hospitalsv?sen - og uden alvorlig sygdom og d?d for den enkelte. Krisen ender n?r stor populations-immunitet forhindrer udbredt smitte og sikrer, at der er mindre risiko for alvorlig sygdom. Derefter skal vi l?re at leve med den nye virus som s?son-epidemier, ligesom influenza.
- Virus udvikler sig gennem en pandemi, men bliver ikke n?dvendigvis mildere. Det er vigtigt med et beredskab, som hurtigt kan advare om ?ndringer i smitsomhed og antigen-egenskaber. Delta-varianten var dobbelt s? d?delig som den oprindelige SARS-CoV-2 variant, og Omikron varianten er nogenlunde lige s? farlig som den oprindelige variant for en uvaccineret person. S? pointen er, at vi ikke skal satse p?, at virus' evolution i sig selv vil mindske risikoen over tid.
- Aerosol-spredning stiller nye krav til infektionshygiejne under pandemier. Under covid-19 pandemien var myndighederne langsomme til at se, at betydelig smitte skete igennem luft, og det vil sige, at h?ndhygiejne ikke er nok. Et det tid til at begynde at stille krav til luftskifte i nye bygninger?
- Influenza er ikke den eneste kilde til pandemier. Indtil nu har pandemiplaner fokuseret sn?vert p? influenza, men nu ved vi at coronavirus ogs? er farligt. Udtrykket Disease X om tt备用网址s alvorlige pandemi understreger, at det ogs? kan v?re en helt anden ny patogen, som skaber den n?ste pandemi. Planerne forventer typisk en respiratorisk sygdom – men myggeb?rne virus som zika, samt seksuelt overf?rte mPox og HIV illustrerer, at pandemier kan v?re helt anderledes.
- Befolkningens accept er altafg?rende for pandemih?ndtering. Specielt n?r det g?lder om at holde smitteniveauet nede med begr?nsninger og tiltag, er det afg?rende, at befolkningen forst?r strategien om at holde epidemien nede og forblive s?rbare – indtil en effektiv vaccine eller effektiv behandling findes.
- Man kan nedbringe d?deligheden af en pandemi markant med vacciner. Denne pandemi var den f?rste nogensinde, hvor vacciner spillede en hovedrolle – takket v?re et mirakel af hurtig fremkomst, og at de var h?jeffektive, selv blandt de ?ldste. I en fremtidig pandemi-krise vil vacciner nok v?re til r?dighed endnu hurtigere, m?ske p? bare 3-6 m?neder. Men pandemiplaner m? ogs? tage et scenarie i betragtning, hvor hverken vaccine eller effektiv behandling redder os p? den korte bane. Der findes for eksempel efter 40 ?r stadig ikke en HIV-vaccine.
- Internationalt var ?konomi, misinformation og demografi vigtige faktorer. Covid-19 var overraskende den st?rste trussel for velhavende lande med en aldrende population, mens lavindkomst lande var demografisk beskyttet af en ung befolkning. Men i en fremtidig Disease X scenario kunne det meget vel v?re, at b?rn og unge havde den st?rste risiko, som vi s? i 1918. Og i en h?jd?delig pandemi er det ikke sikkert, at lande som producerer vaccinen vil dele med os.