Gamle krige bringer nyt
35.000 dansk-sprogede m?nd deltog i 1. Verdenskrig. En del af disse fik efterf?lgende krigsskadepension af den danske stat. Og journalerne eksisterer stadig.
N?sten lige s? mange danske soldater har i de senere ?r v?ret udsendt p? internationale missioner til Irak og Afghanistan.
Selv om der er omtrent 100 ?rs forskel p? soldaternes vilk?r, har de krigens p?virkninger til f?lles – ikke mindst de psykiske krigsskader som fx granatchok.
De gamle journaler giver enest?ende oplysninger om krigsveteranernes liv og f?lger dem fra krigen til deres d?d.
Historiker og lektor Claus Bundg?rd Christensen fra Institut for Kultur og Identitet har i mange ?r forsket i verdenskrigene. I et nyt studie af krigsveteranernes liv fordyber han sig i journalernes omfattende oplysninger og ser p?, hvordan krigsskader blev behandlet, og hvordan omgivelserne opfattede de skadede m?nd.
?Intentionen er at tr?kke paralleller til i dag. Posttraumatisk stresssyndrom optr?der i mange af journalerne, selv om denne diagnose ikke fandtes dengang. Vi ?nsker med studiet at f? mere viden om, hvordan krigsveteraners liv former sig og skabe flere v?rkt?jer til at st?tte dem,? forklarer Claus Bundg?rd Christensen, der i dette studie har t?t kontakt til institutioner, der arbejder med krigsskader.
Moralske dilemmaer
N?r vi str?mmer til biografen for at se ”Hvidstensgruppen”, og DR2 kan sende krigsdokumentarer stort set hver dag, er det fordi fort?llingerne om de ultimative moralske dilemmaer drager os. Virkeligheden er ofte mere utrolig, end vi har fantasi til at forestille os.
?Og selv 1. Verdenskrig lever i bedste velg?ende blandt p?r?rende til de gamle krigsveteraner. Det var nogle af de forf?rdeligste slag i historien, og der var hjem, hvor man kun talte om krigen. I andre talte man slet ikke om den, men en sort skygge hvilede over familien med gr?d om natten. Jeg bliver ofte kontaktet af familiemedlemmer, som er glade for, at jeg i en bog har beskrevet noget af det, faderen har v?ret udsat for,? fort?ller historikeren.
At bringe nye historiske informationer frem kan med hans ord l?re os mere om, hvordan et samfund reagerer i ekstreme situationer.
Claus Bundg?rd Christensen har blandt andet set n?rmere p? Waffen-SS og p? den politil?se tid i Danmark, hvor kriminaliteten og selvjustitsen eksploderede.
?Jo mere vi kan l?re, jo mere kan vi forhindre fremover. Drabet p? de europ?iske j?der er ikke det sidste folkedrab, vi har set. N?r vi har s? mange kilder til Holocaust, kan man komme t?t p? og se de strukturer, der f?r folk til at sl? ihjel. Man kan lave profiler af, hvorfor folk bliver gerningsm?nd. Var de sadister eller var det ideologier, der f?rte dem? Det kan give mere viden om, hvordan s?dan en udvikling stoppes.?
N?r Claus Bundg?rd Christensen sidder og graver i arkiverne rundt om i verden, er den r?de tr?d i hans forskning krig og konflikt set ud fra de menneskelige reaktioner og hverdagsliv.
Med hans ord er der skrevet meget om verdenskrigene, og de politiske aspekter har haft stor forsker-interesse, men der er kun forsket lidt i, hvad krig g?r ved menneskene.
Historikeren har bl.a. set n?rmere p? soldaternes overlevelsesstrategier, der udover at kunne v?re forbundet med religi?se ritualer ogs? handlede om at undg? farlige situationer ved bevidst at fare vild i baglandet og at holde uformelle v?benhviler som ”julefreden” i 1914, hvor soldaterne stoppede krigen og hilste p? hinanden.
?Som historiker har man redskaber til analysere p? en anden m?de. Det er en floskel, at man skal kende fortiden for at forst? nutiden, men det er afg?rende for, hvordan moderne mennesker t?nker, at mentaliteten i samfundene ?ndrede sig med krigene,? forklarer Claus Bundg?rd Christensen.