Forsker: Vuggestuetvang bygger p? mangelfuld sprogforst?else
I 2014 gik et konsortium i gang med at unders?ge, hvordan dagtilbud kan v?re med til at fremme b?rns sprogudvikling.
Det s?kaldte udviklingsprogram blev d?bt ’Fremtidens Dagtilbud’ og kostede 25 millioner kroner. Desv?rre kunne konsortiet best?ende af bl.a. Ramb?ll tre ?r senere i en evaluering konstatere, at programmet ikke havde nogen ?markante effekter p? b?rnenes kompetencer?.
Alligevel henviser politikere stadig i dag til en midtvejsrapport om ’Fremtidens Dagtilbud’, hvor det konkluderes, at ?nogle b?rn er to ?r bagud, n?r de starter i skole?.
Fx brugte b?rne- og socialminister Mai Mercado (K) dette som argument, da hun tog initiativ til loven om, at et?rige fra socialt udsatte boligomr?der skal i daginstitution, hvis for?ldrene vil bevare b?rnechecken. Beslutningen blev, at tosprogede og andre b?rn fra de s?kaldte ghettoomr?der skal g? i daginstitution i mindst 25 timer om ugen for bl.a. at udvikle deres sproglige kompetencer.
Men hvis form?let er at styrke b?rnenes sprogudvikling, b?r man have et bedre blik for b?rnenes virkelighed og en bredere forst?else af sprog. Det p?peger Annegrethe Ahrenkiel, som er leder af Center for Daginstitutionsforskning p? Roskilde Universitet, og som har arbejdet med sprog i 20 ?r.
Bl.a. savner forskeren fokus p? flersprogethed:
?Til forskel fra i Norge og Sverige, s? er man i Danmark ikke s?rligt optaget af flersprogethed, og hvad det betyder for sm?b?rns sproglige udvikling - og det kommer ogs? til udtryk her. Hvis man styrker modersm?let, styrker man ogs? evnen til at l?re dansk. Det er derfor problematisk at fokusere s? meget p?, at alle b?rn kan de samme ord p? dansk i den samme alder,? siger Annegrethe Ahrenkiel.
?Vores ?rinde er ikke at betvivle, at der er forskelle i b?rns sproglige udvikling og form?en, men kritisk at diskutere det grundlag, hvorp? det at v?re ”to ?r bagud” konstrueres som en tilsyneladende objektiv og neutral sandhed, der leder den politiske debat og de n?dvendige tiltag i bestemte retninger,? siger forskeren.
I ’Fremtidens Dagtilbud’ anvendes en meget l?seorienteret og skriftsproglig forst?else af, hvad sprog er
Meget kommunikation kan ikke m?les
Den sprogforst?else, som ligger til grund for at konkludere, at nogle b?rn sakker sprogligt langt bagud, f?r de begynder i skole, bygger p? en mangelfuld forst?else af, hvordan sprogudvikling foreg?r, p?peger Annegrethe Ahrenkiel:
?I ’Fremtidens Dagtilbud’ anvendes en meget l?seorienteret og skriftsproglig forst?else af, hvad sprog er. Det er i ?vrigt desv?rre en sprogforst?else, som er meget udbredt, og som ogs? ligger bag de sprogvurderingsmaterialer, som mange institutioner og kommuner anvender,? siger hun.
Annegrethe Ahrenkiel anerkender, at man kan underst?tte sproglig udvikling, men hun mener, at det i ’Fremtidens Dagtilbud’ bliver reduceret til de ting, som kan testes. Det er dog netop langt fra alt, som kan m?les og vejes, siger hun.
?Du kan m?le ordforr?d, men du kan ikke m?le interaktioner, eller om vi forst?r hinanden, selvom man m?ske kommer til at formulere sig lidt klodset. For sm? b?rn er det at pege og gestikulere og pr?ve sig frem jo en helt central del af deres m?de at kommunikere p?. Hvis de andre b?rn ikke forst?r, hvad de fors?ger at kommunikere, m? de pr?ve sig frem med andre metoder, og det udvikler deres sprog sig ogs? af?.
Fokusér p? udvikling af b?rns funktionelle fraser
Annegrethe Ahrenkiel mener, at det markante afs?t i skriftsproget i ’Fremtidens Dagtilbud’ er et eksempel p?, at man anl?gger et voksenperspektiv p? b?rns sproglige udvikling.
?Voksne forst?r sprog som nedskrevet tale, men skriftsproget kan kun fange en begr?nset del af det talte sprog. Fx er intonation ikke en del af skriftsproget. I ’Fremtidens Dagtilbud’ er der fokus p? rim, ordforr?d og opm?rksomhed p? skrift. De skal fx svare p? sp?rgsm?l om l?seretning og pege p? det billede, der viser overt?j. N?r man tester b?rnene giver det ikke point at associere videre, s?dan som b?rn ofte g?r i leg, eller fx at pege p? en sweater, n?r opgaven var at pege p? overt?jet,? siger Annegrethe Ahrenkiel, som mener, at man b?r fokusere mere p? at styrke b?rns sprog i samspil med hinanden.
?Man kan argumentere for, at en styrkelse af b?rns sprog mere b?r orientere sig mod udviklingen af funktionelle fraser i talesproget end mod at udligne forskelle i b?rns kendskab til enkeltord og andre skriftsproglige tr?k,? siger hun.
Et andet problem ved sprogforst?elsen i ’Fremtidens Dagtilbud’-projektet er, at normen fastl?gges, ud fra b?rn fra den ?vre middelklasse – bl.a. fordi deres for?ldre i h?jere grad takker ja til at deltage i de unders?gelser, som normen baseres p?. Derfor kommer andre b?rn automatisk til at afvige fra en kunstig norm
Drop snakken om at normalisere b?rns sprogniveau
Annegrethe Ahrenkiel er skeptisk over for at tale om at v?re to ?r bagud i s? tidlig en alder – for to ?r bagud i forhold til hvad?
?B?rn er meget forskellige og udvikler sig i forskellige tempi og retninger med hver deres styrker og svagheder. N?r man fastl?gger en norm, vil der pr. definition altid v?re afvigere fra den norm. Er afvigernes sprogudvikling s? unormal eller forkert?? sp?rger Annegrethe Ahrenkiel retorisk.
?Et andet problem ved sprogforst?elsen i ’Fremtidens Dagtilbud’-projektet er, at normen fastl?gges, ud fra b?rn fra den ?vre middelklasse – bl.a. fordi deres for?ldre i h?jere grad takker ja til at deltage i de unders?gelser, som normen baseres p?. Derfor kommer andre b?rn automatisk til at afvige fra en kunstig norm,? p?peger forskeren.
Man skal sikre et godt sprogligt milj?
If?lge Annegrethe Ahrenkiel er der brug for en st?rre forst?else af, hvordan b?rn kommunikerer med hinanden og med voksne – og p? baggrund af dette arbejde underst?tte b?rn i at kommunikere mere.
P? Center for Daginstitutionsforskning er hun sammen med Lars Holm fra DPU netop i gang med en unders?gelse af, hvordan b?rn kommunikerer sammen i institutionerne.
?Vi kan se, at b?rn bruger langt mere tid p? at tale med hinanden end p? at tale med voksne. Derfor b?r man se p?, hvordan man kan styrke b?rns kommunikation med hinanden,? siger Annegrethe Ahrenkiel.
Centrets forskning viser, at institutionernes regler og rutiner ofte afbryder b?rns indbyrdes kommunikation. For at fremme den sproglige udvikling b?r man ogs? se p? indretningen af institutionerne, som har en stor betydning.
?Vi kan se, at de b?rn, som sidder ved vinduet, taler om det, der foreg?r uden for vinduet, mens der er mere tavshed der, hvor der sker mindre omkring dem. Det viser, at man kan f? styrket b?rnenes kommunikation med hinanden ved at se p?, hvordan man fx indretter institutionerne,? siger Ahrenkiel.
B?rn kommunikerer anderledes med hinanden end med voksne
Daginstitutionsforskningen viser ogs?, at b?rn underst?tter hinandens sprog p? en helt anden m?de, end n?r de kommunikerer med voksne.
?De bruger fx legesprog og gentager lyde. Det er en meget mere sansende fornemmelse af sprog. Drillerier er ogs? kommunikation og noget, de bruger til at l?re, hvor langt de kan g? i en given situation. I kommunikationen med voksne handler det meget om at overholde regler,? siger Annegrethe Ahrenkiel.
Hun opfordrer politikerne til blot at sl? op i den nye dagtilbudslov for at finde inspiration til at arbejde aktivt med b?rns sprog og sprogudvikling.
?Noget af det, der i dag st?r i dagtilbudsloven, er, at man skal arbejde helhedsorienteret, og at man ikke kan se p? sprog isoleret. Legen skal v?re et omdrejningspunkt, st?r der ogs?, og at man skal huske, at barndommen har en v?rdi i sig selv.?
Ghettoplanen tr?der i kraft i sommeren 2019.
Annegrethe Ahrenkiel har sammen med Lars Holm fra DPU publiceret en tidsskriftartikel om sprogforst?elsen i ’Fremtidens Dagtilbud’ i det norske tidsskrift ’Barn – forskning om barn og barndom i Norden'.
Udgivet i Rubrik #15, 2019