Forsker kaster lys over uudforsket omr?de
Det er alment anerkendt, at bittesm? stykker af plastik havner i havene, og der er lavet en del forskning om udbredelsen af mikroplast og dens p?virkning af forskellige vandmilj?er. Men s?ger man efter lignende forskning om udbredelse og p?virkning i jord og slam, kommer man mere eller mindre til at s?ge forg?ves.
?Der ligger ikke et eneste studie af effekter i jord og slam. Fokus p? plastikproblematikken er eskaleret over de sidste fem-ti ?r, men det undrer mig faktisk, at der ikke findes noget om jord og slam. Det er efterh?nden ved at v?re nogle ?r siden, at det f?rste gang blev rejst i forskningslitteraturen, at der efter al sandsynlighed m?tte v?re et problem,? fort?ller lektor Annemette Palmqvist fra Roskilde Universitet.
Derfor har hun sat sig for at belyse et uudforsket omr?de, og hun har allerede lavet de indledende fors?g, der bekr?fter, at det er v?rd at forts?tte arbejdet.
?N?r der ikke findes tidligere unders?gelser, kunne man m?ske tro, at det er, fordi det ikke er relevant, men det er faktisk super relevant. Alle steder bliver eksponeret for plastik, hvad enten det er i havet, hvor vi tidligere har indsamlet pr?ver, i ferskvand eller p? landbrugsjord, som vi lige nu er i gang med at analysere,? konstaterer hun.
Kommer mere plastik ud p? jorden
Slam fra rensningsanl?g bliver brugt som g?dning og spredt p? markerne, og den slam indeholder mikroplast. Det viser de forel?bige resultater fra et indledende studie, som Annemette Palmqvist har lavet.
?Det, vi kan se, er, at n?r man bruger g?dningstyper som slam og komposteret husholdningsaffald, s? kommer der mere plastik ud p? jorden. Det er vigtigt at f? dokumenteret. Det er ogs? interessant at se, at der er forskel p?, om jorden er blevet g?det med husholdningsaffald eller slam,? siger hun.
Mikroplast kan deles op i flere underkategorier, og slam indeholder typisk mange fibre, mens husholdningsaffald typisk indeholder mange sm? stykker plastik f.eks. fra poser. ?rsagen til, at man bruger slam fra rensningsanl?g er, at det indeholder fosfor, som er et essentielt stof for bl.a. planter, men verden risikerer at opbruge de fosforressourcer, der vil kunne udvindes ved minedrift. Derfor bruger man den fosfor, som findes i organisk affald, og det bliver bl.a. samlet i det slam, som er et restprodukt p? rensningsanl?g. I Danmark er det en stor andel af det slam, der bliver produceret p? offentlige rensningsanl?g, der bliver genanvendt.
P?virkning af regnorme
Med hj?lp fra studerende har Annemette Palmqvist lavet yderligere indledende fors?g, der ser p?, hvordan regnorme bliver p?virket af mikroplast i jorden.
I fors?gene har grupperne set p?, om tilstedev?relsen af mikroplast p?virker regnormenes v?kst, overlevelse og adf?rd, og om mikroplast kan tr?kke andre stoffer med ind i regnormene, fordi disse stoffer binder sig til de sm? plastikstykker.
De forel?bige resultater har ikke kunnet p?vise, at mikroplast direkte p?virker regnormenes overlevelse eller v?kst, men til geng?ld er der en tendens, n?r det kommer til dyrenes adf?rd.
?Vi har en indikation p?, at der er en effekt p? deres adf?rd. Det kan se ud til, at regnormene faktisk opf?rer sig anderledes, hvis der er plastik til stede. Det kan betyde, at regnormene f.eks. bliver langsommere til at grave sig ned, og s? risikerer de at komme til at ligge i jordoverfladen, hvor de er mere udsat for rovdyr og udt?rring,? siger Annemette Palmqvist.
Fors?gene har ogs? vist, at det godt kunne se ud som, at en bestemt m?ngde mikroplast g?r ormene mere udsatte for giftige stoffer som eksempelvis kobber.
?Man kan se, at ved en bestemt koncentration af mikroplast f?r ormene mere kobber i sig, men det underlige er, at det g?r de ikke ved h?jere eller lavere koncentrationer. Der sker et eller andet, og man har faktisk ogs? set samme tendens for andre stoffer ved orme, der lever p? havbunden,? fort?ller lektoren.
Resultaterne er indtil videre forel?bige, og fors?gene skal f?lges op og bekr?ftes.
Vurdering af risikoen
Forskningen i mikroplast i jord og slam skal munde ud i en vurdering af, om tilstedev?relsen af mikroplast er skadelig for vigtige dyr i jordbunden som f.eks. regnorme. Hvis bestanden af disse dyr p?virkes negativt, kan det i v?rste fald f? betydning for udbyttet af jorden og p?virke ?kosystemet som helhed.
?I fors?gene ser vi p? eksponering og effekter, og det er de to informationer, man har brug for, n?r man skal lave en risikovurdering af, om det her er et problem,? forklarer Annemette Palmqvist.
Bevidstheden omkring mikroplast og dets p?virkning kan m?ske ogs? f?re til forskellige l?sningsfors?g, som str?kker sig fra den enkelte forbruger til st?rre teknologil?sninger p? eksempelvis rensningsanl?g.
?Det ene aspekt handler om den almindelige forbruger, for hvad g?r vi med vores plastik? Smider vi vores slikpapir p? jorden? Der er mange steder, hvor vi skal v?re opm?rksomme p?, at plastik alts? tager rigtig mange ?r om at blive nedbrudt. Det andet er, hvad der egentlig sker p? rensningsanl?gget. Kan vi f.eks. udvikle en teknologi, s? vi forbehandler slammet ved at varme det op, til plastikken bliver br?ndt af uden at ?del?gge g?dningsv?rdien?,? siger Annemette Palmqvist.
Sammen med lektor Thomas Budde Christensen, adjunkt Farhan Khan og lektor Kristian Syberg – alle fra Roskilde Universitet – er Annemette Palmqvist i gang med at afd?kke flere forskellige aspekter af mikroplast og dets effekt.