| T?t p? videnskaben

Europ?isk g?ldskrise har samlet folk p? tv?rs af gr?nser

Sociale bev?gelser er i h?jere grad end tidligere blevet mobiliseret p? tv?rs af gr?nser som en reaktion p? den ?konomiske krise, der is?r har ramt Sydeuropa i det seneste ?rti. Det fort?ller lektor Sevasti Chatzopoulou.
Sevasti Chatzopoulou
Sevasti Chatzopoulou, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Foto: Uffe Weng


”Vi er alle gr?kere nu.”

Dette og lignende budskaber har prydet skilte, grafikker og bannere p? tv?rs af Europa som en solidaritetserkl?ring til det gr?ske folk oven p? den g?ldskrise, som Gr?kenland – og siden hen andre europ?iske lande – har oplevet i k?lvandet p? finanskrisen i 2007-2008.

I Danmark har bl.a. den faglige hovedorganisation LO erkl?ret sin sympati med budskabet om, at den gr?ske befolkning ikke kan b?re byrderne alene.

Tidligere har sociale bev?gelser prim?rt mobiliseret inden for et lands gr?nse og besk?ftiget sig med nationale problemstillinger, men lektor Sevasti Chatzopoulou fra Roskilde Universitet har forsket i et ?ndret reaktionsm?nster i forbindelse med den europ?iske g?ldskrise.

Krisen skabte en mulighed for social mobilisering og handling, fordi EU-institutionerne fors?gte at h?ndtere krisen ved ikke bare at beslutte, men ogs? udf?re sparepolitikker, hvilket tidligere udelukkende var forbeholdt de nationale regeringer.

”Vi observerede en interessant forskel i forhold til tidligere, for de sociale bev?gelser begyndte at samarbejde p? en mere organiseret m?de hen over gr?nser. De transnationale bev?gelser involverer mennesker og grupper, som har r?dder i en national kontekst, men som agerer p? tv?rs af gr?nser,” konstaterer Sevasti Chatzopoulou.

Sociale bev?gelser p? tv?rs af Europa har f?et et f?llesskab, fordi de st?r over for de samme problemer, der har brug for en f?lles l?sning. Og genstanden for deres protester er ikke l?ngere bare national som eksempelvis en regering, men kan v?re overstatslig som EUs forskellige institutioner. Bev?gelserne udvikler netv?rk, hvor de kan udveksle informationer, viden, erfaringer, l?re fra hinanden og formulere f?lles budskaber og m?ls?tninger.

S? selv om visse iagttagere har spekuleret i, at EU kunne v?re ved at g? i opl?sning, har udviklingen en samlende effekt p? andre omr?der.
 

Demokratisk underskud

Den europ?iske g?ldskrise br?d for alvor ud i 2009, hvor Gr?kenlands ?konomi led alvorligt, og siden ramte den lande som Irland, Portugal, Spanien, Cypern og Italien.

Den ?konomiske krise fik EU til at reagere, og fra 2010 tr?dte den s?kaldte trojka best?ende af Europa-Kommissionen, Den Europ?iske Centralbank og Den Internationale Valutafond ind for at d?mme op for krisen. Trojkaen dikterede forskellige ?konomiske stramninger i flere af de kriseramte lande, hvis disse lande skulle have hj?lpepakker fra EU. Siden er trojkaen blevet udvidet til en kvartet, der ogs? involverer den europ?iske redningsfond, European Stability Mechanism (ESM).
B?de beslutninger og udf?relsen af stramninger blev flyttet fra de nationale regeringer og over til de overstatslige institutioner, hvilket ikke var s? udbredt tidligere, og det har v?ret en udl?sende faktor for de transnationale sociale bev?gelser.

”EU blev ikke bare en vigtig akt?r i beslutningsprocessen, men ogs? i udf?relsen af politik, og de transnationale sociale bev?gelser er en reaktion p? de transnationale akt?rers handlinger. Akt?rerne i disse overstatslige institutioner er ikke demokratisk valgte, de er udpegede,” forklarer Sevasti Chatzopoulou.

Udviklingen har f?et folk til at protestere over stramninger og et demokratisk underskud i EU-systemet.

”Det demokratiske underskud er ikke et nyt sp?rgsm?l, men nu er det blevet mere konkret og har f?et et mere transnationalt perspektiv,” konstaterer lektoren.
 

En ny identitetsf?lelse

Tidligere har forskelle i sprog og kulturer v?ret barrierer, men dem har de sociale bev?gelser nu form?et at bryde ned, s? man har f?et f?lles identitetsf?lelse, s? demonstranter fra Spanien er begyndt at tale om forholdene i Gr?kenland og omvendt.

”Man taler ikke l?ngere kun om sig selv som gr?kere, spaniere eller italienere. Man taler om sig selv som et europ?isk folk, der st?r over for pr?cis de samme problemer uanset, hvor man bor. De f?lles problemer f?r folk til at f?le sig mere ens i stedet for at fokusere p? forskelle.  Dette f?llesskab er dog ikke lige st?rkt mellem folk fra alle medlemsstater, men i h?jere grad mellem folk fra lande, der har v?ret h?rdest ramt af krisen som eksempelvis Gr?kenland, Spanien og Italien,” siger Sevasti Chatzopoulou.

At problemer og overstatslige institutioner str?kker sig over gr?nser, giver de sociale bev?gelser en anledning til at g?re det samme, og som noget nyt g?r teknologien det nemt at kommunikere p? tv?rs af lande. Mange bev?gelser bliver mobiliseret gennem eksempelvis Facebook og andre sociale medier.

Det f?lles m?l har – i hvert fald for en periode – samlet folk p? tv?rs af politiske skel.

”Da det startede, var det faktisk folk fra forskellige politiske baggrunde, men i processen er der sket en tydeligere opdeling mellem h?jre- og venstreorienterede,” fort?ller Sevasti Chatzopoulou.
 

Har skabt opm?rksomhed

Gennem demonstrationer, m?der, plakater og kunst har de sociale bev?gelser fors?gt at r?be de ansvarlige EU-organisationer op og f? dem til at ?ndre kurs. Selvom m?let m?ske ikke er n?et til fulde, har de transnationale bev?gelser alligevel haft en effekt.

”Effekten har m?ske ikke v?ret s? stor endnu, men efter min mening har de form?et at skabe opm?rksomhed og dialog, og det har v?ret meget vigtigt. De har spillet en v?sentlig rolle i at skabe en anderledes diskurs i om demokrati i Europa, hvor man er begyndt at tale om at reformere EU og finde f?lles, demokratiske l?sninger,” konkluderer Sevasti Chatzopoulou.

Hun understreger, at de sociale transnationale bev?gelser ikke n?dvendigvis ?nsker et nedlagt EU, men i h?jere grad ?nsker et reformeret EU.

Sevasti Chatzopoulou, lektor i European Bureaucratic Politics p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Underviser og er ansvarlig for forskellige kurser f.eks. p? International Studies, EU Governance, International Public Administration and Politics, The International Civil Servant og Europeanisation and Globalisation.


Fakta

Tre transnationale bev?gelser

Blockupy opstod blandt tyske gr?sr?dder i 2012 og kritiserer de sparepolitikker, som blandt andet Europa-Kommissionen, Den Europ?iske Centralbank og Den Internationale Valutafond har st?et for. Bev?gelsen har blandt andet forbindelse til det tyske venstreorienterede parti Die Linke.

Alter Summit er en r?kke alternative topm?der, hvor bev?gelser og organisationer m?des og diskuterer, hvordan Europa skal formes.

European Trade Union Confederation (ETUC) er en stor europ?isk faglig sammenslutning, der fungerer som paraply for en r?kke nationale fagforbund. Det er en slags europ?isk pendant til danske LO, som da ogs? er medlem af ETUC.