Er populisme og folkelighed det samme?

Populisme er et begreb, som ofte dukker op i den politiske debat b?de i Danmark og i udlandet, og ofte bliver det brugt neds?ttende om politiske bev?gelser, som erkl?rer sig som folkets repr?sentanter i et mods?tningsforhold til en eksisterende elite.

Men hvor g?r gr?nsen mellem populisme og folkelighed, der i mods?tning til populisme ses som noget positivt? Begge begreber udspringer af ordet ¡¯folk¡¯, og der er ikke en entydig videnskabelig skelnen mellem de to f?nomener.

Det vil lektor Allan Dreyer Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? Roskilde Universitet unders?ge i et tre?rigt forskningsprojekt, som har f?et en bevilling p? 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

¡±Populisme betyder egentlig ¡¯at holde af folket¡¯ p? latin, men i Danmark og resten af Europa bliver det brugt negativt. Det er i sig selv paradoksalt, at det i et demokrati er negativt at kunne lide folket, men hvis vi kigger ud over Europas gr?nser, i for eksempel Sydamerika, har populisme en helt anden betydning. Det er derfor meget interessant at unders?ge, hvordan begreber som populisme og folkelighed bruges i de politiske debatter, og hvor den brug stammer fra historisk,¡± siger Allan Dreyer Hansen.

Til at belyse populisme-begrebet vil RUC-forskeren og hans hold lave en sammenlignende analyse mellem to danske partier, som hver har brugt ¡¯folket¡¯ i deres retorik.

Det ene parti er Socialdemokratiet, der gik fra at v?re et klasseparti, der i f?rste omgang k?mpede for arbejderklassen, til at ?ndre sig til et egentligt folkeparti. En proces der kulminerede med det politiske program ¡¯Danmark for Folket¡¯ fra midten af 1930¡¯erne. Det folk, hvis interesser Socialdemokratiet ville k?mpe for, var den almindelige mand og kvinde, som stod i mods?tning til en kapitalistisk elite, men ogs? til for eksempel godsejere.

Det andet parti i analysen er Dansk Folkeparti, hvor forskerne vil unders?ge partiet fra dets etablering i 1995 til i dag. N?r Dansk Folkeparti taler om folket, drejer det sig i h?jere grad om et nationalt folk, hvis interesser er i konflikt med en kulturradikal elite, EU og ¡¯fremmede¡¯.

Gruppen af forskere vil analysere taler og andet materiale, dykke ned i arkiver og gennemf?re interviews for at unders?ge, hvordan ¡¯folket¡¯ fremstilles, og afklare, hvad ¡¯folkelighed¡¯ og ¡¯populisme¡¯ har v?ret i en dansk, historisk kontekst fra Grundlovens indf?rsel i 1849 til i dag.
Det bliver unders?gt dels i forhold til det klassiske politisk-?konomiske spektrum mellem h?jre og venstre og dels i forhold til forskellige aspekter af demokrati i form af folkesuver?nitet, deltagelse og aktivisme i folket og in- og eksklusion af dem, der ikke h?rer til ¡¯folket¡¯.