Din forskning kan redde din verden

Kig efter vilde dyr, spil et mobilspil og hj?lp demens-forskningen, eller hj?lp videnskabsfolk med at kortl?gge plastforureningen i Danmark.

I debatten om videnskabens rolle i samfundet begynder flere at tale om Citizen Science - borgerinddragende forskning. Citizen Science er en bev?gelse blandt forskere, som mere aktivt fors?ger at inddrage borgerne i forskningsprocessen.

En variant af Citizen Science er netop blevet afpr?vet p? meget stor skala her i regionen og i resten af Danmark, nemlig i det s?kaldte 'Masseksperiment' , hvor flere end 57.000 skoleelever indsamlede data om plastforureningen ved selv at registrere plastikforekomster, der hvor de bor. En anden variant, som er afpr?vet omkring Roskilde Fjord, er at invitere borgerne med til at formulere forslag til, hvordan forskningsresultater kan oms?ttes til konkrete indsatser i n?romr?det i forbindelse med plastforurening.

Hvis ikke vi form?r at udforme l?sningsforslag, som faktisk passer til det samfund og de mennesker, der skal v?re med til at f? dem til at virke, risikerer vi at st? tilbage med dyre og ubrugelige l?sninger.

Citizen Science fors?ger at ?ndre p? forholdet mellem videnskab og samfund. Ofte m?der borgerne f?rst videnskabens resultater, n?r forskningen er afsluttet, s? medierne kan servere grydeklare historierne om store gennembrud og overraskende indsigter. Den borgerinddragende forskning inviterer i stedet borgerne ind i maskinrummet undervejs i forskningsprocessen og indbyder til samarbejde. F?r det er for sent.

Tilliden skal genetableres

For det f?rste handler det om at genetablere tilliden til forskningen. Vi taler i dag om ?faktaresistens? og mistillid til ekspertise - som om det var noget nyt. Problemet har imidlertid mange ?r p? bagen. Allerede i 1970'erne var der stor skepsis over for videnskab og teknologi, is?r n?r man diskuterede risiko, f.eks. p? sundhedsomr?det og p? milj?omr?det. I dag har vi har mangedoblet forskningsinvesteringerne, men ofte er skepsissen uformindsket. Inddragelse kan v?re med til at genskabe tilliden.

Det handler ogs? om at ?ge forskningens kvalitet og praktiske relevans. Det er s?rdeles aktuelt i dag, hvor vi investerer milliarder i gr?n forskning. Hvis ikke vi form?r at udforme l?sningsforslag, som faktisk passer til det samfund og de mennesker, der skal v?re med til at f? dem til at virke, risikerer vi at st? tilbage med dyre og ubrugelige l?sninger. Relevante praktiske l?sninger kr?ver en systematisk dialog med folk uden for forskningsinstitutionerne.

Demokrati og debat

For det tredje handler det om demokrati. Hvis borgerne inviteres inden for i forskningen, for?ges deres muligheder for at deltage i den offentlige debat og i samfundets beslutningsprocesser. Vi skal ?bne forskningen og give adgang til de enorme vidensressourcer, som universiteterne har opbygget, og som alt for f? mennesker har mulighed for at tr?kke p?.

Citizen Science skal ikke g?re alle til professionelle forskere. Forskningens s?rlige potentiale afh?nger af, at vi tager institutioner, roller, metoder og spilleregler ekstremt seri?st. Det er der stort fokus p? i disse ?r, hvor magtfulde interesser fors?ger at p?virke forskningen og dens resultater. Men netop fordi der er s? store interesser p? spil, skal vi ?bne forskningen p? en m?de, der skaber bredere inddragelse. Vi skal ogs? g?re det, fordi vi investerer s? mange ressourcer i forskning. Og fordi vi stadigv?k h?ber, at videnskaben kan v?re med til at redde verden.
 

Mere information:

For yderligere information kontakt Peter Kj?r, pkjaer@ruc.dk.