Det gr?nlandske paradoks

Gr?nland er et af de steder i verden, hvor klimaforandringer er mest tydelige. Indlandsisen smelter. Klimaforandringerne er en global udfordring, men lige netop i Gr?nland er billedet ikke kun entydigt negativt.

Som led i et st?rre, internationalt forskningsprojekt har lektor Lars Jensen sammen med kollegerne ph.d.-studerende Astrid Andersen og lektor Kirsten Hveneg?rd-Lassen fra Roskilde Universitet bl.a. set p?, hvordan klimaforandringer og turisme spiller sammen i Gr?nland.

Turister tager til Gr?nland for ved selvsyn at se klimaforandringerne, men n?r de eksempelvis st?r i Ilulissat og ser enorme isbjerge br?kke af gletsjeren og glide ud i vandet, er det i sig selv ikke et bevis p? klimaforandringer.

?De ser s?dan set et naturligt f?nomen, for gletsjere har altid smidt isbjerge ud. Man kan forst? klimaforandringernes indvirkninger, hvis man ser p? dem over ?rtier, men man kan ikke se dem, n?r man st?r der. En guide kan fort?lle om klimaforandringerne, men n?r turisterne kigger p? gletsjeren, kan de ikke se, at den k?lver 80-100 kilometer l?ngere inde i fjorden, og de kan ikke se, at accelerationen er hurtigere,? fort?ller Lars Jensen.

Det betyder ikke, at klimaturisme ikke har en effekt.

?Turister, der har set gletsjeren k?lve i Ilulissat, tager formentlig hjem og er mere bevidste om klimaforandringerne, end da de tog afsted. Det er en informativt gearet oplevelsesturisme. Turisterne f?r nogle fort?llinger om klimaforandringer, og dermed kommer de til at fungere som en slags ambassad?rer, der kan fort?lle, at det er n?dvendigt, at der bliver gjort noget. Det kan godt v?re, de har f?et fortalt mere om klimaforandringer, end de egentlig har kunnet se, men de har f?et det fortalt p? det rigtige sted,? lyder det fra lektoren.

Men for?gelsen af klimaturister kan ogs? have negative effekter, for krydstogtskibe sejler ind i farvande, som er enormt s?rbare over for forurening. Derudover er den ?konomiske gevinst m?ske ikke s? stor, som man kunne forvente. Lars Jensen peger p?, at krydstogterne ofte er med alt betalt, og at indk?bsmulighederne desuden er begr?nsede i mange af de gr?nlandske byer.

?N?r skibene l?gger til ved sm? kystbyer i Gr?nland, kunne man m?ske t?nke, at det er positivt, fordi turisme skaber ?konomi. Men det er ikke alle unders?gelser, der viser den effekt ved turisme. Sp?rgsm?let er, hvor mange penge der reelt bliver lagt i den lokale bygd, hvor skibet l?gger til,? siger han.
 

B?de muligheder og problemer

I det hele taget er der mange paradokser i forholdet mellem Gr?nland og klimaforandringerne, for selvom klimaforandringerne kan se dystre ud p? globalt plan, er udsigterne isoleret set ikke s? m?rke for Gr?nland, selvom forandringerne s?tter deres tydelige spor.

Eksempelvis h?ver den gr?nlandske landmasse sig, efterh?nden som isen smelter, fordi isen vejer tungt. Det betyder ogs?, at man vil kunne udvinde ressourcer p? steder, hvor man ikke ville kunne udvinde ressourcer f?r. Derudover kan Gr?nland m?ske blive et knudepunkt for containertrafik, hvis Nordvestpassagen langs Nordamerikas nordlige kyst bliver isfri i l?ngere perioder end hidtil, for s? bliver sejlruten mere farbar og attraktiv.

?Klimaforandringerne giver paradoksalt nok nogle ?konomiske muligheder for Gr?nland samtidig med, at der ogs? er nogle gevaldige problemer, for de traditionelle fangstmetoder bliver udfordret. Fangerne er dybt afh?ngige af at kunne l?se isen og landskabet, men i takt med klimaforandringerne kan de ikke stole p? deres l?sninger l?ngere. Forandringerne er med til at underminere den jagt- og fangstbaserede del af det gr?nlandske samfund,? forklarer Lars Jensen.

Det politiske spil byder ogs? p? nogle mods?tninger, for nok er klimaforandringerne tydelige i Gr?nland, og nok har udviklingen en direkte p?virkning i landet, men gr?nl?ndernes handlerum er begr?nset.

?Udledningen af CO2 kommer alle mulige andre steder fra end Arktis, s? hvad kan Gr?nland egentlig g?re? Hvis gr?nl?nderne holdt op med at bruge s? meget som et gram kul, kommer det jo ikke til at lave om p? det her sp?rgsm?l,? fort?ller Lars Jensen og forts?tter:

?Klimaforandringerne er mere noget, der sker for dem, end det er noget, der sker p? grund af dem, men hvis man taler med gr?nlandske politikere, har de en tanke om, at man har en forpligtelse til at hj?lpe dele af verden, som man ikke lige kan se for enden af sin n?setip. De har et globalt udsyn, og det er i sig selv imponerende for et ¡¯lille¡¯ land med 56.000 indbyggere, ? vurderer han.
 

Giver Danmark plads ved bordet

Gr?nland har selvstyre, men er reelt underlagt Danmark i Rigsf?llesskabet. Det giver Danmark en plads ved bordet med de store akt?rer p? omr?det i eksempelvis Arktisk R?d.

Forholdet mellem Danmark og Gr?nland er noget af det, som Lars Jensen har forsket i.

?Danmarks position er speciel p? grund af Gr?nland, for var Gr?nland ikke en del af Rigsf?llesskabet, s? var Danmark simpelthen ikke til stede i Arktis. Milj?forhold bliver diskuteret lokalt i Gr?nland, men der foreg?r ogs? en diskussion i Rigsf?llesskabet. Men hvad er Rigsf?llesskabet egentlig? Danmark har ressourcerne til at lave eksempelvis klimaforandringsunders?gelser i Gr?nland, men det vil Gr?nland have sv?rt ved selv at g?re, for Gr?nland har ikke midlerne til det. N?r jeg udtaler mig om gr?nlandske forhold, udtaler jeg mig som en forh?bentlig selvreflekteret dansk forsker, ? forklarer han.

Roskilde Universitet har arbejdet sammen med to universiteter i Leeds, England, UIT, Norges Arktiske Universitet i Troms? og Islands Universitet i Reykjavik om det arktiske forskningsprojekt.

Flere artikler om forskning: ruc.dk/rubrik