Debatindl?g: Universiteterne spiller en central rolle i den gr?nne omstilling
Debatindl?g bragt i Altinget d. 11. december 2024.
Verdens ledere har netop afsluttet COP29 i Baku, hvor behovet for en hurtig og retf?rdig gr?n omstilling blev tydeligere end nogensinde.
Aftalen om at ?ge klimafinansieringen til 300 milliarder dollars ?rligt fra 2035 er et skridt i den rigtige retning, men if?lge alle eksperter langt fra nok til at l?se klimakrisens store udfordringer.
Her spiller universiteterne en afg?rende rolle.
Vi skal ikke blot udvikle viden som baggrund for politisk handling og samfundsindretning, og nye teknologiske og adf?rdsm?ssige l?sninger.
Vi skal i h?j grad ogs? uddanne nuv?rende og kommende generationer til at t?nke innovativt, handle ansvarligt og samarbejde p? tv?rs af fag og sektorer for en b?redygtig fremtid.
P? Unesco's 42. generalkonference i Paris var det da ogs? m?ls?tningen at fremme uddannelse i globalt medborgerskab og uddannelse i klimaforandringer.
Unesco understreger l?bende behovet for at uddanne selvst?ndige, kritisk t?nkende og handlekraftige unge.
Der er behov for at udvikle menneskers traditionelle tankem?nstre, og ikke mindst blive i stand til at handle p? tv?rs af faggr?nser og indse, at vi alle er globale medborgere i stor gensidig afh?ngighed.
Mange unge reagerer p? de mere og mere tydelige effekter af klimakrisen uden tilstr?kkelig politisk handling.
Desv?rre mener mange af dem ikke, at der er mere at g?re.
If?lge The Lancet har 65 procent af de unge i dag en form for handlingslammelse, n?r det g?lder klima, og her har alle videreg?ende uddannelser et stort og vigtigt ansvar.
De unges engagement kan g?res til en drivkraft, hvis vi viser, at det nytter noget.
P? Roskilde Universitet arbejder vi tv?rfagligt med klima og milj?.
Gennem problemorienteret l?ring f?r de studerende mulighed for gennem forskellige fag og metoder at specialisere sig i for eksempel nye energil?sninger, milj?venlige transportformer i turistindustrien eller kriseadf?rd.
Studenterr?det p? Roskilde Universitet er sammen med rektoratet i gang med at skabe et "Gr?nt f?llesskab" som skal v?re et rum for vidensdeling og dialog om klima og milj? p? tv?rs af fag og hovedomr?der.
Vi inviterer sp?ndende debatt?rer og klimaakt?rer ind i et f?lles rum og f?lger op med workshops og samtaler om klimaet og uddannelserne.
Men vi vil gerne g?re meget mere.
Heldigvis er b?de Det Gr?nne Forskernetv?rk og mange andre af hverdagens undervisere og uddannelsesansvarlige dybt optagede af at udvikle deres fag, s? de kan forholde sig tv?rfagligt og anvendelsesorienteret til de mere og mere komplekse udfordringer, som verdens ledere anerkendte i Baku.
Universitetet har en unik mulighed for at samle forskning, studerende og civilsamfund for at v?re med til at l?se udfordringerne, men det kr?ver forskningstid og ressourcer til udvikling.
Det er derfor meget positivt at der findes midler p? Finansloven til s?danne udviklinger, men der er brug for mere, og helst som basismidler, s? universiteterne f?r en h?jere grad af budgetsikkerhed at handle inden for.
For at sikre succes i den gr?nne omstilling er der ogs? brug for ?get samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og politikere.
Her er konkrete forsknings- og studenterprojekter en god vej frem, og regeringens dagsorden om at bringe uddannelse og arbejdsliv t?ttere sammen kan fungere p? det her omr?de, hvis rammerne g?res mere fleksible, for eksempel for erhvervskandidater.
Danmark kan fastholde sin f?rerposition p? klimaomr?det ved at styrke forskningsmilj?erne og give de studerende muligheder for at oms?tte viden til praksis.
COP29 og andre internationale klimam?der viser et k?mpe behov for b?de teknologisk innovation, mere b?redygtige livsformer og social retf?rdighed i udviklingen.
Heldigvis kan og vil universiteterne g?re en forskel, b?de med forskning og uddannelse.
Jeg h?ber, det giver de studerende en oplevelse af at kunne g?re en reel forskel p? et omr?de, hvor det er farligt at miste modet.