Debat: N?r alt er en glidebane, skrider debatten
Debatindl?gget er bragt i Jyllands-Posten den 4. februar 2022.
I blogindl?gget "N?r alt er videnskab, er intet videnskab" p? jp.dk g?r Henrik Dahl til angreb p? Roskilde Universitets Forskningsetiske Udvalg, fordi det i efter?ret 2021 afviste en klage over metoden i en videnskabelig artikel, som en af vores forskere er medforfatter p?.
Artiklen, som blev udgivet i 2017, handler om, hvilken rolle forskerens egen baggrund og identitet spiller i debatten p? bestemte omr?der.
P?virker forskeres k?n eller etnicitet f. eks. den rolle, de f?r i den offentlige debat? I artiklen tr?kker artiklens to forfattere p? egne erfaringer i en r?kke vignetter, der beskriver konkrete situationer, hvor forskernes personlige baggrund pludselig bliver gjort til del af debatten.
Klageren fremf?rte, at artiklens metode, som kaldes autoetnografi, var ?uvidenskabelig? og udtryk for ?tvivlsom videnskabelig praksis?. Universitetets forskningsetiske udvalg har afvist, at metoden skulle v?re uvidenskabelig. Metoden er bredt anerkendt inden for mange videnskabelige omr?der. Den anvendes inden for b?de humaniora og samfundsvidenskab ?i sammenh?nge, hvor den personlige oplevelse har s?rlig betydning for at forst? helheden?.
Forskningsetisk Udvalgs opgave er if?lge lov om videnskabelig uredelighed at forholde sig til, om der er tale om ?brud p? alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre g?ldende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning?.
Det har de gjort i denne sag. Udvalget fandt, at indklagede og den p?g?ldende forskningsartikel netop lever op til de danske principper om ansvarlighed, ?rlighed og gennemsigtighed i forskningen, og man afviste dermed ogs?, at der var tale om ?tvivlsom videnskabelig praksis?.
I Henrik Dahls fremstilling bliver udvalgets svar et angreb p? hele universitetets idé. Han argumenterer for, at hvis forfatternes metode betragtes som acceptabel, s? havner vi p? en glidebane, hvor alting bliver til videnskab, og universiteterne bliver overfl?dige. S? kan vi lige s? godt lukke dem og bruge pengene p? forsvaret, konkluderer Dahl.
Snarere end starten p? en glidebane b?r man dog se afg?relsen som udtryk for, at vi st?r fast p? universitetets grundidé: at videnskaben har egne fundamentale reguleringsmekanismer, som er forskningens livsnerve. Derfor er armsl?ngdeprincippet helt centralt - b?de for universitetsledelser og for politikere - ogs? selv om der kan v?re diskussion b?de inden for og uden for forskningsverdenen om metoder, teorier og konklusioner.
I visse tilf?lde er der grund til at gribe ind. Grundstammen i forskningens udvikling er den videnskabelige debat i fagf?llebed?mte tidsskrifter, b?ger mv. Fagf?llebed?mmelsen er ikke en fejlfri kvalitetsmekanisme - og derfor skal det v?re muligt at intervenere, f. eks. n?r der er tale om snyd og grov uagtsomhed, eller n?r der er tale om praksis, som strider mod grundl?ggende etiske og forskningsm?ssige standarder. Det var der ikke tale om her, og Forskningsetisk Udvalg fandt klagen ??benlyst grundl?s?.
Forskningen, universiteterne og den frie debat st?r over for mange alvorlige trusler i disse ?r. To forskeres refleksion i en forskningsartikel for fem ?r siden over deres egen position i de debatter, de er del af, h?rer ikke hjemme i det trusselskatalog.
Fagf?llebed?mmelsen er ikke en fejlfri kvalitetsmekanisme - og derfor skal det v?re muligt at intervenere.