Debat: Kommunerne kan f? en ny hovedrolle

Indl?gget er bragt som 'Synspunkt' i Sj?llandske Medier d. 5. april 2019

Regeringen og Dansk Folkeparti har pr?senteret et forslag til en ny sundhedsreform, som f?rer til endnu flere opgaver til kommunerne, hvis reformen vedtages.

Kommunerne fungerer i dag i h?j grad som borgeres og tt备用网址ers f?rste m?de med det offentlige Danmark, og kommunerne er -ganske naturligt -meget t?t p? borgerne. Det giver kommunerne nogle unikke muligheder for at l?fte nogle af tidens store samfundsudfordringer, som ikke n?dvendigvis holder sig til kommuneeller s?gar landegr?nser. N?rheden betyder, at kommunerne kan bidrage med helt konkrete l?sninger.

Et godt eksempel p? dette store potentiale hos kommunerne er b?redygtigheds-indsatsen, som bl. a. kommer til udtryk i forbindelse med fors?get p? at implementere FN's 17 verdensm?l for b?redygtig udvikling i en dansk kontekst.

P? tv?rs af hele det politiske spektrum synes der nu at v?re enighed om ambiti?se m?l p? klimaomr?det, is?r i forhold til CO2-udledningen.

Der er ogs? bred opbakning til FN's verdensm?l i regeringen og Folketinget.

Men selvom der er enighed om den langsigtede m?ls?tning, s? er der markant politisk uenighed om midlerne, dvs. hvordan vi skal n? klimam?lene.

Her kan kommunerne have en lidt mere pragmatisk tilgang til problematikken.

B?de fordi kommunerne er t?t p? de konkrete udfordringer og behov og samtidigt har lange traditioner for at kunne l?gge ideologierne p? hylden i hverdagens probleml?sning.

Den forh?bning gav den anerkendte ledelsesforsker professor emeritus Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet ogs? udtryk for ved et seminar p? Roskilde Universitet i starten af marts.

Her udtrykte Hildebrandt sin skuffelse over landspolitikkens bidrag til b?redygtighedsm?lene og p?pegede, at kommunerne i de kommende ?r vil komme til at spille en helt central rolle i relation til verdensm?lenes implementering.

Kommunerne har nemlig gode muligheder for at g?re en forskel: de er bl. a. meget store indk?bere og entrepren?rer og kan stille krav, der flugter med verdensm?lene.
 

Kommuner viser lederskab

Der er allerede mange eksempler p?, at kommuner viser lederskab og p?tager sig ansvaret for samfundsudviklingen.

Hvis vi igen ser p? FN's verdensm?l, s? har mange kommuner kastet sig over opgaven med at implementere verdensm?lene. Det g?lder ogs? for adskillige sj?llandske kommuner.

Vordingborg Kommune har valgt, at de relevante verdensm?l skulle v?re styrende for arbejdet med en ny natur-og milj?politik. Sor? Kommune har valgt at lade udvalgte verdensm?l v?re afs?ttet for kommunens 'Vision og Planstrategi 2022', og i Guldborgsund Kommune har et udvalg ladet verdensm?lene danne ramme for anbefalinger til b?redygtighed. Flere andre kommuner er i fuldt sving.

Universiteterne er ogs? centrale akt?rer, hvis vi som samfund skal l?fte b?redygtigheds-udfordringen. Vi har dygtige kandidater med relevante kompetencer, og forskningsbaseret viden.

Men hvis vi som universitet skal bidrage til konkrete l?sninger, kr?ver det et samarbejde med samfundet omkring os.

Verdensm?lene beskriver en lang r?kke af de udfordringer, vi som universitet er sat i verden for at bidrage til at l?se. Mange kommuner er som sagt n?et frem til den samme konklusion -og de har de konkrete muligheder for at g?re noget i praksis, uanset om det handler om energi, affaldssortering, transport, b?redygtig produktion eller klimaforandringer.

Derfor er vi p? Roskilde Universitet i gang med at indg? strategiske partnerskabsaftaler med kommuner i Region Sj?lland. Aftalerne vil tage udgangspunkt i FN's verdensm?l og skal skabe rammen for samspillet mellem kommuner og universitet. Vi skal herefter i f?llesskab udpege de konkrete omr?der, hvor vi skal tage konkrete initiativer.

Aftalerne er kun et f?rste skridt, men de antyder, at kommunernes ?ndrede rolle ogs? har konsekvenser for universitetet.

Kommunerne har de konkrete muligheder for at g?re noget i praksis, uanset om det handler om energi, affaldssortering, transport, b?redygtig produktion eller klimaforandringer.

Debat: Praktik giver v?sentlig mulighed for l?ring