Da islam blev synlig i byrummet

Da Hvidovre i 1967 fik opf?rt landets f?rste mosk¨¦, skete det med bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed p? det eksotiske.

Der er sket en del siden de f?rste muslimer kom til Danmark i 1960¡¯erne, og den debat, der for nylig pr?gede opf?rslen af de to nybyggede mosk¨¦er i K?benhavn, var ogs? noget anderledes, end da den gr?, l?gkuplede bygning blev opf?rt i Hvidovre.

B?de opf?relsen af mosk¨¦en i Rovsingsgade p? N?rrebro og mosk¨¦en p? Vibevej i K?benhavns Nordvestkvarter skabte store konflikter af forskellige grunde.

Medied?kningen af ?bningen af mosk¨¦erne var intens og overvejende kritisk. Lektor i urbane studier ved RUC Lasse Koefoed har som en del af et nyt forskningsprojekt sammen med to forskerkollegaer v?ret igennem de over 200 hundrede artikler og nyhedsindslag, som indvielserne af de to nye mosk¨¦er i K?benhavn afstedkom.

Forskerne har identificeret tre centrale temaer i medied?kningen af ?bningen af mosk¨¦en i Rovsingsgade:

?Diskussionerne handlede selvf?lgelig om Islams nye synlighed i byrummet i K?benhavn. Men den kom i h?j grad ogs? til at handle om det symbolske ¨C om forskelle i v?rdier og kultur. I mange af de dagsordens?ttende aviser var der udtalelser om, at moskeen kunne v?re en sikkerhedsm?ssig trussel for K?benhavn og derfor skulle overv?ges n?je. Der blev formidlet en frygt for radikalisering. Samtidigt udspillede der sig en intens diskussion om moskeens forhold til k?n og seksualitet i dagene op til ?bningen af moskeen,? fort?ller Lasse Koefoed.   
 

Nordens Mekka

Da Hvidovre fik sin mosk¨¦ i 1967 beskrev Hvidovre Avis bl.a. begivenheden s?ledes:

?Verden over bad Muhammadanere i fredags for Hvidovres mosk¨¦. G?ster fra elleve europ?iske lande med Islams ?verste i spidsen indviede den f?rste mosk¨¦ i Norden og gjorde dermed Hvidovre til Nordens Mekka. ?

Kaliffen bes?gte ogs? det lokale r?dhus, hvor han blev budt velkommen med f?lgende ord af Hvidovres borgmester Svend Aagesen:

?Det er jo ogs? ganske us?dvanligt for Islam, at man har bygget en mosk¨¦ s? h?jt mod nord. Vi kan kun udtrykke gl?de i kommunen over, at mosk¨¦en blev opf?rt her. De religi?se mods?tninger kan undertiden f? f?lelserne i kog, men her i landet er vi heldigvis meget tolerante. Derfor hilser vi ogs? Islam og den nye mosk¨¦ velkommen!?

Forskellen p? modtagelsen af mosk¨¦en i Hvidovre og de to nye mosk¨¦er i K?benhavn fort?ller os noget om den tid, vi lever i, og hvordan samfundet har ?ndret sig, p?peger Lasse Koefoed:

¡±De andre, ¡¯de fremmede¡¯ er i dag et politisk problem, hvor man f?rhen i h?jere grad b?d dem velkommen. Det kan der v?re forskellige grunde til. Derudover kan vi se, at mediedagsordenen og den lokale dagsorden synes at v?re afkoblet, n?r vi ser p? opf?relsen af mosk¨¦en i Rovsingsgade,? siger Lasse Koefoed.

¡±Det er ogs? interessant, at medierne i dag i h?j grad er med til at s?tte en dagsorden, hvor man f?r hen i h?jere grad refererede begivenhedernes gang.  Den offentlige debat i medierne kan p? den m?de f? stor betydning for byudviklingsprocesser,? p?peger forskeren.   

Lasse Koefoeds analyser af modtagelsen af mosk¨¦erne i K?benhavn er blevet publiceret i tidsskriftet Social & Cultural Geography i september 2017 og Nordic Journal of Architectual Research i maj 29:1,  2017.

Lasse Koefoed er lektor i urbane studier ved Institut for Mennesker og Teknologi. Han underviser p? Geografi og Plan, By og Proces.

Indvielse af mosk¨¦en i Rovsingsgade d. 19. juni 2014:

?Det interessante var, at naboerne, der boede op til mosk¨¦en egentlig var ret indifferente, de gad ikke blande sig i det. Holdningen var: 'Det er fint, der kommer en mosk¨¦ her. Vi lever i en storby, s? selvf?lgelig skal der v?re en mosk¨¦'. Der var ogs? en, der sagde: 'Det skaber kun liv her',? fort?ller lektor i urbane studier Lasse Koefoed. 

Han p?peger, at den overvejende positive modtagelse gjaldt b?de etniske danskere og folk med anden etnisk baggrund:

¡±Det var overraskende, at der var s? stor forskel p? den offentlige debat i medierne og modtagelsen i lokalomr?det.¡±