Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger’ gav efterd?nninger verden over
I 1871 indledte den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes en forel?sningsr?kke, som fra 1872 og 18 ?r frem blev udgivet i bogform i seks bind. V?rket d?kkede litteraturhistorien i tre store europ?iske kulturnationer, Tyskland, England og Frankrig, og i sammenligningen med den danske litteraturscene lod Brandes forst?, at han ans? dansk kultur og ?ndsliv for at v?re tilbagest?ende.
Forel?sningerne og udgivelserne blev opfattet som kontroversielle og vakte stor opsigt i Danmark, og samtidig var de med til at indvarsle den periode, som Brandes selv d?bte ’Det moderne gennembrud’. Det var et opg?r med normer og traditionsbunden moral, og Brandes talte for den frie tanke – en frihed, der f?rte til en kritisk stillingtagen over for institutioner som eksempelvis kirke og ?gteskab.
Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig form?r at dele vandene p? den m?de, som Georg Brandes g?r
Litteraturprofessor Lasse Horne Kj?ldgaard fra Roskilde Universitet har forsket i Georg Brandes’ hovedv?rk og dets betydning.
?Brandes ville vise, hvor uudviklet og virkelighedsfjern dansk litteratur var i samme periode. Han mente, at dansk litteratur ikke forholdt sig til samtiden eller bidrog til den offentlige debat. Han gjorde det med en ambition om at v?kke de danske forfattere, men al den ballade, som ’Hovedstr?mninger’ f?rte med sig i Danmark, har m?ske ogs? gjort, at man har overset, hvor stor en betydning Brandes har haft i andre lande,? siger Lasse Horne Kj?ldgaard.
En af de f? tilbagev?rende stemmer fra 1800-tallet
Georg Brandes’ tanker dukker stadig op i den offentlige debat.
Folketingsmedlemmer som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale er bare nogle af de senere eksempler p? personer, som har brugt Georg Brandes og hans ideer i forskellige sammenh?nge.
I en kronik p? kristeligt-dagblad.dk i sommeren 2019 forholdt Morten Messerschmidt sig kritisk over for Georg Brandes ved at bruge ham som eksempel til at kommentere p? nutidige samfundstendenser, som politikeren anser for uheldige, mens Sofie Carsten Nielsen sammen med to andre har udgivet en pamflet om radikale v?rdier i efter?ret 2018, hvor de tr?kker tr?de fra bl.a. Brandes og hans tanker til aktuel radikal politik.
?Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig form?r at dele vandene p? den m?de, som Georg Brandes g?r. Han har betydet meget for kulturradikalismen, som har haft flere storhedstider i det 20. ?rhundrede, og s? har han v?ret en prygelknabe for forskellige nationalkonservative figurer og bev?gelser,? siger Lasse Horne Kj?ldgaard.
En af ?rsagerne til, at Brandes stadig fylder, er, at hans kritik af dansk kultur i ’Hovedstr?mninger’ indvarslede et nybrud.
?Han har haft en stor betydning for dansk selvforst?else. Der var en voldsom debat i k?lvandet p? ’Hovedstr?mninger’, og nogen blev forn?rmede over hans kritik af dansk kultur, men der var mange forfattere, som blev meget inspireret af hans forel?sninger, og han blev en slags bannerf?rer for en ny retning inden for litteraturen. Det er stadig et f?nomen, som skaber tilh?ngere og modstandere,? forklarer Lasse Horne Kj?ldgaard.
tt备用网址en mener, at der kan v?re tendenser til, at den nutidige brug af Georg Brandes og hans holdninger kan v?re pr?get af forestillinger om, hvad det var han stod for, i h?jere grad end, hvad det egentlig var, han skrev.
?Derfor er denne udgave af ’Hovedstr?mninger’ vigtig, for den giver et p?lideligt tekstgrundlag for diskussionen. Her kan man f? syn for sagn og l?se, hvad han rent faktisk skrev,? konstaterer han.
Tegning: Julius Lange / Det Kongelige Bibliotek
Han har de seneste tre ?r v?ret leder af forskningsprojektet ’Digital Currents / Digitale Hovedstr?mninger’, der har haft som m?l at udarbejde en helt ny og unik digital udgave, hvor det er muligt at l?se den originale version af Brandes’ tekst, ligesom man kan f?lge tekstens udvikling igennem de forskellige versioner, som er blevet udgivet. Videnskabelige introduktioner s?tter hver tekst ind i nye faglige og kulturhistoriske sammenh?nge. Projektet er st?ttet med en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet, og form?let har v?ret at udforske ’Hovedstr?mninger’ som et v?sentligt bidrag til formuleringen af en moderne europ?isk identitet og som et pionerv?rk inden for komparativ og internationalt orienteret litteraturforskning.
F? er n?et s? langt ud
’Hovedstr?mninger’ er blevet oversat til ti forskellige sprog, og allerede i Georg Brandes’ samtid blev v?rket oversat til flere sprog end bare tysk, engelsk og fransk, for b?gerne udkom ogs? p? bl.a. russisk, japansk og jiddisch.
En af grundene til, at v?rket n?ede bredt ud, var, at Georg Brandes var god til at skabe sig et stort netv?rk i udlandet, ligesom han selv bosatte sig i Tyskland.
?Hele v?rket ’Hovedstr?mninger’ er europ?isk lagt an. Brandes mener, at ideer og f?lelser bev?ger sig p? tv?rs af gr?nser. At landene p?virker hinanden, og at landenes kulturer p?virker hinanden. Det st?r i mods?tning til den st?rke nationalisme, som der var i 1800-tallet, og ogs? den st?rke metodiske nationalisme, der var inden for litteraturforskningen, hvor man helst ville se p? de enkelte landes litteraturer hver for sig,? siger Lasse Horne Kj?ldgaard og tilf?jer:
?P? en m?de er ’Hovedstr?mninger’ en kulturel refleksion over den f?rste globaliseringsb?lge – og et bud p?, hvordan man kan arbejde med den som humanist.?
Derfor handlede ’Hovedstr?mninger’ om mere end bare litteratur, men blev en kommentar til ?ndsliv og fremherskende ideer om frihed, fred og modernitet, hvor Brandes argumenterede for at ?bne op for Europa. Det blev en del af formuleringen af en europ?isk identitet.
?Det blev hans adgangsbillet til en i f?rste omgang europ?isk scene, men senere en ?gte global scene, hvor Brandes var en eksemplarisk intellektuel, fordi han blandede sig i store sp?rgsm?l, og s?rligt om F?rste Verdenskrig, som han havde markante synspunkter p?, blev han interviewet hele tiden, og han skrev kommentarer og kronikker. Brandes tog ikke parti, og han mente, at alle krigsf?rende lande var medskyldige i den ondskabsfuldhed, som han s? F?rste Verdenskrig som udtryk for,? siger litteraturprofessoren.
'Den gode europ?er'
Den ber?mte tyske forfatter og Nobelprismodtager Thomas Mann udr?bte Georg Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’ til ’det unge, intellektuelle Europas bibel’, mens den indflydelsesrige tyske filosof Friedrich Nietzsche kaldte Brandes for ’den gode europ?er’.
F?rst blev Georg Brandes kendt i Europa, men siden blev hans forfatterskab spredt ud til andre dele af verden.
?P? den m?de er han jo en humanist, som er kommet meget langt ud med sine budskaber, og som har haft en gennemslagskraft. Der var folk, der l?rte sig dansk for at l?se ham p? originalsproget, og det overg?r trods alt ikke mange danske forfattere,? fort?ller Lasse Horne Kj?ldgaard.
Tr?d til nordiske krimier p? tysk marked
Ud over sin rolle i formuleringen af en europ?isk identitet havde Georg Brandes ogs? betydning for en kulturudvikling i Tyskland, hvis efterd?nninger stadig kan spores i dag.
?Samtidig med, at han fik p?peget, at der ikke skete noget i nordisk litteratur, fik han sat gang i en b?lge, der blev et selvst?ndigt nordisk bidrag til verdenslitteraturen. Nordisk litteratur kom til at st? for en s?rlig kulturel modernitet. Det er sv?rt at overvurdere, hvad det har betydet for den senere modtagelse af nordisk litteratur i Tyskland. N?r fx den nordiske krimi i dag er s? st?rkt et brand p? det tyske marked, s? har det r?dder tilbage til Brandes’ indsats for at promovere nordisk litteratur tilbage i 1870’erne og 80’erne,? konkluderer Lasse Horne Kj?ldgaard.
Digital Currents / Digitale Hovedstr?mninger
Det er f?rste gang, at der er skabt en digital, videnskabelig udgave af Georg Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’.
Fundamentet for den digitale udgave, som er at finde p? georgbrandes.dk, er den f?rste udgave, som blev udgivet p? tryk, men alene i Georg Brandes’ egen levetid blev v?rket udgivet i fem forskellige udgaver, fordi han selv redigerede teksten.
Den digitale version g?r det muligt at spore de ?ndringer, som Brandes foretog imellem de forskellige udgaver, fordi gruppen bag har samlet de forskellige variationer. Georg Brandes fors?gte eksempelvis at mildne sit sprog undervejs.
?Der er nogle vigtige passager i f?rste udgave af v?rket, som han udelader i senere udgaver, fordi de simpelthen har v?ret for st?dende,? forklarer Lasse Horne Kj?ldgaard.
Lasse Horne Kj?ldgaard og den ?vrige forskergruppe bag den nye digitale version af ’Hovedstr?mninger’ har kommenteret teksterne. Desuden indeholder georgbrandes.dk ogs? forskellige v?rkt?jer til hj?lp til l?sningen af den originale tekst. Det drejer sig bl.a. om, at teksten er blevet koblet op med online ordbogsressourcer, og at der er samlet registre over fx personer, v?rker og steder, som optr?der i teksten. P? georgbrandes.dk er det ligeledes muligt at finde digitale versioner af de af bindene, som blev udgivet p? tysk, engelsk og fransk.
Foto: Frederik Riise / Det Kongelige Bibliotek