B?rns gener p?virker, hvor meget for?ldre l?ser h?jt for dem

Det er ikke kun din egen motivation ¨C eller mangel p? samme ¨C som afg?r, om du l?ser h?jt for dit barn eller tumler rundt p? gulvet i leg. If?lge nyt studie, udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Social Forces, spiller dit barns gener ogs? en rolle.

¡±For?ldre-barn-forholdet er et tovejsforhold. Det g?r begge veje, og nogle gange putter vi m?ske lidt for meget over p? for?ldrenes skuldre. De spiller en stor rolle, men b?rn spiller ogs? en rolle. Det er ofte genkendeligt for for?ldre med flere b?rn, hvor s?skende reagerer forskelligt p? fx h?jtl?sning,¡± siger Asta Breinholt, adjunkt i sociologi p? Roskilde Universitet, og en af to forfattere til forskningsartiklen.  

If?lge forskeren er fundene interessante, fordi de udfordrer opfattelsen af, at enten er vores adf?rd bestemt af det sociale milj? eller af vores genetik. Unders?gelsen viser, at andres genetik p?virker vores adf?rd (dvs. b?rn p?virker for?ldre), men samtidig viser studiet, at socialt milj? kan trumfe genetik, idet universitetsuddannede for?ldres h?jtl?sning ikke er p?virket af barnets gener.

¡±B?rns genotype p?virker ikke, hvor meget universitetsuddannede for?ldre l?ser h?jt. Vores unders?gelse viser, at h?jtuddannede for?ldre generelt l?ser meget h?jt for deres b?rn,¡± forklarer Asta Breinholt.

Forskernes teori er, at h?jtuddannede for?ldre ¨C muligvis p? grund af st?rre viden om fordelene ¨C insisterer p? at gennemf?re h?jtl?sningen for barnet. 

¡±Det er interessant, at h?jtuddannede l?ser h?jt, uanset om deres b?rn ikke har de gener, der typisk er knyttet til h?jtl?sning. Som samfund er der vigtig viden i forhold til at erkende, at en indsats, som den de h?jtuddannede gennemf?rer, kan bryde den tilgang til l?sning, som barnet har via sin genotype,¡± siger Asta Breinholt.

Gener udl?ser bestemt adf?rd 

De data, som indg?r i studiet, er indsamlet siden 1991. Cirka 6.000 b?rn er blevet fulgt fra f?dslen, og de f?lges stadig af forskerne i dag ¨C og det samme g?r deres b?rn. De specifikke data, som Asta Breinholt har fokuseret p?, er fra b?rnenes f?rste ?r og indtil skolestart:

¡±Vi har unders?gt aktiviteter i den tidlige barndom f?r skolestart, fordi denne periode er vigtig for udviklingen af kognitive f?rdigheder,¡± forklarer hun.

Data stammer fra et britisk studie ved navn Avon Longitudinal Studie of Parents and Children (ALSPAC). Forskerne bag ALSPAC har indsamlet molekyl?r genetisk data p? b?rn og deres m?dre og f?dre. Det har gjort forskerne i stand til at identificere b?rns genotyper ved hj?lp af et s?kaldt polygenetisk indeks for antal ?rs uddannelse. 

Et polygenetisk indeks er baseret p? genetiske varianter, som i et andet studie er blevet sammenholdt med en f?notype ¨C i dette tilf?lde uddannelse.

¡±Vi har m?lt p? m?dres sang, h?jtl?sning og leg med leget?j, mens b?rnene var i f?rskolealderen, fordi andre studier har vist, at de aktiviteter stimulerer b?rns kognitive udvikling. Vi ville alts? unders?ge, om genetiske varianter relateret til uddannelse som voksen ogs? er relateret til kognitivt stimulerende aktiviteter som barn,¡± siger Asta Breinholt.

Hun p?peger, at der skal v?re et eller andet i barnets adf?rd, som for?ldrene l?gger m?rke til, og som har betydning for h?jtl?sningen. For?ldre har jo kun adgang til barnets adf?rd og ikke viden om dets gener.

¡±For?ldre ¨C som ikke er h?jtuddannede ¨C reagerer sandsynligvis p? signaler fra barnet. Disse signaler er funderet i barnets genetik og medf?rer, at for?ldre l?ser mere h?jt for de b?rn, der har bestemte gener. Det vil sige, at barnet formodentlig udviser en adf?rd, som g?r, at man kan eller vil l?se for barnet ¨C fx hvis det lille barn er god til at fordybe sig og m?ske endda eftersp?rger h?jtl?sning,¡± slutter hun.