| T?t p? videnskaben

Bistand kan sv?kke kvinders magt

Lektor Signe Arnfred har f?et ?rets k?nsforskerpris for sin bog om k?n og kultur i Afrika. Hun p?peger, at bistand givet ud fra en vestlig opfattelse af forholdet mellem m?nd og kvinder stik mod hensigten kan g? ud over kvinderne.
Signe Arnfred - Rubrik
Foto: Uffe Weng


Visse samfund i det nordlige Mozambique er matriline?re. Det betyder, at det er kvindens sl?gt, der t?ller. Den biologiske far til b?rnene har ikke s? meget at skulle have sagt – det har til geng?ld moderens bror, og kvinderne har st?rke ritualer, der styrker kvindef?llesskabet.

Matriline?re kulturer findes mange steder i Afrika. Kvindernes betydning for sl?gt og arvef?lge, inklusive arveret fra mor til datter, findes side om side med m?ndenes dominans p? fx arbejdsmarkedet og er p? den m?de med til at skabe en balance i magtforholdet mellem m?nd og kvinder, fort?ller k?nsforsker Signe Arnfred.

?Derfor er det forfejlet, n?r vestlige bistandsprojekter pr. automatik tager udgangspunkt i, at kvinder er undertrykte – og det bidrager til at sv?kke kvindernes muligheder for at
beholde deres indflydelse,? p?peger hun.
 

Vestlig forst?else

I 1975 lykkedes det Mozambiques befrielsesfront Frelimo at smide den portugisiske kolonimagt ud, staten blev socialistisk, ligestillede individerne og havde endda kvinder i milit?ret.

Her l?rte hun om kvinder, der ikke var undertrykte, men som havde st?rke f?llesskaber og megen indflydelse i kraft af deres betydning for sl?gtskab; bl.a. menes nogle kvinder i kraft af deres position i sl?gten at have en s?rlig evne til at kunne komme i kontakt med afd?de medlemmer af sl?gten. Desuden ses kvinder som eksperter og autoriteter p? en r?kke andre omr?der, fx i forbindelse med seksualitet – hvilket ikke er uv?sentlig i en kultur, hvor elskovskunst anses for at v?re en kvindelig kompetence, som v?rds?ttes h?jt af b?de kvinder og m?nd. Disse former for kvindemagt er tit usynlig for et vestligt blik, p?peger Signe Arnfred.

Hun vendte siden tilbage flere gange for at forske i matriline?re systemer, hvor m?nd fx bliver sendt tilbage til deres egen familie, hvis de ikke kan g?re deres kone gravid.

Lige fra de f?rste mission?rer og antropologer kom til Afrika, er k?nsrollem?nsteret fortolket efter vestligt m?nster, og mand/kvinde-hierarkier er blevet taget for givet. Men faktisk er der mange andre hierarkier, der tit spiller st?rre roller - fx spiller alder en stor rolle; alder giver magt og status, uanset k?n.

Signe Arnfreds m?de at se tingene p? underst?ttes i h?j grad af afrikanske k?nsforskere.

?I bistanden til udviklingslandene tages det oftest for givet, at kvinder er undertrykte. Dertil kommer, at bistand ofte har et ?konomisk fokus, og k?nsligestilling forst?s som noget med, at kvinder skal have samme indtjeningsmuligheder som m?nd.?

Dette er fx udgangspunktet i Verdensbankes ?rlige flagskibsrapport World Development Report, der i 2012 netop b?rer titlen 'Gender Equality and Development', p?peger Signe Arnfred.

?Det betyder, at bistanden gives p? m?ndenes pr?misser. Ved at v?re blind for den form for magt, som kvinder har, kan bistand derfor – stik imod de gode intentioner – v?re med til at ?ndre k?nsmagtbalancen i m?ndenes fav?r,? siger hun.
 

Bistand p? kvindernes pr?misser

To skels?ttende kvinde-ti?r i FN fra 1975-95 p?virkede bistandssystemet til at tage k?n med i betragtning. Men k?nsforst?elsen f?lger stadig den vestlige opfattelse. Og det er bekymrende, mener Signe Arnfred.

?Det er vigtigt at v?re mere lydh?r i forhold til konkrete kvinders specifikke situation, s? man f?r mulighed for i h?jere grad at yde st?tte p? kvindernes egne pr?misser. Fx ved at tage udgangspunkt i eksisterende kvindef?llesskaber og g? i dialog med kvinderne,? siger hun.
 

K?nskamp stadig vigtig

At Signe Arnfred har sit fokus p? Afrika, betyder ikke, at k?nskampen herhjemme er overst?et. Der er sket meget de seneste 40 ?r, men ikke nok.

?De unge kvinder har fart p?, og de unge f?dre er g?et langt mere ind i omsorgsarbejdet. Men det ?ndrer ikke, at magtstrukturerne i vores del af verden stadigv?k er patriarkalske. Der er fx stadig ulige l?n. Derfor er det fortsat vigtigt at f?re k?nskamp p? hjemmeplan, bl.a. ved at anf?gte de hjemlige k?nshierarkier – som stadig eksisterer,? siger hun.