Mathias Holst Nicolaisen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Mathias Holst Nicolaisen forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Responding to the Populist Radical Right in Denmark and Sweden'.
Forsvaret er offentligt - alle er velkomne. Forsvaret varer h?jst tre timer og afholdes p? engelsk.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online via Zoom >
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv er v?rt for en mindre reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Allan Dreyer Hansen, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Danmark (forperson)
- Karina Kosiara-Pedersen, Lektor, K?benhavns Universitet, Danmark
- Joost van Spanje, tt备用网址, Royal Holloway University of England, England
Vejledere:
- Vejleder: Angela Bourne, tt备用网址 (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Carina Saxlund Bischoff, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Leder af forsvaret:
- Lena Brogaard, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Resumé
Denne afhandling bidrager til den akademiske debat om populisme og demokratisk forsvar ved at kortl?gge og forklare initiativer mod h?jreradikale populistiske partier samt at vurdere disse initiativers indvirkning p? partiernes populistiske kommunikation. Afhandlingen adresserer mangler i den eksisterende litteratur, som, inspireret fra traditionen om militant demokrati, prim?rt har fokuseret p? etablerede partiers reaktioner, men som har negligeret, hvordan institutioner og civilsamfundsaktorer engagerer sig ved enten at modarbejde, st?tte eller udvide strategier anvendt af politiske partier. Afhandlingen kortl?gger intolerante og tolerante initiativer fra offentlige institutioner, politiske partier og civilsamfundsaktorer rettet mod Dansk Folkeparti (1997-2001; 2014-2019) og Sverigedemokraterne (2014-2016; 2018-2020; 2022-2023) p? tv?rs af deres parlamentariske levetid. Som en del af et st?rre projekt, der ligeledes kortl?gger initiativer mod populistiske partier i Tyskland, Polen, Ungarn, Spanien og Italien, muligg?r forskningsdesignet sammenligninger til en bredere europ?isk kontekst. Afhandlingen s?ger specifikt at forklare m?nstre og udviklinger i politiske partiers reaktioner samt at unders?ge, hvordan disse p?virker h?jreradikale populistiske partiers kommunikation.
Danmark og Sverige er velegnede cases til et komparativt ’most-similar design’, som s?ger at f?lge og forklare udviklingen i initiativer rettet mod h?jreradikale populistiske partier. De to lande har ensartede politiske systemer og kulturer, men adskiller sig i forhold til de h?jreradikale populistiske partiers historie og fremkomst i den nationalpolitiske arena samt deres koalitionspotentiale for den etablerede h?jrefl?j. I Danmark fik Fremskridtspartiets aftager, Dansk Folkeparti, allerede dets parlamentariske gennembrud i 1990’erne, hvor de tidligt blev inkluderet af den etablerede h?jrefl?j og blev st?tteparti for VK-regeringen i 2001. I Sverige derimod var h?jreradikale populistiske partier l?nge om at etablere sig sammenlignet med de nordiske nabolande, og da Sverigedemokraterne endelig opn?ede national repr?sentation ved valget i 2010, blev partiet udsat for politisk udst?delse i n?sten et ?rti.
Afhandlingens resultater viser, at politiske partier er de dominerende akt?rer i modstanden mod h?jreradikale populistiske partier i Sverige og Danmark. P? trods af vidt forskellige udgangspunkter er modstanden mod h?jreradikale populistiske partier i Danmark og Sverige en fort?lling om normalisering; b?de Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterne har gennemg?et en udvikling hen imod inklusion og anerkendelse. Jeg argumenterer for, at partipolitiske regeringsm?ls?tninger i sidste ende vejer tungere end disse partiers omd?mme. N?r etablerede (h?jreorienterede) partier st?r med valget om at skulle forsvare liberale demokratiske principper eller samarbejde med h?jreradikale populistiske partier for at f? adgang til regeringskontorerne, v?lger disse partier i sidste ende en inkluderende tilgang. Selvom politiske partier fortsat engagerer sig i demokratisk forsvar, h?ndteres uenigheder med h?jreradikale populistiske partier inden for det politiske system frem for at udelukke partierne fra parlamentarisk arbejde. Afhandlingen viser desuden, at de etablerede partiers interaktion med h?jreradikale populistiske partier, p?virker disse partiers populistiske kommunikation. Mest v?sentligt er det, at inddragelsen af udst?dte partier i parlamentariske processer kan fremme disse parties tilslutning til den traditionelle h?jre-venstre konfliktakse og samtidig d?mpe deres modstand mod det etablerede politiske ’magtkartel’.
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig p? Roskilde Universitetsbibliotek f?r forsvaret (brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.