Unders?gelse: Journalistikken har gode vilk?r i Danmark
Danmark scorer sammen med Sverige, Finland og Storbritannien h?jest i en m?ling af demokratiske kriterier som informationsfrihed, mediepluralisme, journalistisk professionalisme og mediernes evne til at leve op til rollen som demokratiets vagthund. Det sker i projektet Media for Democracy Monitor 2021, hvor nyhedsmedierne er blevet m?lt efter kriterierne. Det er bl.a. de f?rende danske nyhedsmediers prioritering af unders?gende journalistik, deres uafh?ngighed af eksterne interessenter og en h?j professionel standard, der sikrer Danmark en topplacering, viser den danske del af unders?gelsen. Men selvom Danmark scorer h?jt i unders?gelsen, er der en r?kke omr?der, hvor det kunne g? bedre, vurderer professor Mark Blach-?rsten, som har st?et for den danske del af unders?gelsen sammen med kolleger fra Roskilde Universitet.
”Journalisters adgang til informationer hos offentlige myndigheder er blevet besv?rliggjort af offentlighedsloven. P? baggrund af interviews i unders?gelsen st?r det klart, at den lov er en udfordring for journalistikkens rolle i demokratiet. Men mediebranchen har ogs? selv en r?kke udfordringer, som blandt andet omfatter manglende ligestilling b?de internt p? arbejdspladserne og i kildebrugen. Endelig har mediebranchen gennem flere ?r v?ret presset p? ?konomien. Det har COVID-19-pandemien ikke gjort bedre, og det p?virker i stigende grad det journalistiske arbejdsmarked,” siger professor Mark Blach-?rsten.
Den danske unders?gelse er baseret p? interviews med akt?rer i mediebranchen og analyse af rapporter og videnskabelige artikler.
Danmark adskiller sig
Derudover viser kortl?gningen, at Danmark – modsat flere andre lande – ikke har en kontinuerlig monitorering af, hvordan nyhedsmedierne udfylder deres demokratiske rolle i forhold til bl.a. indhold og uafh?ngighed. Og s? peger unders?gelsen p?, at Danmark adskiller sig fra mange andre lande i den m?de, man s?ger at fastholde det interne demokrati p? hos nyhedsmedierne.
”I Danmark er der en st?rk, men uformel tradition for at involvere journalister i redaktionelle diskussioner og beslutninger, men traditionen er altovervejende kun sikret gennem kultur og normer og ikke gennem nedskrevne regler og retningslinjer. I andre lande har man et st?rre fokus p?, at tingene ogs? skal formaliseres. I det lange l?b kan det v?re en skr?belighed, at vi i Danmark undlader at f? h?vdvundne traditioner skrevet ned som retningslinjer for god kultur p? arbejdspladserne,” siger professor Mark Blach-?rsten.
Resultaterne fremg?r af den danske landerapport, der fra 15. april kan l?ses p? projektets hjemmeside. Her kan man ogs? l?se landerapporter fra de 17 andre lande, der er en del af Media for Democracy Monitor 2021.
Udfordringer g?r igen
Projektet er koordineret af Josef Trappel, professor i mediepolitik og medie?konomi ved Paris Lodron Universit?t Salzburg, ?strig, og han peger p?, at visse udfordringer g?r sig g?ldende i flere lande i unders?gelsen.
”De f?rende nyhedsmedier har ikke mistet deres betydning i det store hav af digitale medier. Tv?rtimod s? er nyhedsmedierne stadig fyrt?rne for demokratierne, men de har udfordringer med k?nsbalancen og ejerskabskoncentration. Og s? kan de ikke i samme omfang som tidligere s?rge for journalisternes jobsikkerhed,” siger Josef Trappel.
At manglende ligestilling er et problem i alle landene i unders?gelsen, viser sig ved, at det er den enkeltindikator ud af 30 forskellige, der scorer lavest p? tv?rs af alle lande.
Metoden bag unders?gelsen
Media for Democracy Monitor tager udgangspunkt i demokratiske kernev?rdier som frihed, lighed og kontrol og overs?tter dem til klassiske journalistiske funktioner i form af nyhedsmediernes informationsfunktion, forumfunktion og vagthundefunktion. Disse mediefunktioner er oversat til 30 indikatorer, hvor landene med afs?t i de f?rende nyhedsmedier blev tildelt fra 0 til 3 point i hver enkelt indikator.
Vurderingerne er sket p? baggrund af interviews med journalister, redakt?rer og akt?rer fra mediernes brancheorganisationer samt analyser af data fra nationale og internationale rapporter og videnskabelige afrapporteringer.
Resultaterne viser, at landene fordeler sig i fire klynger: Bedst klarer Danmark, Sverige, Finland og Storbritannien sig, idet de fire lande hver is?r opn?r omkring 80 pct. af den maksimale score p? 90 point. Dern?st f?lger Holland, Tyskland og Canada, der opn?r omkring 70 pct. af den maksimale score, og en tredje klynge med Island, Belgien (den belgiske region Flandern), Schweiz, ?strig, Italien, Portugal og Sydkorea, hvor landene scorer omkring 60 pct. I den fjerde klynge ligger Gr?kenland, Australien, Hong Kong og Chile, der opn?r omkring 50 pct. af den maksimale score for de 30 indikatorer.
Pr?sentation af resultaterne
I forbindelse med offentligg?relsen af landerapporterne afholdes torsdag den 15. april kl. 15 et webinar, hvor medieforskere fra universiteter i ?strig, Belgien, Island og Italien pr?senterer unders?gelsen. Tilmelding til webinaret kan ske via dette link.
Media for Democracy Monitor er et fortl?bende forskningsprojekt, der unders?ger nyhedsmediers arbejde og betingelser i demokratiske lande. Den f?rste rapport udkom i 2011 hos Nordicom, og Nordicom vil ogs? i l?bet af andet kvartal 2021 udgive en rapport, der bygger p? komparative analyser af de 18 landerapporter.
Forskningsprojektet er st?ttet af The Dutch Journalism Fund og har hjemme hos Euromedia Research Group, hvorfra unders?gelsen er koordineret og ledet af professor Josef Trappel, Paris Lodron Universit?t Salzburg.
Det danske bidrag til unders?gelsen er lavet af medieforskere ved Roskilde Universitet: tt备用网址 Ida Willig, professor Mark Blach-?rsten, lektor Eva Mayerh?ffer og forskningskoordinator Rasmus Burkal.