Forebyggelse har ingen indbyggede moralske gr?nser
Tidligere var sundhedsv?senets eneste opgave at helbrede folk, n?r de blev syge, men siden sidste halvdel af 1980’erne er der sket en udvikling. Den prim?re opgave er stadig at helbrede folk, men der er blevet lagt et ekstra lag p?, der handler om at forebygge og sikre befolkningen et aktivt og sundt liv.
Men udviklingen er ikke uden faresignaler, mener professor (MSO) Peter Triantafillou, der bl.a. har forsket i programmer, som skal hj?lpe overv?gtige unge.
?S? snart der er tale om bl?de tiltag, som handler om at lave livsstils?ndringer, s? er der tilsyneladende ingen moralske eller politiske gr?nser for, hvor langt man kan tillade sig at g?, fordi det er frivilligt. Det handler hele tiden om, at man vil g?re det bedste for den enkelte borger, s? vedkommende kan f? det bedste liv,? konstaterer professoren.
Men if?lge Peter Triantafillou er der brug for, at de ansvarlige overvejer, hvor den moralske og politiske gr?nse b?r g?.
?Mange af de forebyggende tiltag kan v?re fornuftige, og jeg er ikke imod dem p? et generelt plan. Hvis vi skal blive ved med at have et skattefinansieret sundhedssystem, kan det give god mening at lave forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Men politikerne b?r alligevel stoppe op og sp?rge sig selv, hvorn?r man skal lytte til, at der er mennesker, som ikke ?nsker at v?re med? S?danne diskussioner savner jeg,? siger han.
Indefra og ud
De forebyggende og sundhedsfremmende tiltag falder overordnet set ind under to strategier. Den ene strategi retter sig imod den enkelte person, som er i risikogruppen, og det g?lder om at f? fat i og motivere vedkommende til at ?ndre vaner. Den anden strategi retter sig imod milj?et, hvor det g?lder om at f? eksempelvis skoler, for?ldre, frivillige organisationer og sygehuse mobiliseret, s? det bliver oplagt for borgeren at v?lge det, som myndighederne opfatter som den korrekte, sunde livsstil.
Den f?rste strategi handler ikke kun om det fysiske, men i h?j grad ogs? om det mentale.
?Hvis man f.eks. konstaterer, at en ung person er overv?gtig, s? g?r man ud fra, at problemet ikke er fysisk, men at det drejer sig om det mentale. S? g?r man ud fra, at de m? have et problem med selvv?rdet. S? man starter ikke med di?ter, l?beture og armb?jninger, man starter med at kigge p? selvv?rdet. Man starter indefra og ud,? fort?ller Peter Triantafillou.
Et holdningsskred
Det ser ud til, at der er sket et skred i befolkningens holdning til, hvor meget stat og kommuner m? blande sig.
Den dav?rende socialdemokratiske sundhedsminister Carsten Koch, som sad p? posten fra 1998 til 2000, kom i alvorlig modvind, da han ?nskede at indf?re et rygeforbud og ville gennemf?re antirygningskampagner, og efterf?lgende er der s?gar blevet spekuleret i, at han mistede jobbet som minister netop p? grund af kontroverserne omkring rygning. Men i 2007 blev den s?kaldte rygelov vedtaget, s? rygning blev forbudt indend?rs p? offentlige steder.
?Der er helt sikkert kommet en mindre liberal holdning, for indtil et langt stykke op i 1990’erne var der en generel holdning om, at staten og kommunerne i store tr?k ikke skulle blande sig p? dette omr?de, men der er kommet en st?rre accept af, at myndighederne b?r blande sig i et vist omfang,? fort?ller Peter Triantafillou.
Problematisk politisk ambition
Selvom der ogs? ligger en ?konomisk motivation bag de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, fordi det koster samfundet penge, n?r borgerne er syge, mener Peter Triantafillou, at den prim?re drivkraft er en idealistisk ambition om at ville det bedste p? borgernes vegne.
?Den politiske ambition er lidt skr?mmende, fordi der ikke er indbygget nogen politisk bremse, der siger hertil og ikke l?ngere. N?r man s? kommer til implementering og praksis, s? fejler det her apparat ganske ofte. Der er mange mennesker, som ikke gider det her, og der er mange af de frivillige organisationer, som er med halvhjertet, eller som har nogle lidt andre m?ls?tninger, ? konkluderer professoren fra Roskilde Universitet.
Peter Triantafillou mener, det er problematisk, at meget f? politikere overvejer, om problemet med at f? folk engageret kunne skyldes, at de simpelthen ikke har lyst til at f?lge en sund livsstil. Derfor opfordrer han til, at politikerne debatterer alternativer til en ret ensidig satsning p? sundhedsfremme og forebyggelse.
Man kunne forestille sig, at borgerne selv betaler for behandling af sygdomme, som skyldes en usund livsstil, eller man kunne fokusere udelukkende p? helbredelse.
?M?ske kan det faktisk bedst svare sig at vente p?, at folk f?r fysiske problemer og s? g?re noget ved det, men indtil da satser man p?, at det g?r fint. Politikerne antager, at det m? v?re billigere med de forebyggende tiltag, men jeg har ikke set nogen beregninger p? det,? konstaterer han.
Peter Triantafillou understreger, at det nuv?rende fokus p? sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som ogs? er rettet mod borgere som i klinisk forstand er raske, ikke er billigt og ofte fejler. Derfor kunne regnestykket m?ske v?re v?rd at lave og skabe grundlag for en debat om, hvordan og hvor meget der skal gribes ind i borgernes liv.
Fakta om ?rsager til udviklingen
Der er prim?rt to ?rsager til, at Danmark har bev?get sig hen imod flere forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. For det f?rste lancerede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i midt-1980’erne en strategi, der fokuserede p? et aktivt liv, som var frit for sygdom, men som ogs? handlede om, at det enkelte menneske kunne realisere sit fulde potentiale. Den tankegang n?ede til Danmark et par ?r senere.
For det andet blev sundhedsfremme skubbet yderligere p? vej af, at der fra 1989 og frem blev publiceret en r?kke sundhedsrapporter fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, som viste, at det ikke s? s?rlig godt ud med den danske befolknings middellevetid, og at antallet af hjerte-kar-sygdomme, kr?ft- og diabetestilf?lde voksede.