Den Internationale Straffedomstol risikerer at blokere for fred og retf?rdighed
Dele af Uganda har v?ret pr?get af voldelige stridigheder mellem regeringen og opr?rsgruppen Lord’s Resistance Army siden 1986, hvor den nuv?rende ugandiske pr?sident Yoweri Museveni overtog embedet med magt.
I 2000’erne forhandlede de stridende parter om fred, hvor Den Internationale Straffedomstol, som er en mellemstatsligt institution, kom til at spille en rolle. Den proces har adjunkt Line Engbo Gissel forsket i.
P? tidspunktet for fredsforhandlingerne havde Den Internationale Straffedomstol allerede udsendt arrestordrer p? opr?rslederen Joseph Kony og flere andre ledende figurer i Lord’s Resistance Army, og Line Engbo Gissel har unders?gt, hvordan en fredsforhandling forl?ber, n?r Den Internationale Straffedomstol er involveret p? et h?jt niveau.
?N?r Den Internationale Straffedomstol er involveret p? et lavt niveau, er der ikke udstedt arrestordrer, men domstolen monitorerer situationen i f.eks. en fredsforhandling. I s?dan en situation er der en mulighed for at skabe fred. Men n?r man har en intervention p? et h?jt niveau, s? har vi endnu ikke set, at parterne kan finde fred,? fort?ller Line Engbo Gissel, der har skrevet bogen The International Criminal Court and Peace Processes in Africa: Judicialising Peace, der udkommer p? forlaget Routledge n?ste ?r.
Ofte opererer Den Internationale Straffedomstol netop i situationer, hvor et land er ved at g? fra én politisk tilstand til en anden – eksempelvis fra vold til stabilitet eller fra diktatur til demokrati, og i en s?dan overgangsperiode kan der v?re behov for en s?rlig og midlertidig juridisk fase til at h?ndtere brud p? menneskerettigheder for at sikre at overgangen lykkes.
Internationale standarder passer ikke lokalt
Domstolens engagement i forskellige lande f?rer ogs? andre problemstillinger med sig.
Efter fredsforhandlingerne i Uganda br?d sammen, implementerede den ugandiske regering alligevel nogle af de tiltag, som der var blevet forhandlet om med det internationale samfund p? sidelinjen.
N?r en institution som Den Internationale Straffedomstol involverer sig, er der en tendens til, at de p?g?ldende lande overtager begreber og standarder fra det internationale samfund. F.eks. stiller Den Internationale Domstol og EU krav til, hvordan et opg?r med fortidens konflikter skal forl?be, og p? den m?de bliver standarderne for retf?rdighed defineret af det internationale samfund. Begrebet kaldes internationalisering.
?Et af problemerne er, at disse standarder m?ske ikke passer p? de konflikter, som forskellige lande pr?ver at l?gge bag sig. Der kan v?re alle mulige typer af problemer. Landene kan v?re i en overgang og kan v?re g?et fra diktatur til demokrati, eller fra krig til fred eller en blanding af det hele. Hvis det internationale samfund kommer med en international standard, som et land p?virkes til at f?lge, kan man godt v?re bange for, at overgangen ikke f?r fat i det specifikke ved et bestemt lands konflikt,? forklarer Line Engbo Gissel.
Hun peger p? Kenya som et eksempel. Den Internationale Straffedomstol blev involveret oven p? voldelige sammenst?d efter et pr?sidentvalg i slutningen af 2007. Kenya har efterf?lgende haft en proces, som f?lger mange af de internationale standarder, men der har ikke rigtigt v?ret vilje til at g?re op med nogle af de dybereliggende post-koloniale problemer om etniske gruppers tilh?rsforhold til bestemte landomr?der, som l? til grund for sammenst?dene.
?P? overfladen k?rer alle disse initiativer og processer, som er internationalt st?ttet, og det er m?ske ogs? lettere end at tage de h?rde beslutninger og debatter om, hvordan man kommer til bunds i forholdene omkring land og etnicitet. S? p? den m?de kan internationaliseringen aflede en dybere forandringsproces,? p?peger adjunkten.
Domstol som aktiv part
Fredsforhandlingerne i Uganda br?d sammen i 2008, og et af problemerne kan have v?ret, at Den Internationale Straffedomstol m?ske blev involveret i for h?j grad.
?Formen og indholdet i fredsforhandlingerne blev rettet imod det internationale samfund og Den Internationale Straffedomstol i en s?dan grad, at man kunne sige, at domstolen – metaforisk set – var med i forhandlingsrummet,? konstaterer Line Engbo Gissel.
Sagen i Uganda var en af domstolens f?rste, og domstolen havde sat sig for at f? opr?rslederen Joseph Kony arresteret og retsforfulgt for anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men da Uganda tilb?d Kony og de ?vrige opr?rsledere amnesti, stred det imod Den Internationale Straffedomstols mulighed for at f? dem retsforfulgt.
?S? lancerede Straffedomstolens anklager en kampagne, der s?gte at delegitimere fredsprocessen og p?virke dens donorer. Anklageren h?vdede at have beviser p?, at Kony ikke var reelt interesseret i at slutte fred, men i stedet brugte fredsforhandlingerne til at forberede en ny milit?r offensiv. Der er dog beviser p?, at Kony ikke mobiliserede sine soldater og var seri?s omkring fredsforhandlingerne,? fort?ller Line Engbo Gissel og forts?tter:
?Selvom domstolen beskriver sig selv som apolitisk, var kampagnen et meget ideologisk respons, for der havde v?ret en meget st?rre chance for at f? Kony retsforfulgt, hvis man gav ham amnesti, sluttede fred, og s? efterf?lgende lagde pres p? Uganda for at arrestere ham, n?r han ikke l?ngere var opr?rsleder, men bare en almindelig mand p? gaden. Det ville v?re den pragmatiske m?de at f? retssagen i gang p? og en metode, der blev brugt til at retsforf?lge Liberias tidligere pr?sident Charles Taylor,? siger hun.
Konflikter og krige kan typisk afsluttes ved, at en af parterne vinder en milit?r sejr, eller ved, at parterne politisk forhandler sig frem til en fred. Men det er vanskeligt at f? den ene part til frivilligt at opgive en magtposition, hvis det f?rer en retsforf?lgelse for forbrydelser mod menneskeheden med sig.
?Er krigen slut, kan man have en ordin?r retsproces, for de stridende parter er demobiliseret og uskadeliggjort, og s? kan man arrestere dem. Men hvis krigen ikke er slut, giver det mening at have en mere fleksibel og pragmatisk tilgang. Man er n?dt til at se p? sagen med politiske briller i stedet for at leve i en idealiseret verden, hvor man tror, at de stridende parter bare frivilligt l?gger sig og tager imod 30 ?rs f?ngsel. Det g?r de ikke n?dvendigvis,? siger Line Engbo Gissel.
Assad overgiver sig n?ppe frivilligt
Der er paralleller til krigen i Syrien, hvor stridende parter angiveligt beg?r krigsforbrydelser. Men hvis man ?nsker fred nu og her, nytter det ikke noget at kr?ve, at pr?sident Bashar al-Assad frivilligt lader sig retsforf?lge. For det sker n?ppe, og derfor bliver det internationale samfund n?dt til at anl?gge en mere pragmatisk tilgang, selvom det kan betyde, at man ikke kan retsforf?lge Assad for forbrydelser mod menneskeheden i f?rste omgang, mener Line Engbo Gissel.
?N?r man ikke har kunnet eller villet afslutte krigen milit?rt, og hvis man s? vil have en politisk l?sning, tror jeg, man skal glemme alt om et retsopg?r nu. Man skal ikke tro, man kan f? b?de en retsproces og en fredsproces i Syrien. Der har ikke v?ret eksempler p?, at ledere som Assad frivilligt g?r s?dan en retsproces i m?de, mens de stadig er ved magten. Vi m? ikke v?re blinde for magtforholdene og m? ikke tro, at hvis man kontrollerer en h?r, s? bruger man den ikke til at undg? en retsproces,? siger hun.
Line Engbo Gissel, adjunkt p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Underviser p? bachelorfaget Internationale Studier og kandidatuddannelsen Globale Studier, bl.a. i kurserne Global Governance, Transitional Justice og International Law for the Social Sciences.
Fakta
Den Internationale Straffedomstol
Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 og er en permanent mellemstatslig institution, som d?mmer folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Rom-statutten er det juridiske fundament, som Den Internationale Straffedomstol hviler p?, og 139 lande har underskrevet statutten, hvoraf 124 har ratificeret den. Store lande som USA, Rusland, Kina og Indien har ikke ratificeret statutten.
Domstolen har v?ret involveret i 23 sager og unders?gelser i alt. Alle retssagerne har v?ret mod afrikanere, og kritikere beskylder domstolen for prim?rt at g? efter afrikanske akt?rer.
Den Internationale Straffedomstol er ikke et FN-organ, men FNs Sikkerhedsr?d kan henvise sager fra lande, der ikke har ratificeret statutten. Derudover kan medlemslande henvise interne sager til domstolen, n?r de ikke selv har kapaciteten til et retsopg?r, og domstolens anklager kan selv tage sager op i medlemslandene.