Forskningscenter > PandemiX Center > Nyhed

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt f?r 13 unge talentfulde forskere mulighed for ophold i internationale forskningsmilj?er som en del af postdoc-programmet. Projektet tager udgangspunkt i en af de st?rste omv?ltninger i nyere historie, den s?kaldte epidemiologiske transition.
Foto: Mads Villefrance Perner. Kreditering: Zarko Ivetic.
Foto: Mads Villefrance Perner. Kreditering: Zarko Ivetic.

 

Se alle st?ttede forskningsprojekter her.

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt f?r 13 unge talentfulde forskere mulighed for ophold i internationale forskningsmilj?er som en del af postdoc-programmet. I sit projekt Social inequality, mortality and causes of death during the epidemiological transition in Copenhagen, 1861-1940 tager Mads Villefrance Perner udgangspunkt i en af de st?rste omv?ltninger i nyere historie, den s?kaldte epidemiologiske transition. 

Han beskriver projektet s?ledes: Den epidemiologiske transition beskriver overgangen fra et demografisk regime, hvor den gennemsnitlige levetid var kort og hvor den typiske d?ds?rsag var en smitsom sygdom, til et med lang levetid og hvor hjertekarsygdomme og kr?ft fylder markant mere. Vi ved, at overgangen foregik i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af det efterf?lgende ?rhundrede, men det er uvist om tempoet var det samme i alle samfundslag. Meget tyder p? at mere velstillede familier havde bedre muligheder for at lade fremskridt inden for medicin, hygiejne og ern?ring komme dem til gode. Det betyder i s? fald at de uligheder i sundhed, vi kender fra nutidens Danmark, har sine r?dder i den epidemiologiske transition i begyndelsen af 1900-tallet. 

Der mangler dog empirisk bevis f?r vi kan sige, at det var tilf?ldet, og form?let med dette projekt er derfor at unders?ge uligheder i d?delighed i K?benhavn ved hj?lp af nye historiske datas?t: K?benhavns Begravelsesprotokoller, som indeholder data om n?sten alle k?benhavnske begravelser fra 1861 til 1940, og Politiets Registerblade, en forl?ber for Folkeregistret, som d?kker perioden 1892 til 1923. I kombination, og ved bruge af sofistikerede kvantitative metoder, kan de historiske kilder hj?lpe os med at studere fortidens uligheder i sundhed, som vi kan spejle nutidens samfund i.

Se alle st?ttede forskningsprojekter her.