Forsker Maarten van Wijhe jagter epidemier gennem computerdata
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Cecilie Uhre J?rgensen for RUC Paper
Som 12-13-?rig i hjembyen syd for Nijmegen i det ?stlige Holland sl?r postdoc-forsker Maarten Van Wijhes interesse i sygdomsudbrud gnister for f?rste gang. Han st?der p? udtrykket epidemiolog, da han ser filmen Outbreak, hvor hovedrollen har lige netop dette erhverv og k?mper mod en Ebola-lignende infektion i en californisk by.
?Jeg t?nkte: Det, er det, jeg skal. S? filmen var helt klart der, hvor gnisten opstod. Men jeg render ikke rundt og jagter aber, som epidemiologen gjorde i filmen. Jeg laver datadelen, jagter information fra databaser i computere?, fort?ller han.
Post. Doc. Maarten van Wijhes kontor i bygning 27.2 p? RUC er da ogs? langt fra katastrofe-scenarier i Californien. Her, i stringente og ryddelige omgivelser, bruger han halvdelen af sin arbejdstid p? at vejlede og forske p? RUC.
Maarten van Wijhes er endt p? RUC af lidt tilf?ldige ?rsager. Til en epidemikonference i 2013 m?dte han tilf?ldigvis professor Lone Simonsen, som forsker i Population Health Sciences p? Institut for Naturvidenskab og Milj? p? RUC. De stod begge og n?rstuderede en plakat.
?Plakaten handlede vist om noget historisk, jeg kan ikke huske pr?cis hvad, men jeg ved, at vi m?dtes her. Vi havde samme interesse i epidemiske udbrud fra fortiden, og det var startskuddet til vores samarbejde?, fort?ller han.
Det var senere Lone Simonsen, der fik ham overtalt til at s?ge mod Danmark som led i hans postdoc.
?Hun oprettede sin forskningsgruppe p? RUC og havde brug for nogle kolleger. Jeg var en af de f?rste, hun ansatte?, fort?ller han.
Det var ikke kun samarbejdet med Lone Simonsen, der fik valget til at falde p? Danmark. Maarten van Wijhe har nemlig en tante, en onkel og en niece i Danmark.
?Da jeg overvejede at lave en postdoc, s? t?nkte jeg, at hvis jeg skulle g?re det i et andet land, ville Danmark v?re mit f?rste valg – fordi jeg har familie her?, fort?ller han.
?Jeg elsker at studere infektionssygdomme, de er nogle meget udspekulerede sm? ting. Det er min personlige motivation ud over at fordybe mig i data?
Forskning kan hindre fremtidige udbrud
At studere vaccineprogrammer og infektionssygdomme er blevet Maarten van Wijhes levevej, fordi han blandt andet synes, at det er interessant at se p?, hvordan en sygdom spreder sig og udvikler sig. Og s? finder han vaccineprogrammer fascinerende, fordi programmerne er en relativ ny opfindelse i menneskets strategi mod infektionssygdomme, og derfor er det sp?ndende at unders?ge, hvor stor en effekt vaccineprogrammerne pr?cis har.
?Mennesket har altid skullet k?mpe mod infektionssygdomme og epidemier. Nu til dags spiller infektioner og epidemier en langt mindre rolle i vores liv sammenlignet med tidligere, i det 20. ?rhundrede. F? mennesker d?r af epidemier nu. Dog truer nogle infektioner som ebola stadig menneskeheden. Jeg er fascineret af, hvordan disse sygdomme har p?virket vores samfund i forhold til eksempelvis udviklingen af vacciner?, fort?ller han.
Selvom Maarten van Wijhe ikke jagter aber i junglen, ligesom hans barndomsidol Sam Daniels fra Outbreak, er han glad for, hvor han er endt. Han vil nemlig langt hellere jagte data frem for aber. Udover at v?re tiltrukket af forskningen inden for kampen mod sygdomsinfektioner, har han en stor fork?rlighed for at grave sig ned i tal og beskrivelser af infektionssygdomme og epidemier.
?Jeg elsker at studere infektionssygdomme, de er meget udspekulerede sm? ting. Det er min personlige motivation ud over at fordybe mig i data?, uddyber han.
?P? RUC har vi lige arbejdet p? et projekt om Den Spanske Syge, der h?rgede for pr?cis 100 ?r siden. Vi har kigget p? gamle data, der viser nogle interessante aldersm?nstre og har unders?gt, hvem der fik den, hvor den kom fra, hvordan den spredte sig fra land til land og by til by. Samt hvordan den udviklede sig?, fort?ller han.
Unders?gelserne kan v?re med til at l?se fremtidige problemer inden for epidemiologiske sygdomme. For hvis man ved, hvordan sygdomme spredte sig i fortiden, kan man m?ske forudse, hvordan udbruddene kommer til at sprede sig i tt备用网址, fort?ller han.
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Cecilie Uhre J?rgensen for RUC Paper
Vacciner kan forhindre d?dsfald
I Danmark pr?ver Maarten van Wijhe at udarbejde de tilsvarende beregninger for de danske vaccineprogrammer, alts? de b?rnevacciner, der gives gratis i Danmark. N?r Maarten van Wijhe ikke befinder sig p? RUC, er han nemlig ofte at finde p? Statens Serum Institut, hvor han bruger den anden halvdel af sin arbejdstid.
Her arbejder han p? et stort europ?isk projekt, hvor man estimerer byrden af Respiratorisk syncytial-virus. Det er en virus, som formodentligt er blandt den mest almindelige ?rsag til akut bronkitis hos sm? b?rn.
?I Holland og m?ske ogs? i Danmark er vaccined?kningen p? m?slinger ikke s? h?j, som den burde v?re. Og det har den ikke v?ret i nogle ?r?.
?Vi pr?ver at estimere, hvor mange der er smittet, og hvad smitterisikoen er i flere europ?iske lande. Jeg forsker p? den danske del og har kollegaer fra blandt andet Norge, Finland, Skotland, Holland og Italien. Det er en ret stor europ?isk unders?gelse?, konkluderer han.
Hans nuv?rende arbejde har tr?de tilbage til den Ph.d., han afsluttede i september 2018 p? Groningen Universitet. Her unders?gte han hvor mange d?dsfald, som vaccineprogrammet i Holland har forhindret i en historisk kontekst. Alts? fra de blev indf?rt og frem til nu. Disse tal kan bruges til at underbygge hvor vigtigt, det er at blive vaccineret. Maarten van Wijhes fordybede sig s?rligt i b?rnevaccinerne, som gives gratis i Holland.
?Vores beregninger var de f?rste af sin slags. Der var ikke tidligere udarbejdet samme estimat over, hvor effektive vaccineprogrammerne har v?ret?, forklarer han og tilf?jer:
?Vores udregninger kom i medierne og blev anerkendt som antallet af d?dsfald, der var undg?et p? grund af vaccineprogrammerne i Holland. Vores arbejde kan hj?lpe l?ger og andre mennesker, der arbejder med vaccineprogrammer. Tallene giver dem noget at referere til, n?r de for eksempel skal tale med for?ldre om vaccination af deres b?rn?.
Det kan eksempelvis v?re som et argument for at vaccinere mod m?slinger.
?I Holland og m?ske ogs? i Danmark er vaccined?kningen p? m?slinger ikke s? h?j, som den burde v?re. Og det har den ikke v?ret i nogle ?r?, siger han.
Vaccined?kning er den procentdel af en befolkning, der har f?et de vacciner, der anbefales for en bestemt sygdom i vaccineprogrammet. Hvis d?kningen er over 95 pct. p? m?slinger, er risikoen for et nyt udbrud af sygdommen lav, men liges? snart procentdelen ligger under, er flere og flere mennesker modtagelige over for sygdommen, og derfor er der st?rre risiko for et nyt udbrud.
Vaccined?kningen er forskellig fra infektionssygdom til infektionssygdom og bygger blandt andet p?, hvor hurtigt en sygdom spreder sig.
?Hvis vi f?r pengene til det, er et fremtidigt projekt at udregne risikoen for, at et s?dant udbrud af m?slinger sker. Hvis du ikke bliver vaccineret, hvad er s? din faktiske risiko for at blive syg?? forklarer han.
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Cecilie Uhre J?rgensen for RUC Paper