L?rke Marie Lyndelse forsvarer sin ph.d.-afhandling
L?rke Marie Lyndelse forsvarer sin ph.d.-afhandling "For?ldreskab i m?det med daginstitutionen - Samarbejdets betingelser fra et for?ldreperspektiv"
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foreg? p? dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er v?rt ved en lille reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Agnes Anden?s, tt备用网址, Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo, Norge
- Stine Thidemann Faber, Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
- Tomas Ellegaard, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Pernille Juhl, tt备用网址, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Dorte Kousholt, Lektor, DPU - Danmarks institut for P?dagogik og Uddannelse - P?dagogisk Psykologi, Emdrup
Resumé
Afhandlingens form?l er at bidrage med viden om for?ldres oplevelser af at v?re en del af et delt omsorgsarrangement med daginstitutionspersonale, og derigennem udforske samarbejdets arbejdsdelinger ud fra for?ldres perspektiv. Samarbejdet mellem hjem og daginstitution har l?nge v?ret genstand for b?de forskning og politisk opm?rksomhed, men en reform i dagtilbudsloven i 2018 ?ndrede m?den, hvorp? for?ldre og p?dagogisk personale samarbejder. For?ldre forventes nu eksplicit at bakke op om det, der sker i daginstitutionen. Det p?dagogiske personale har ligeledes f?et til opgave at guide for?ldre i, hvordan for?ldre hjemmefra kan st?tte barnets trivsel og l?ring.
N?r opgaver og ansvar forskydes, og gr?nserne mellem hjem og daginstitution nedbrydes, kalder det p? nye m?der, hvorigennem vi kan forst? det delte omsorgsarrangement. Afhandlingens problemstilling og unders?gelse af for?ldreskab skal derfor ses i lyset af disse forventninger og krav, som er med til at forme betingelser for det at v?re for?ldre, og som er med til at forme forst?elser af, hvad for?ldreskab indeb?rer. At s?tte fokus p?, hvordan for?ldrene navigerer i gr?nserne mellem hjem og daginstitution, kan l?re os mere om, hvordan for?ldre forst?r og h?ndterer deres opgaver og ansvar i det delte omsorgsarrangement. Afhandlingen unders?ger betydningen af denne udvikling ved at fokusere p?, hvordan for?ldre navigerer i forhold til uklare gr?nser og institutionaliseringen af for?ldreansvaret i hverdagen. Det sker gennem analyser af samarbejdet som det sted, hvor for?ldre konfronteres med velf?rdsstatens krav og betingelser. Med udgangspunkt i for?ldres perspektiver udforskes f?lgende sp?rgsm?l:
Hvordan forst?r, forhandler og h?ndterer for?ldre arbejdsdelinger i det delte omsorgsarrangement med daginstitutionens personale i hverdagslivet?
Unders?gelsen bygger p? livsformsinterview og etnografisk feltarbejde med elleve for?ldre. Jeg har fulgt for?ldrene b?de inden for daginstitutionens rammer og videre ud i andre kontekster. Dette har givet indblik i, hvordan deres hverdagsliv udfolder sig p? tv?rs af flere kontekster. Afhandlingen unders?ger derved b?de samarbejdet mellem for?ldre og p?dagogisk personale i daginstitutionen samt de opgaver og det ansvar, for?ldre h?ndterer uden for daginstitutionen.
Omsorgsk?debegrebet er centralt for afhandlingens udforskning af for?ldres ansvar og opgaver i arbejdsdelingen med daginstitutionspersonale. Begrebet er s?rligt relevant, fordi det teoretiserer for?ldreansvar som noget, der str?kker sig over tid og sted og involverer samarbejde med andre omsorgsgivere – herunder daginstitutionspersonalet. Afhandling tager inspiration fra omsorgsk?debegrebet samt har til hensigt at videreudvikle dette begreb gennem analyser, der konkretiserer, hvordan for?ldre oplever at v?re en del af et delt omsorgsarrangement.
Teoretisk tager afhandlingen afs?t i kritisk psykologi med fokus p? begreberne daglig livsf?relse og emotionelt befindende. Tilsammen bidrager disse to begreber med et analytisk blik p?, hvordan for?ldre koordinerer og organiserer opgaver og ansvar for barnet i og p? tv?rs af hjemmet og f?lelsesm?ssige orienteringer i relation til samarbejdet. Derudover inddrages begrebet kulturelle fortolkningsrepertoirer som analytisk linse til at g? t?t p? m?depunkterne og de forventninger og normer, som blev formidlet mellem parterne. Jeg har udvalgt fem m?depunkter og fem for?ldre, som har v?ret s?rligt illustrative, for at kunne vise, hvor gr?nser i arbejdsdelingen tr?der s?rligt tydeligt frem. Analyserne best?r af fem kapitler, der hver analyserer ét af disse m?depunkter ud fra for?ldres perspektiver.
Afhandlingen peger i konklusionen p?, at mens for?ldres arbejde med at koordinere familiens hverdagsliv tidligere var usynligt, er for?ldre nu placeret i et konstant spotlight – dog ikke for det arbejde, de allerede g?r, men for at leve op til opgaver, krav og forventninger, som er en del af det delte omsorgsarbejde. Denne forskydning fjerner fokus fra at forst? det omfattende arbejde, de allerede udf?rer i familien som betydningsfuldt.
En central indsigt i afhandlingen er, at for?ldre g?r et omfattende og kontinuerligt arbejde for at g?re deres perspektiver forst?elige i samarbejdet med daginstitutionspersonalet. Det at indg? i et delt omsorgsarrangement med daginstitutionen er ikke kun er en hj?lp og st?tte, men det er et omfattende organiserings- og f?lelsesarbejde. Det indeb?rer alt fra praktiske opgaver som planl?gning af hverdagslogistik, tilpasning af rutiner og koordinering med andre voksne – til f?lelsesm?ssige dimensioner som at h?ndtere barnets reaktioner, balancere egne bekymringer og skabe tryghed. Det er et arbejde, der kr?ver konstant prioritering og forhandling mellem familiens rytmer, daginstitutionens krav og for?ldrenes egne forst?elser af, hvad det vil sige at v?re en god for?lder. Dét at dele omsorgsopgaver for barnet med daginstitutionspersonale indeb?rer at afklare, hvilke opgaver, der skal im?dekommes, hvorn?r og af hvem.
En anden central indsigt er, at dét at dele omsorgsarbejde med daginstitutionen i sig selv er forbundet med et omfattende f?lelsesarbejde, fordi der introduceres nye forst?elser af, hvad den “gode for?lder” er – nemlig for?ldre, der overlader deres barn til andre og tr?kker sig. For?ldres f?lelser af usikkerhed, tvivl, ambivalens og frustration peger p?, hvordan for?ldre i m?det med den institutionelle kontekst bliver konfronteret med andre forst?elser af for?ldreopgaver og ansvar, som de m? forholde sig til, samtidig med at de ogs? orienterer sig mod deres egne forst?elser. Afhandlingen viser, at for?ldre ikke b?r forst?s som vanskelige, usikre eller kr?vende, n?r de forhandler eller s?tter gr?nser, men handler begrundet. Ved at legitimere for?ldres f?lelsesarbejde og forst? deres ambivalens, usikkerhed og tvivl som udtryk for modsatrettede forst?elser af omsorg og ansvar ?bnes et perspektiv, hvor f?lelser ikke ses som forstyrrende, men som ledetr?de til at udforske de begrundelser og orienteringer, der ligger til grund for for?ldres handlem?der.
En tredje central indsigt i afhandlingen er, at for?ldres handlemuligheder udvides ved at overs?tte, forbinde og omformulere hverdagsbekymringer, begrundelser og prioriteringer p? m?der, der v?kker genklang i den institutionelle sammenh?ng. Det er imidlertid en vanskelig betingelse, som for?ldrene st?r alene med, fordi de af personalet bliver m?dt med forventninger om at underst?tte det p?dagogiske arbejde, som personalet orienterer sig imod.
Overordnet bidrager afhandlingen med indsigt i, hvordan politiske og institutionelle forventninger former for?ldres handlemuligheder og forst?elser af for?ldreskab. Afslutningsvis peger afhandlingen p?, at diskussionen om for?ldreansvar og for?ldreinvolvering m? tage h?jde for, hvor mange opgaver og krav, for?ldre allerede orienterer sig mod og navigerer i. At synligg?re for?ldres betingelser i daginstitutionssamarbejdet er derfor afg?rende for en mere nuanceret debat om for?ldreskab.
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig for l?sning p? Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.