Ny skurk rykker ind i den danske natur
Et stigende antal danske skovfl?ter b?rer i dag rundt p? TBE-virus, der kan for?rsage centraleurop?isk hjernebet?ndelse hos mennesker. I de svenske og norske skove er man vant til TBE-problematikken, som nu er i stigning i Danmark. Men ogs? sydfra kommer nu nye bekymringer for naturglade danskere.
Nu har det borgerinddragende forskningsprojekt fl?tinfo.dk nemlig modtaget deres f?rste registrering af en engfl?t.
“Engfl?ten, der blev fundet p? en hund, er et sj?ldent fund i Danmark. Derfor vil vi gerne takke borgeren for fundet og opfordre is?r dem, der falder over en anderledes udseende fl?t, til at registrere og indsende den,” lyder det fra Karen Angeliki Krogfelt, der er professor (MSO) i molekyl?r- og medicinalbiologi og en ud af i alt tre forskere p? projektet.
Sorte s?r og blodparasitter
Engfl?ten er og ser nemlig en hel del anderledes ud end den almindelige skovfl?t. F?rst og fremmest har den ikke samme sorte og r?dbrune krop, men er derimod brun med lyse markeringer, der l?ber p? tv?rs.
Derudover lever den – som navnet antyder – ikke kun i skovene og den h?je, t?tte bevoksning, men ogs? i det ?bne terr?n.
Vigtigst at notere sig er dog r?kken af nye infektioner, som engfl?ten kan b?re med sig. Bakterien Rickettsia raoultii kan give infektioner i huden og sorte s?r p? omr?det, hvor man blev bidt, fordi v?vet d?r. I sj?ldne tilf?lde angriber den lymfesystemet og kan g?re mennesker alvorligt syge.
Nogle gange b?rer engfl?ten ogs? rundt p? blodparasitten Babesia canis, som godt nok ikke er farlig for os mennesker, men kan v?re skyld i en malarialignende sygdom hos hunde. De har brug for akut behandling, hvis de bliver bidt og f?r parasitten ind i kroppen.
Etableret eller ej
Hunden, der skaffede forskerne bag fl?tinfo.dk deres f?rste registrerede engfl?t, har enten samlet den op nord eller vest for K?benhavn.
Hunden kan have f?et fl?ten p? sig i Geel Skov ved Holte, i Vestskoven ved Albertslund eller i et boligkvarter i Glostrup, vurderer forskertrioen, der udover Karen Angeliki Krogfeldt inkluderer ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler S?rensen.
Om der er en st?rre bestand i netop det omr?de, er dog indtil videre sv?rt at sl? fast.
Ingen er endnu lykkedes med at finde et eksemplar af engfl?ten ude i det fri – kun p? vildt og hunde – hvilket g?r det sv?rt at bestemme, om engfl?ten faktisk har etableret sig i Danmark, og hvor udbredt den er.
Netop derfor er danskernes indregistreringer s? vigtige. Tjekker hundeejere deres hunde eller j?gerne deres bytte grundigt efter s?rlige fl?ter, giver de forskerne en chance for at afg?re pr?cis, hvor udbredt engfl?ten egentlig er.
”Det er vigtigt at registrere fl?terne, s? vi ved, hvor mange og hvor i Danmark de befinder sig. Men det er ogs? vigtigt, at danskerne tager billeder og indsender fl?terne til os, s? vi kan opdage, n?r der er andre typer af fl?ter p? spil end den almindelige skovfl?t,” siger Mette Frimodt Hansen.
Fakta om fl?tinfo.dk
P? fl?tinfo.dk kan danskerne registrere, hvor de ser og bliver bidt af fl?ter. De kan ogs? notere, om bidet gjorde dem eller deres hund syge, og f? hj?lp til at indsende fl?ten til forskerne.
Hjemmesiden er blevet til som det b?rende element i et forskningsprojekt, der vil kortl?gge fl?ter i Danmark.
Det er et s?kaldt citizen science-projekt, hvor den almene befolkning spiller en central rolle i at indsamle data, der bagefter bruges i forskningen.
Bag projektet st?r professor (MSO) i molekyl?r- og medicinalbiologi Karen Angeliki Krogfelt, ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler S?rensen.