Huan Yang forsvarer sin ph.d.-afhandling
Huan Yang forsvarer sin ph.d.-afhandling: "Social Transformation and Gender Roles: A Study of Returned Migrant Workers in Xiangxi Rural Region of Chinese Hunan Province".
IMT afholder ph.d.-forsvaret fredag den 21. august 2026 fra kl. 9.00 – 12.00 med efterf?lgende reception fra kl. 12.00 - 13.00.
Vejledere og bed?mmelse
PhD Evaluation Committee:
- tt备用网址 Emerita Barbara Merrill, Centre for Lifelong Learning, University of Warwick, United Kingdom
- Xiaotian Hu, Associate tt备用网址, Customs College, Shanghai, China
- Stephen Carney, tt备用网址 MSO, Department of People and Technology, Roskilde University, Denmark (Chair)
PhD Supervisor:
Henning Salling Olesen, tt备用网址 emeritus, Department of People and Technology, Roskilde University, Denmark
Resumé
Denne unders?gelse fokuserer p? kvindelige tilbagevendte migrantarbejdere i Kina i en bredere
kontekst af social transformation og analyserer, hvordan traditionelle k?nsnormer former deres
handlingsvalg gennem migrations- og tilbagevendenprocesser, s?rligt i relation til deltagelse i
landbrugstr?ning. Den eksisterende litteratur har i h?j grad forklaret migration ud fra ?konomiske
motiver eller strukturelle begr?nsninger, mens k?nsanalyser ofte placerer kvinder i en bin?r ramme
som enten “strukturelt begr?nsede subjekter” eller “handlende akt?rer”. S?danne tilgange er
utilstr?kkelige til at forklare den komplekse handlingslogik, der udfolder sig i hverdagslivet.
Teoretisk er unders?gelsen forankret i moderniseringsteori, suppleret med individualiseringsteori
og en analytisk ramme for k?nsroller, hvor subjektivitet forst?s som en proces, der kontinuerligt
formes og forhandles under strukturelle begr?nsninger.
Metodologisk anvender studiet livshistorieinterviews som hovedmetode og integrerer digital
etnografi ved at betragte kortvideoplatforme (s?som Douyin) som centrale arenaer for observation
af subjektiv udtryk og kulturel produktion. Unders?gelsen bygger p? livsfort?llingsinterviews med
nitten tilbagevendte migrantarbejdere i Xiangxi i Hunan-provinsen i Kina og kombinerer deres
online- og offlinepraksisser for at etablere analytiske forbindelser mellem individuelle narrativer og
makrostrukturer.
Analysen centrerer sig om livsforl?bene for to kvinder, Wang Fang og Dong Ping. Resultaterne
viser, at migration ikke blot er en proces for omfordeling af arbejdskraft, men ogs? en afg?rende
fase i rekonstruktionen af subjektivitet. P? tv?rs af uddannelsesvalg, karriereforl?b og famili?re
beslutninger griber k?nsnormer kontinuerligt ind i udformningen af individuelle handlinger
gennem flere mekanismer. Wang Fangs successive valg – fra erhvervsuddannelse i landbrug til
byarbejde og senere tilbagevenden til hjemegnen for at starte tt备用网址 – er dybt indlejret i
famili?re strukturer og k?nnede forventninger. Som datter, hustru og mor forhandler hun gentagne
gange mellem ?konomiske ambitioner og famili?re forpligtelser. Gennem analysen af lokale
diskurser s?som 懂事 dǒngshì (“at v?re fornuftig/forstandig”) og 女汉子 nǚhànzi (“maskulin
kvinde”) viser studiet, hvordan individer kontinuerligt forhandler mellem traditionelle moralske
forventninger og moderne individualiserede aspirationer. Mens dǒngshì fungerer b?de som
handlingsprincip og som en adaptiv form for traditionelle normer i en moderne kontekst, afsl?rer
Wang Fangs identifikation med figurer som “nǚhànzi” eller endda “general” samt hendes v?gt p?
at ?ndre sin sk?bne gennem individuel indsats et k?nnet subjektivitetsparadoks: hendes fors?g p?
at h?vde subjektivitet ved at bevise, at hun ikke er ringere end m?nd, forbliver indlejret i
vurderingsrammer defineret af mandlige standarder. Inden for denne logik anerkendes kvindelig
styrke prim?rt som en tiln?rmelse til eller reproduktion af eksisterende maskuline normer snarere
end som en udfordring af deres strukturelle grundlag. Desuden har hun en tendens til at fortolke
succes hos visse kvindelige online-influencere som reproducerbare veje og tilskrive succes
individuel indsats og evne, mens hun undervurderer betydningen af ressourcefordeling,
platformst?tte og strukturelle muligheder. Denne forestilling om “ubegr?nsede muligheder”
tilsl?rer vedvarende strukturelle begr?nsninger og placerer et uforholdsm?ssigt stort ansvar p?
individet under asymmetriske betingelser. Resultatet er, at jo mere hun s?ger at overvinde
begr?nsninger gennem intensiveret individuel indsats, desto mere reproducerer hun uforvarende
de eksisterende k?nsnormer og vurderingsstandarder, hun s?ger at overskride.
I kontrast hertil afspejler Dong Pings erfaring mere umiddelbare og rigide strukturelle
begr?nsninger. Hendes tilbagevenden er prim?rt drevet af omsorgsansvar. Efter hjemkomsten
opretholder hun samtidig sin identitet som “arbejder” gennem deltagelse i tr?ning og vedvarende
jobs?gning, mens hun udf?rer omfattende husligt og omsorgsrelateret arbejde, som hun selv beskriver som blot “at v?re hjemme og lave ingenting”. Denne karakteristik afspejler b?de den
strukturelle devaluering af husarbejde og den dybe internalisering af k?nsnormer i selvopfattelsen.
Hendes holdninger til sin niece afsl?rer yderligere sp?ndinger mellem traditionelle og moderne
v?rdier: hun accepterer fortsat forestillingen om, at “piger til sidst bliver giftet bort”, samtidig med
at hun udtrykker tro p? uddannelse som en vej til at ?ndre sin sk?bne.
Sammenstillingen af disse to cases viser, at subjektivitetsdannelse ikke er en line?r proces, men
udfolder sig gennem tilpasning, kompromis og begr?nsede former for modstand, hvor den
konkrete udformning bestemmes af individets strukturelle position. Wang Fang kan, med
udgangspunkt i sin uddannelsesbaggrund, famili?re ressourcer og sociale netv?rk, forhandle sig til
et vist handlerum inden for k?nsnormerne; Dong Ping opererer derimod under knappe ressourcer
og koncentreret ansvar, hvor deltagelse i tr?ning prim?rt fungerer som en pragmatisk strategi til
at opretholde levebr?d og identitet.
Studiet identificerer desuden dybere strukturelle dilemmaer for tilbagevendte kvinder: den
begr?nsede industrielle struktur i amts?konomier skaber et misforhold mellem f?rdigheder
erhvervet i byerne og lokale besk?ftigelsesmuligheder; patrilokal bop?l som en vedvarende
institutionel grundstruktur i patriarkatet fratager kvinder jordrettigheder og f?rer til mangel p?
social sikkerhed; og digitale skel samt algoritmisk forst?rkede informationsbobler fastholder dem
i homogene sociale kredse og begr?nser deres mulighed for at overskride land–by-kulturelle
gr?nser. Efter tilbagevenden til landdistrikterne oplever de ofte, at de hverken fuldt ud kan
reintegreres i lokalsamfundet eller opn? en klar f?lelse af tilh?rsforhold.
Teoretisk viser unders?gelsen den ikke-line?re og uj?vne karakter af Kinas moderniseringsproces,
hvor hurtige forandringer i ?konomiske og institutionelle dom?ner ikke er ledsaget af tilsvarende
?ndringer i familiestrukturer og k?nsrelationer, hvilket placerer kvinder under et dobbelt pres
mellem individualisering i den offentlige sf?re og traditionelle forpligtelser i den private sf?re.
Metodologisk fremh?ver studiet v?rdien af livshistorietilgange til at indfange
subjektivitetsdannelse, mens integrationen af digitale metoder udvider mulighederne for at
analysere individuel erfaring og kulturel udtryk. P? policy-niveau peger resultaterne p?, at st?tte til
tilbagevendte kvinder ikke b?r begr?nses til f?rdighedstr?ning, men b?r omfatte institutionelle
ordninger s?som jordsikkerhed, sociale netv?rk og offentlige tjenester, der kan levere stabil
strukturel st?tte.