Wladimir Santana Fernandes forsvarer sin ph.d.-afhandling
Wladimir Santana Fernandes forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Pragmatic Justice and Revolutionary Aspirations: TJ Standardization and the Politics of Justice for Syria between 2011 and 2024'
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foreg? p? engelsk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er v?rt ved en lille reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Kerstin Carlson, Associate tt备用网址, ISE, Roskilde University, Denmark (chairperson)
- Stephen Winter, Associate tt备用网址, University of Auckland, New Zealand
- Michelle Burgis-Kasthala, tt备用网址, La Trobe University, Australia
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Line Engbo Gissel, Associate tt备用网址, ISE, Roskilde University
- Bi-vejleder: Sune Haugb?lle, tt备用网址, ISE, Roskilde University
Leder af forsvaret:
- Lena Brogaard, Associate tt备用网址, ISE, Roskilde University, Denmark
Resumé
Denne afhandling indeholder en kvalitativ unders?gelse af retf?rdighedsbestr?belserne i Syrien mellem 2011 og 2024 i lyset af en aktuel udvikling inden for overgangsretf?rdighed (TJ), nemlig standardiseringen heraf. Afhandlingen unders?ger de retf?rdighedsprocesser, der blev mulige i denne periode, de akt?rer der formede anvendelsen af standarderne, og udfordringerne ved at implementere dem. Afhandlingen unders?ger is?r, hvordan standarder for overgangsretf?rdighed kan tilpasses en kontekst, der hverken kan karakteriseres som en typisk overgang eller er s?rlig im?dekommende over for disse standarders anvendelse. Da denne type kontekst bliver mere udbredt indenfor TJ-praksis, udg?r Syrien en nyttig l?ringsmulighed.
Afhandlingen er baseret p? kvalitative forskningsmetoder. Den anvender fortolkende indholdsanalyse og procesopsporing og bygger p? forskellige datakilder, herunder interviews, dokumenter og observationer. Forskningen fokuserer p? arbejdet hos syriske og internationale aktivister, praktikere og bureaukrater i NGO'er og internationale organisationer, der var i frontlinjen i indsatsen for retf?rdighed i Syrien. Feltet var derfor transnationalt og indebar b?de online- og personligt engagement med akt?rer p? tv?rs af flere lande.
Denne afhandling opfatter TJ-standarder som b?de et uformelt s?t af antagelser best?ende af diskussioner om, hvordan retf?rdighed for masseovergreb b?r se ud, og som konkrete politikker. Den analyserer, hvordan syriske og internationale akt?rer formulerede disse diskussioner og politikker for at tjene retf?rdigheden for Syrien. Indtil Assad-regimets fald i 2024 var der stort set ingen retf?rdighed for de massive grusomheder i Syrien p? grund af regimets autorit?re karakter og en dengang uafklaret borgerkrig, hvor flere parter i konflikten var impliceret i menneskerettighedskr?nkelser. Ikke desto mindre har det syriske civilsamfund opbygget et stort arkiv over grusomheder, som er blevet brugt i
retssager og anerkendelsesprocesser. Det internationale samfund har oprettet nye internationale institutioner, mens udenlandske domstole har gennemf?rt retssager, baseret p? universel jurisdiktion, for at kunne behandle menneskerettighedskr?nkelser beg?et i Syrien. M?det mellem disse forskellige akt?rer har uden for landet muliggjort visse former for retf?rdighed for Syrien, mens andre er blevet overset.
Afhandlingen argumenterer for, at TJ for Syrien var b?de et revolution?rt og et transnationalt projekt, der blotl?gger praktiske og konceptuelle begr?nsninger i TJ-standarderne, f.eks. i forhold til at im?dekomme kontekster defineret af vedvarende konflikt og statslig modvilje. P? trods af at TJstandarden er baseret p? antagelser om konceptuel neutralitet og universalitet, afspejlede det syriske civilsamfunds tilegnelse af TJ-standarten forskellige og konkurrerende revolution?re ambitioner, der hverken var baseret p? universelle betydninger eller stod over konkret politik. Med hensyn til retf?rdighedspolitikker og -institutioner gennemf?rlige forhandlingsprocesserer, design og ved bevidst
at omg? den syriske stat. Det omfattede en begr?nsning af retssagsprocessernes funktionelle muligheder samt en uds?ttelse og af nogle af de mere ambiti?se m?ls?tninger TJ-begrebet. De efterf?lgende internationale retssagsprocesser blev ofte hilst velkommen af de ber?rte samfund som et f?rste skridt i retning af TJ, men alligevel kom ambivalens undgik ikke ambivalens og debatter om ejerskab, legitimitet og reel betydning til at fylde i den offentlige debat.
Afhandlingen giver empiriske og teoretiske bidrag fordelt p? tre artikler. Empirisk set tilbyder den en analyse af konsolideringen af TJ-diskursen blandt retsakt?rer mellem 2011 og 2024 i Syrien, hvordan den p?virkede udformningen af politik, og hvordan syriske aktivister opfattede de resulterende retspraksisser. Den indeholder en detaljeret unders?gelse af politikken og processen bag oprettelsen af en ny international institution til efters?gning af forsvundne personer i Syrien (i artikel I), en unders?gelse af forestillinger om retf?rdighed i det syriske civilsamfund (i artikel II) og en analyse af udfordringerne ved at operationalisere en liberal form for retf?rdighed under ugunstige forhold (i artikel III). Teoretisk konceptualiserer den den ideelle opfattelse af staten, der strukturerer begrebet TJ og praksis relateret til det, den omg?else og surrogati, der danner strategier for politikimplementering. Ydermere,
konceptualiserer afhandlingen begrebet pragmatisk TJ, der muligg?r at et standardiseret felt kan rumme pragmatiske politiske beslutninger
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig for l?sning p? Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.