Der mangler stemmer i dagbladenes klimad?kning
Medierne spiller en afg?rende rolle, n?r det kommer til at informere offentligheden om klimaforandringerne. Ny forskningsartikel i tidsskriftet Journalistica s?tter fokus p? dagbladenes udfordringer med at d?kke klimaomr?det.
Unders?gelsen er baseret p? en kvantitativ indholdsanalyse af danske dagblades klimad?kning fra 2018 til 2021.
”D?kningen er enten emnestyret eller begivenhedsstyret. Forskellen er, at medied?kningen er mere politisk n?r den er begivenhedsstyret, men n?r omtalen ikke er koblet til en konkret begivenhed, s? bliver d?kningen bredere. Der kommer kort sagt flere stemmer ind i d?kningen og ikke kun politikere og eksperter som kilder,” siger Line Weldingh, som er ph.d.-studerende p? Roskilde Universitet og forfatter til forskningsartiklen.
Analysen viser, at emnestyret klimajournalistik fylder en smule mere end den begivenhedsstyrede d?kning. Og der bliver generelt brugt f? almindelige mennesker p?virket af klimaudfordringer som kilder i historierne.
”N?r dagbladene bev?ger sig ud over begivenhederne og fx beslutter at have et tilbagevendende tema, hvor de fokuserer p? klima, s? bringer de ogs? flere og nye stemmer ind i d?kningen. Det kunne fx v?re p? kulturomr?det eller ved at bruge flere almindelige mennesker som kilder – eller ved at lave guides og andre typer historier,” forklarer Line Weldingh.
Blandt eksemplerne n?vner hun ogs? forbruger- og livsstilshistorier, portr?tter, artikler om borgere, der er selvforsynende og artikler om, hvordan man itales?tter klimakrisen over for b?rn.
I alles interesse at flere bliver h?rt
Overordnet er klimad?kningen pr?get af elitekilder – det vil sige politikere, erhvervsfolk og eksperter. Almindelige mennesker f?r ikke meget taletid, men dog en smule mere n?r journalistikken ikke er koblet op p? en konkret begivenhed.
”Det betyder noget, hvem der er med til at definere problemet – dvs. hvem der er kilder p? historierne. NGO’er kommer for eksempel lidt mere i spalterne, hvis de selv har lavet en unders?gelse, men ellers f?r de ikke meget taletid,” siger Line Weldingh.
Og hun forts?tter:
”Det m? v?re i alles interesse, at andre end politikere og erhvervsfolk har en stemme p? klimaomr?det.”
L?s forskningsartiklen her.