Hvorn?r er kunstig intelligens tilstr?kkelig god til at kunne udm?le straf?

Kunstig intelligens optr?der hyppigt i vores hverdag, og teknologien bliver ogs? brugt i retssystemer rundt om i verden. I USA bliver kunstig intelligens brugt til at indsamle information til dommere om eksempelvis risikovurdering af kriminelle, og i Malaysia afpr?ver man, hvordan teknologien kan hj?lpe med at udm?le straf.

Brugen af kunstig intelligens i retssystemer rejser en r?kke etiske sp?rgsm?l, for hvorn?r kan en algoritme udm?le en straf tilstr?kkeligt godt?

Det skal professor Jesper Ryberg fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? Roskilde Universitet unders?ge i et nyt forskningsprojekt, som bliver st?ttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

¡±Udviklingen g?r i ?jeblikket uhyre hurtigt, s? det er vigtigt snarest muligt at f? igangsat forskning, der kan hj?lpe til afklare b?de fordele og ulemper ved brug af den slags teknologi,¡± siger Jesper Ryberg.

Form?let med projektet er at unders?ge de v?sentligste etiske udfordringer, der rejser sig i forbindelse med brug af kunstig intelligens til at fastsl?, hvor h?rdt kriminelle b?r straffes for deres forbrydelser.
 

Kriterier for en god algoritme

Baggrunden for projektet er, at det strafferetlige system anses for at v?re kritisk samfundsm?ssig infrastruktur, og at udm?ling af straf b?r leve op til h?je etiske og retssikkerhedsm?ssige standarder. Fejl i strafudm?ling kan have alvorlige konsekvenser for de parter, der er direkte involveret i en sag, men ogs? for samfundets tillid til retssystemet.

¡±Hvis man skal bruge kunstig intelligens i forbindelse med s? vigtige beslutninger som udm?ling af straf til kriminelle, s? kr?ver det forudg?ende meget grundig omtanke,¡± siger Jesper Ryberg.

M?let med forskningsprojektet er at unders?ge, hvorn?r en algoritme vil kunne betragtes som tilstr?kkelig god til at erstatte en menneskelig dommer i forbindelse med strafudm?ling. Med projektet vil Jesper Ryberg fors?ge at udvikle kriterier til at fastsl?, hvorn?r en kunstig intelligens kan udf?re opgaven godt nok eller m?ske bedre end en dommer.

¡±I dag har vi faktisk ikke plausible kriterier for, hvorn?r en algoritme kan siges at performe bedre end et menneske som for eksempel en dommer i retssystemsregi. Og selvom sp?rgsm?let m?ske lyder enkelt, s? peger vores forel?bige forskning p?, at det er ganske kompliceret at udvikle den slags bed?mmelseskriterier,¡± siger han.

Derudover vil projektet besk?ftige sig med, hvordan man skal h?ndtere den mulige konflikt mellem at ?nske pr?cise algoritmiske anbefalinger og at kunne give klare begrundelser for, hvorfor en straf er, som den er.

Jesper Ryberg var redakt?r p? bogen ¡¯Sentencing and Artificial Intelligence¡¯, der udkom p? Oxford University Press sidste ?r, om forholdet mellem kunstig intelligens og strafudm?ling. Antologien rummer bidrag fra filosoffer, kriminologer og jurister fra universiteter i USA, England, Canada, Australien, Israel, Tyskland, Holland, Slovenien og Danmark. Bidragsyderne giver deres perspektiv p? forskellige aspekter af emnet.

Jesper Ryberg modtager 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til det nye projekt med titlen ¡¯When Should Artificial Intelligence Determine Criminal Sentences?¡¯.