Ny forskning viser potentiale i glemt praksis i landbruget
I november 2019 indgik den danske regering, dens st?ttepartier og Alternativet endnu en politisk aftale med henblik p? st?rre sikkerhed for at begr?nse landbrugets udledning af kv?lstof.
I en forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift Agronomy for Sustainable Development pr?senterer forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet og professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Roskilde Universitet forskningsresultater, der viser, at den agro?kologiske praksis med at samdyrke korn og b?lgplanter kan reducere det globale forbrug af kv?lstofg?dning med op til 26 procent og potentielt reducere behovet for areal til dyrkning af afgr?der med cirka 115 millioner hektar ud af i alt cirka 1.500 millioner hektar global landbrugsjord, uden at det reducerer den samlede produktivitet.
Mineralsk kv?lstofg?dning eller handelsg?dning, som det ogs? kaldes, har spillet en stor rolle i udviklingen af det moderne landbrugssystem med h?j produktivitet og lave f?devarepriser. Produktionen af g?dningen kr?ver dog meget energi, som typisk er fossilbaseret. Kv?lstof kan desuden udvaskes til vandmilj?et og er en af de store kilder til drivhusgasudledninger fra global landbrugsproduktion i kraft af lattergas. Netop lattergas er en af de drivhusgasser, som p?virker den globale opvarmning negativt.
Beregningerne i forskningsartiklen beror p? et teoretisk scenarie, hvor alle b?lgplanter som sojab?nner, ?rter, b?nner, linser med flere i de nuv?rende globale landbrugssystemer dyrkes sammen med korn som byg, hvede, havre med flere frem for den typiske dyrkning af disse proteinafgr?der for sig selv.
”At reducere brugen af mineralsk kv?lstofg?dning gennem samdyrkning vil v?re et vigtigt skridt til at mindske landbrugets negative milj?p?virkning f.eks. i henhold til de planetariske gr?nser for, hvor meget kloden kan klare af kv?lstoftilf?rsel og drivhusgasemissioner,” siger professor Henrik Hauggaard-Nielsen.
De planetariske gr?nser er udviklet af forskere fra Stockholm Resilience Centre og benyttes som et m?l for, hvor meget menneskeheden kan bruge af klodens ressourcer eller milj?m?ssige kapital.
Derudover kan samdyrkning give andre potentielle fordele som eksempelvis ?get udbyttestabilitet, reducerede skadedyr- og ukrudtsproblemer, som kan f?re til et reduceret behov for pesticidanvendelse.
Samdyrkning er gammel praksis
Samdyrkning defineres som en dyrkningspraksis, hvor to eller flere afgr?der dyrkes samtidigt, hvilket f?rer til en mere effektiv udnyttelse af v?kstfaktorer som eksempelvis vand, lys og n?ringsstoffer. Dette f?nomen sker ogs? i naturen, hvor forskellige planter og tr?er placerer sig i forhold til, hvordan v?kstfaktorerne er fordelt. F?r mekanisering og stigende forbrug af handelsg?dning og pesticider omkring 1950, dyrkede mange landm?nd p? tilsvarende vis flere forskellige afgr?der p? samme mark for at opn? en st?rre sikkerhed for ?rets h?studbytte. Sammen med ?vrig teknologiudvikling i landbruget og samfundsudvikling er samdyrkning ikke l?ngere s?rligt udbredt.
FN's f?devare- og landbrugsorganisation The Food and Agriculture Organization har i 2019 lavet en fremskrivning om, at der vil blive brugt over 108 millioner tons syntetisk fremstillet mineralsk kv?lstofg?dning i 2020, og disse nye forskningsresultater p?viser, at samdyrkning vil kunne reducere dette forbrug med op til 26 procent. Det skyldes, at b?lgplanterne kan binde atmosf?risk kv?lstof via symbiose med jordbakterier ved, at b?lgplanterne danner rodknolde, hvor specifikke bakterier kan omdanne atmosf?risk kv?lstof til ammonium, der leveres til planten, som kan ?ge sin v?kst uafh?ngig af jordens kv?lstofindhold.
Naturens egne reguleringsmekanismer
Selvom samdyrkning kr?ver mere areal, end n?r b?lgplanterne dyrkes alene, for at producere den samme m?ngde b?lgplanteprotein, vil samdyrkningens ekstra kornudbytte muligg?re arealbesparelser.
Samdyrkning, som antaget i forskernes teoretiske scenarie, s?tter gang i en s?kaldt agro?kologisk intensivering, som ?ger det totale h?studbytte pr. arealenhed, og det kan medvirke til, at de f?romtalte cirka 115 millioner hektar af det nuv?rende korndyrkede areal kan frigives og benyttes til andre afgr?der eller genetablering af natur for at ?ge diversiteten i det samlede landskab. Analysen indikerer, at der er et stort potentiale i at bruge agro?kologiske praksisser som samdyrkning i udviklingen af en mere b?redygtig arealanvendelse.
”I vores forskning har vi vist, hvordan naturens egne reguleringsmekanismer i h?jere grad kan gavne tt备用网址s arealanvendelse. Vores nuv?rende fokus i forskningen er en ?get indsats omkring inddragelse af dygtige landm?nd i udviklingen af disse agro?kologiske dyrkningsprincipper for derigennem ikke kun at opn? tekniske erkendelser men ogs? indsigt i sociale forhold som traditioner, regler og normer, som naturligvis indg?r i udviklingen af samdyrkningsprincipper i det moderne mekaniserede landbrug,” siger Henrik Hauggaard-Nielsen.
Forskningsresultaterne er blevet pr?senteret i en forskningsartikel med titlen ’Intercropping of grain legumes and cereals improve the use of soil N resources and reduces the requirement for synthetic fertilizer N: a global-scale analysis’, der er skrevet af professor Erik Steen Jensen og lektor Georg Carlsson, begge fra Sveriges Lantbruksuniversitet, og professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Institut for Mennesker og Teknologi p? Roskilde Universitet.