Nyt?rs?nske fra rektor: Lad os diskutere de reelle problemer

Universiteterne st?r over for st?rre og vigtigere problemer end et par enkelte m?ske - m?ske ikke dovne akademikere.

Lad mig v?re ?rlig og sige, at jeg tror, der findes enkelte dovne mennesker inden for alle faggrupper. Men jeg f?ler mig p? ingen m?de overbevist om, at de eksempler p? ledige akademikere, der har v?ret fremstillet i pressen, er arbejdssky.

Jeg vil hellere rette fokus p? en r?kke betydeligt st?rre problemer, som universiteterne st?r over for, og som vi er n?dt til at forholde os til nu og i ?rene fremover. Lad mig n?vne tre:

Det f?rste problem handler om den uafh?ngige forskning.

Nye tendenser truer den akademiske frihed. I Frankrig har en r?kke rektorer for nylig fremlagt alarmerende eksempler p? annulleringer af forel?sninger, konferencer osv., alt sammen fordi folk var uenige i de budskaber, der kunne l?ses ud af konkrete forskningsresultater.

Udsagn bliver pludselig u?nskede, fordi de g?r imod en politisk dagsorden, eller fordi de peger p? behov for adf?rds?ndringer.

Ogs? i Danmark ser vi eksempler p?, at forskningsfriheden er under pres, og at forskere kan blive usikre eller f?le sig pressede, n?r det handler om at kommunikere deres forskningsresultater.

Universitetet skal v?re et sted for debat, nuance og analyse, og vi skal turde unders?ge det, vi ikke lige har lyst til at vide, eller det, som skaber ubehag

Hvis nogen er i tvivl, er der god grund til bekymring: If?lge universiteternes internationale grundlagsdokument Magna Charta (underskrevet af ca. 600 universiteter fra alle kontinenter) har historien vist, at ?angreb p? universiteters akademiske frihed og autonomi altid har f?rt til en tilbagegang p? det intellektuelle plan og derfor ?konomisk og social stagnation?.

Universitetet skal v?re et sted for debat, nuance og analyse, og vi skal turde unders?ge det, vi ikke lige har lyst til at vide, eller det, som skaber ubehag.
 

Elite-bashing og polarisering

Det andet problem knytter sig til hele diskussionen om de s?kaldt dovne akademikere.

F.eks. taler S?ren Pind i debatten om de dovne akademikere om ?flipproletarer?, der f?ler sig finere end andre samfundsgrupper, men alligevel ender bag grillbaren. S?ren Pind er farverig og god til metaforer, men det er n?ppe et retvisende billede p? den almindelige akademiker. En unders?gelse fra 2017 fra t?nketanken DEA viser, at langt de fleste akademikere lander p? relevant hylde.

Problemet i Danmark er ikke for meget uddannelse, selvom man kan blive i tvivl, n?r man f?lger den offentlige debat.

?Hvis det er, fordi man som akademiker f?ler sig bedre og mere v?rd end dem, der st?r op klokken fem om morgenen for at ?bne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, s? tager man fejl,? udtalte besk?ftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Det handler ikke om hverken mindrev?rd eller overlegenhed, men om, at folk finder et job, der b?de giver mening for dem selv og for samfundet, ogs? set i forhold til den investering, som det er at uddanne folk. Selvf?lgelig er akademikere ikke finere end andre, og der er ingen grund til at grave gr?fter mellem dem, der tager en lang, videreg?ende uddannelse, og dem, der finder en anden meningsfuld livsvej.

Ikke for mange akademikere

Forskning fra Rockwool-fonden viser i ?vrigt, at der ikke uddannes for mange akademikere. Man kan altid se p?, om fordelingen af studiepladser mellem de forskellige fag er helt optimal. Men det er ikke rigtigt, at der generelt uddannes for mange akademikere. Samfundet har brug for akademikere.

Blandt meget andet bidrager de med forslag til, hvordan vi bedst indretter samfundet. De bidrager til at l?se klimakrisen. Og til at skabe nye job, ogs? for ikke-akademikere.

Universiteterne g?r faktisk allerede selv en del for at nedbryde mure. Vi l?gger op til, at de studerende samarbejder med tt备用网址er, f.eks. gennem projektarbejde eller praktikforl?b.

Og inden for forskningen sker der noget nyt med indtoget af citizen science, som er en bev?gelse blandt forskere, der aktivt fors?ger at inddrage borgerne i forskningsprocessen. Et eksempel er, da almindelige borgere bidrog til at kortl?gge problemet med plasticforurening ved Roskilde Fjord. Det handler b?de om at genetablere tilliden til forskningen og om at styrke forskningens kvalitet.

Tredje problem handler om teknologi. Her har vi p? universiteterne ikke v?ret et skridt foran, n?r det g?lder den humanistiske forst?else af teknologi.

Vi skal forske meget mere i teknologiske konsekvenser - gode som d?rlige - og systematisk unders?ge betydningen af teknologi i menneskers daglige livsf?relse

En af de st?rste udfordringer i dag er, at vi som befolkning engagerer os i en hurtig teknologisk udvikling uden at vide meget om, hvad den stigende m?ngde teknologier i de forskellige sf?rer i vores hverdag betyder for os - som mennesker og borgere. Nogle forskere (som den tyske sociolog Hartmut Rosa) beskriver det som et problem med teknologisk acceleration og tilsvarende mangel p? resonans i relationen mellem menneske og omverden. Vi skal forske meget mere i teknologiske konsekvenser  - gode som d?rlige - og systematisk unders?ge betydningen af teknologi i menneskers daglige livsf?relse.

Der er brug for, at sprogforskere, filosoffer og psykologer interesserer sig endnu mere for, hvad de mange sociale medier g?r ved os. At filosoffer besk?ftiger sig med, hvad det betyder for vores samfund, hvis vi implementerer ny teknologi i retssystemet, f. eks. med brug af hjernescanninger af vidner. Og hvad betyder det, at b?rn helt ned til to?rs alderen bruger teknologi p? en meget mere gennemgribende m?de, end det var tilf?ldet for bare 10 ?r siden? Vi skal g?re os mange flere overvejelser om teknologi i undervisningen p? universitetet; hvor hj?lper teknologien og kan udvide l?ringen og undervisningen? Og hvor er den nye teknologi mere til hinder for og m?ske endda undergravende for kreative og motiverende l?rings- og undervisningsaktiviteter?

Nu g?r vi klar til et nyt semester p? universiteterne og sm?ger ?rmerne op, s? det forh?bentlig bliver mere tydeligt for alle, hvad universiteterne st?r for og bidrager med. Ikke for universiteternes skyld, men fordi vi er vigtige for hele samfundet.
 

Mere information:

For yderligere information kontakt Hanne Leth Andersen, e-mail: ha@ruc.dk.