| Forskningsnyt

Frivillige sociale foreninger f?r god st?tte - men det kan blive endnu bedre

Det frivillige sociale arbejde i Danmark f?r vigtig st?tte fra de fem nationale akt?rer p? frivillighedsomr?det. De kl?der foreningerne p? til at h?ndtere det frivillige engagement, men der er ogs? udfordringer. Det viser en ny unders?gelse, som VIVE har lavet i samarbejde med Roskilde Universitet.
Plejehjem Colourbox
Fem nationale akt?rer p? frivillighedsomr?det kl?der foreninger p? til at h?ndtere det frivillige engagement, men der er ogs? udfordringer, viser ny unders?gelse, som RUC og VIVE st?r bag. Foto: Colourbox

 

I Danmark har vi en lang tradition for, at det offentlige bidrager til at underst?tte og udvikle den frivillige sektor. I ?jeblikket varetages denne opgave p? det sociale omr?de af fem nationale akt?rer. Det g?lder Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Fonden for Socialt Ansvar, Frivilligr?det, FriSe (Frivilligcentre og Selvhj?lp Danmark) og Socialstyrelsen, der alle p? hver deres m?de underst?tter de frivillige og taler deres sag.  

- Det at starte og drive frivillige sociale foreninger er en stor kunst, som kr?ver masser af tid, viden, kompetencer og ikke mindst engagement. De fem nationale akt?rer p? frivilligomr?det spiller en helt central rolle i kapacitetsopbygningen i foreningerne, fx ved at r?dgive, afholde kurser, facilitere netv?rk osv., forklarer Helle Hygum Espersen, der er civilsamfundsforsker i VIVE.
 

Ikke alle f?r lige stor gavn af st?tten

Selvom de nationale akt?rer bidrager med uundv?rlig st?tte, s? er der nogle frivillige sociale akt?rer, som f?r mere gl?de af den end andre. Is?r mindre foreninger og foreninger, der ikke har en traditionel foreningsstruktur, f?ler sig ikke altid kl?dt p? til opgaven.  

- Foreningerne skal i dag opfylde mange krav om dokumentation og effektm?ling, n?r de s?ger ?konomisk st?tte. Det kan v?re sv?rt for foreninger, der ikke har stor kapacitet og en fast struktur, at opfylde disse krav. Desuden er der fare for, at det g?r ud over mangfoldigheden og inklusionen af socialt udsatte i foreningerne, n?r der i stigende grad l?gges op til ensretning, m?lstyring og professionalisering, siger Linda Lundgaard Andersen, der er professor p? RUC.

St?tten fra de nationale akt?rer b?r s?rligt rumme tre hensyn:
Der er ingen simpel opskrift p?, hvordan de nationale akt?rer skal underst?tte mangfoldigheden af frivillige sociale organisationsformer. Deres st?tte b?r dog im?dekomme disse tre hensyn:

Sikre mangfoldighed
Den frivillige sociale verden skal im?dekomme en mangfoldighed af menneskers engagement og behov. For at sikre denne pluralisme, er der behov for, at de nationale akt?rer i h?jere grad underst?tter varierende organiseringsformer og borgernes forskellige engagement. Mangfoldigheden er derfor en v?sentlig del af den frivillige sociale sektor. Det frivillige sociale arbejde har typisk to hovedfunktioner. For det f?rste er der den inkluderende funktion, der modvirker sociale forskelle i samfundet. Og for det andet er der den demokratiske funktion, der medierer mellem borgerne og staten. Unders?gelsen viser, at begge funktioner er under pres.

Underst?tte styringsm?ssige rammevilk?r
Den midlertidige finansieringsstruktur s?tter frivillige sociale akt?rer under pres, da b?de staten og fonde stiller krav om, at foreningerne opfylder bestemte m?l, leverer dokumentation og m?ler p? effekten. De omfattende procedurer favoriserer de store frivillige sociale akt?rer, der er mere professionaliserede og har flere kr?fter at spille med.

Der er derfor et behov for, at de fem nationale akt?rer styrker de sm? og mellemstore frivillige sociale akt?rer og de organiseringer, der har fokus p? aktiviteter og deltagelse frem for p? specifikke m?l og m?lgrupper. Denne underst?ttelse b?r have et fokus p?, hvordan foreningerne b?de kan arbejde med at leve op til de formelle krav og samtidig sikre demokratisk deltagelse og indflydelse for varierede grupper af borgere. Sidst, men ikke mindst, har de frivillige foreninger brug for st?tte til lokal tilpasning og styrkelse af lokalt engagement, som ofte bliver udfordret af de styringsm?ssige rammevilk?r og krav fra finansieringskilder.

Underst?tte kapacitetsopbygning
Det frivillige engagement er i stigende omfang pr?get af ad hoc-engagement og mere l?s tilknytning, ogs? uden om de traditionelle foreningsstrukturer. Det g?r det vanskeligt for foreningerne at rekruttere stabile frivillige til bl.a. bestyrelsesposter og at rumme nye former for frivillige i de eksisterende strukturer. Desuden har mange foreninger udfordringer med at inkludere socialt udsatte som ligev?rdige deltagere i frivilligmilj?et frem for som modtagere af indsatser.

Flere foreninger eftersp?rger desuden en styrkelse af lokale netv?rk, s? de kan hente inspiration hos andre lignende foreninger og andre lokale akt?rer. Unders?gelsen p?peger ogs? en stigende tendens til mere tv?rsektorielt samarbejde, s?rligt med kommunerne. De fem nationale akt?rer har allerede fokus p? at underst?tte disse samarbejder, men b?de kommuner og frivillige sociale akt?rer udtrykker stor usikkerhed og eftersp?rger mere underst?ttelse.
 

Mere information

L?s hele rapporten 'Underst?ttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde' hos VIVE.

Se professor Linda Lundgaard Andersens forskningsprofil.