Leder: Jeg ved det ikke
N?r man sp?rger en universitetsforsker om noget, er ?Jeg ved det ikke? det svar, man mindst regner med. Men ?Jeg ved det ikke? dukker op igen og igen i forskningsprocessen.
Det dukker op som den helt grundl?ggende nysgerrighed, der ligger i at kigge p? et f?nomen og sp?rge: ?Hvordan kan det nu v?re… at b?rn mobber? At folk bliver syge af at ligge p? hospitalet?
At alle i en organisation pludselig siger ?fremadrettet? og ?resultatorienteret? ? Det kan godt v?re, at man har formodninger om det, men som forsker tillader man sig at sp?rge nysgerrigt og uvidende, ogs? om det alle (tror de) ved.
?Jeg ved det ikke? dukker ogs? op i det grundl?ggende fodarbejde, alle forskere s? m? udf?re i starten af et projekt for at finde ud af, hvad det er, vi ikke ved. Her sp?rger man til, hvad vi egentlig ved om et f?nomen, men kun for at finde ud af, hvad vi ikke ved endnu, og som vi m? blive klogere p?. Det er her, man kortl?gger og vurderer den eksisterende forskning – og i visse tilf?lde ogs? de grundl?ggende forestillinger og normer, der pr?ger et forskningsfelt - og som kan have udpeget, hvad der er v?rd at vide.
L?s flere artikler fra Rubrik her
Og n?r vi s? endelig har udforsket en bestemt sammenh?ng, f.eks. forholdet mellem social baggrund og bestemte sygdomme eller radikalisering, s? handler det igen om at synligg?re, hvad vi nu ikke ved: usikkerhed og de mulige indvendinger.
Videnskab er, som bl.a. den popul?re historiker Yuval Harari skriver i bogen ’Sapiens’, at fokusere p? uvidenhed. Det er derfor et kvalitetstegn, hvis forskere svarer ?Det ved jeg ikke?.
Men det er ogs? et problem, for n?r politikere og andre samfundsakt?rer gerne vil have klare svar, s? f?r de beskrivelser af usikkerheden og kompleksiteten. Og n?r de sp?rger, hvad forskningen s? leder til, s? f?r de ofte sv?vende svar.
Paradokset er, at hvis vi p? forh?nd vidste, hvilke klare svar forskningen vil levere, var det n?ppe umagen v?rd. V?rdien i forskningen ligger i, at vi t?r ikke at vide, hvor vi ender.
I dette nummer af Rubrik har vi samlet en r?kke eksempler p? forskere, der t?r ikke at vide, og derfor ved en masse - trods alt.