Statsdannelse i r?dslens centrum
Tobias Hagmann kan ikke vove sig helt ind i centrum for sin forskning. I det centrale Somalia hersker r?dslen i en grad, s? Udenrigsministeriet frar?der al indrejse. Landet bliver betragtet som et af de farligste lande i verden med drab og kidnapning som hverdag. Derfor bev?ger Tobias Hagmann sig uden for centrum, i randomr?derne, hvor han kan se dannelsen af en stat, eller rettere, de mislykkede, fejlslagne og spinkle h?b for dannelsen af en regering og et styre, der kan favne hele eller dele af Somalia.
?Jeg har en antropologisk tilgang til politisk forskning. Jeg er i felten, hvor jeg kan se fors?gene p? at skabe en stat. Inden for politisk forskning ser mange Somalia som en fiasko, men jeg betragter det som et af de eneste steder i verden, hvor man helt konkret kan observere statsdannelse p? flere niveauer,? siger Tobias Hagmann, der er lektor p? Institut for Samfund og Globalisering.
Somalia blev en selvst?ndig nation i 1960’erne efter at have v?ret delt i en britisk og italiensk administration. I 1991 kollapsede den centrale regering i en borgerkrig mellem klanlederne, der senere fik USA til at g? ind i konflikten p? et FN-mandat. Kampene i hovedstaden Mogadishu er blandt andet beskrevet i filmen Black Hawk Down. Mens alt det stod p? l?srev regionen Somaliland sig, og senere er andre regioner fulgt efter. I resten af Somalia har der v?ret skiftende korrupte overgangsregeringer med folk fl?jet ind fra USA uden lokal opbakning. Det betyder, at statsdannelsen befinder sig p? forskellige stadier i de forskellige regioner. For Tobias Hagmann er det en enest?ende mulighed for at observere, hvordan stater bliver dannet.
?Det er s? vigtigt at studere Somalia, fordi det er et eksempel p? statsdannelse. Det viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at opbygge en stat. Det interessante er, at man kan se statsopbyggelsen p? flere niveauer samtidig. Men det er ikke en line?r udvikling, der er mange tilbageslag og skiftende succes,? siger Tobias Hagmann.
International fiasko
Somalilands nogenlunde velfungerende organisation, regering og administration er skabt uden synderlig hj?lp eller midler udefra, omvendt er der blevet pumpet milliarder af dollars og h?rskarer af diplomater ind i Somalia for at skabe en stat oppefra og ned.
?Oppefra-og-nedtilgangen har v?ret en fiasko. N?r udenlandske investorer og regeringer st?r klar til at pumpe en masse penge ind i landet, hvis man tilslutter sig betingelserne, har klanlederne en tendens til at tilslutte sig dem uden at diskutere det ordentligt i gennem. Skr?keksempler er Afghanistan, hvor der er pumpet milliarder af penge ind uden m?rkbart resultat. Det er afg?rende for statsdannelse, at en nation kan finansiere sig selv. I Somaliland satte klanoverhovederne sig sammen og diskuterede l?nge, f?r de blev enige. I dag er Somaliland et af omr?dets mest demokratiske styrer,? siger Tobias Hagmann.
Det internationale samfunds hastv?rk med at etablere en fungerende regering i Somalia opstod i k?lvandet p? terrorisme og pirateri. Indtil krigen mod terror blev landet stort set overladt til sit eget kaos. Men frygten for terroristreder f?rte til accelererede fors?g p? statsdannelse.
?Diplomatiet er f?dt af stater. Det er sv?rt at samarbejde med et virvar af klanledere, der ikke n?dvendigvis repr?senterer andre end sig selv. Men der er en udpr?get mangel p? fantasi. Man fors?ger at skabe en meget centralistisk regering, hvilket medf?rer problemer, i stedet for at t?nke i et mere decentraliseret styre. Man kan kun skabe en stat oppefra og ned, hvis man er i stand til at dominere og kontrollere akt?rerne,? siger Tobias Hagmann.
Markedspladsen som case
I sit kommende projekt unders?ger han, hvordan markedspladser i forskellige regioner f?rer til en statslig struktur, der vokser ud af lokalbefolkningen.
Markedspladser er et eksempel p? noget tilsyneladende simpelt, der kr?ver en masse struktur for at fungere.
?Ved at kigge p? markedspladser kan vi se, hvorfor nogle statsdannelser er succesfulde, mens andre er fiaskoer. Vi ser p? statsdannelsen fra et ?konomisk udgangspunkt. Det kr?ver penge at opbygge en administration, og de penge kommer fra skatten. Skatten kommer bl.a. fra markedspladserne. Markedspladserne kr?ver sikre handelsveje og et fungerende skattesystem. Derfor er der mange parametre, der skal fungere for at markedspladsen fungerer,? siger Tobias Hagmann.