Ny professor i Integreret Naturvidenskab
Jesper Schmidt Hansen har en baggrund indenfor fagene matematik, fysik og kemi og en forskningsprofil, der fort?ller, at han har arbejdet bredt indenfor det naturvidenskabelige omr?de. I sit nye job f?r Jesper Schmidt Hansen til opgave at integrere de forskellige fagdiscipliner p? INM, b?de inden for forskning og undervisningsomr?det, hvor han gerne ser de studerende mere direkte inddraget i forskningen p? universitetet.
Jesper Schmidt Hansens hovedforskningsomr?de er molekyl?re simuleringer af v?sker. For tiden arbejder han med stoffet bitumen – det sorte kl?bemiddel i asfalt. Projekt g?r kortfattet ud p? at opstille en molekyl?r model for bitumens rheologi – det vil sige en model for hvor tyktflydende bitumen er – for at man opn?r den bedst mulige holdbarhed af en asfaltvej.
Forskningen er en del af et st?rre projekt, ROSE-projektet, der er finansieret af Innovationsfonden. Her arbejder man med at reducere rullemodstanden mellem bilers d?k og vejene mest muligt, for der igennem at spare br?ndstof og CO2 – men under hensyntagen til sikkerheden p? vejene og asfaltens holdbarhed.
Et bredt - men dybt specialiseret forskningsfelt
Nanov?sker er et forskningsomr?de som Jesper Schmidt Hansen har fokuseret p? de seneste 10 ?r. Her besk?ftiger han sig med transport af v?sker p? helt ned p? nanoskala – alts? en milliontedel af en millimeter. Han benytter her b?de matematiske modeller og molekylesimuleringer. P? s? lille en l?ngdeskala kan man observere f?nomener, der ikke ses p? den l?ngdeskala vi normalt omg?s, dvs. centimeter. For eksempel kan man p?vise en kobling mellem molekylernes rotation og translation.
”Normalt er det nemt at f? v?ske til at flyde ind i nanor?r ved at udnytte kapill?r-kraften, som kan suge v?sken op. Men det er sv?rt at f? v?sken ud igen, da kapill?r-kraften her virker imod det tryk, man presser v?sken ud med,” forklarer Jesper Schmidt Hansen.
Ved at rotere molekylerne i v?sken, for eksempel ved et elektrisk felt, kan man s?tte v?sken i bev?gelse og dermed skabe en nano-v?skepumpe.
Denne kobling bryder med det, der st?r i de klassiske l?rerb?ger, og vi m? derfor udvide de modeller og teorier, der benyttes inden for den traditionelle kontinuum- og hydrodynamik”, bem?rker Jesper Schmidt Hansen.
Denne forskning har bl.a. v?ret st?ttet af Lundbeckfonden, og inkluderer samarbejde med forskere fra ”Glas og Tid”-gruppen i INM, DTU og australske universiteter. Arbejdet kr?ver Jesper Schmidt Hansens evner indenfor matematik og fysik, men i h?j grad ogs? hans indsigt i programmering og ”computational science”.
N?r grundforskning bliver anvendt
Ud over at udfordre den fundamentale forst?else, s? retter Jesper Schmidt Hansen ogs? fokus p? der hvor grundforskningen har vist sine anvendelsesmuligheder.
Forskningen i nanov?sker kan bl.a. bruges i de mikroskopiske, mobile laboratorier 'lab-on-a-chip'. Det er fuldt funktionsdygtige laboratorier, der ikke fylder mere end et kreditkort, men som kan hj?lpe til en hurtig diagose af sygdomme. Forskningen i v?skepumper vil p? sigt g?re det muligt at rense og genbruge 'lab-on-a-chip' laboratorierne, og det vil ikke kun spare en masse penge, men ogs? g?re det muligt at hj?lpe mennesker i selv de fjerneste og fattigst egne af verden.
”Det er lidt specielt, at man med computersimuleringer kan v?re med til at udvikle nano-v?skepumper, der m?ske en dag kan have betydning p? det humanit?re omr?de. Det er jo fedt at v?re en del af,” smiler Jesper Smidt Hansen.
K?d p? forskningsmenuen
I samarbejde med Danish Meat Research Institute ved Teknologisk Institut og lektor i fysik Nicholas Bailey fra INM arbejder Jesper Schmidt Hansen ogs? p? et ph.d.-projekt om k?ds farvestabilitet. I dette projekt skal emner som bakteriev?kst, ikke-line?r kemisk reaktionskinetik (der fort?ller noget om hvor hurtigt en kemisk reaktion forl?ber), diffusion processor (der handler om koncentration og spredning af molekyler) og matematisk modellering bringes i samspil.
”I netop denne type modellering er det vigtigt at de forskellige fagligheder sammen kan l?se problemet – eller svare p? det videnskabelige sp?rgsm?l,” understreger Jesper Schmidt Hansen. Dette projekt afsluttes snart og resultaterne herfra skal bruges til at optimere gassammens?tningen i madvarepakning, hvilke ogs? kan reducere m?ngden af emballage og dermed plastikforbruget.
Hvorfor Roskilde Universitet?
Jesper Schmidt Hansen valgte selv at l?se p? RUC, netop fordi han gerne ville dyrke det tv?rfaglige. Her har han benyttet den brede tv?rfaglige tilgang p? Roskilde Universitet til at specialisere sig i gr?nseomr?derne mellem fagene matematik, kemi, fysik og datalogi og uddannet sig inden for sine interesseomr?der gennem projektarbejdet.
Siden hen har der v?ret mange gode grunde til at vende tilbage til Roskilde Universitet efter postdoc-ans?ttelser b?de i Frankrig og Australien.
Ud over at det med tv?rfagligheden og muligheden for at forske i gr?nseomr?derne mellem fagene, s? er der ogs? en fantastisk mulighed for at arbejde t?t sammen med de studerende. For eksempel har modellering af farvestofstabilitet i k?d aff?dt idéer til en r?kke studenterprojekter.
”N?r de studerende deltager direkte i forskningen og bliver en del af en forskningsgruppe, s? hj?lper det dem til bedre at forst? forskningsarbejdet og –milj?et. Det er selvf?lgelig ikke alle, der n?r s? langt som at udgive videnskabelige artikler baseret alene p? deres projektarbejde, men det f?rer ofte til nye sp?ndende sp?rgsm?l eller bringer svar p? dele af problemet, og det kan v?re med til at bringe forskningsgruppen videre”, siger Jesper Schmidt Hansen.
Ud over forskning, undervisning og vejledning af projektgrupper, arbejder Jesper Schmidt Hansen ogs? med matematikdidaktik og er en del af Matematikvejlderprogrammet, som tilbyder efteruddannelse i didaktik for gymnasiel?rer, der underviser i matematik.
Kort om Jesper Schmidt Hansen, 44 ?r.
2000: Uddannet p? Roskilde Universitet og cand. scient i Matematik og Kemi
2003: Ph.D. i soft condensed matter, RUC/KU.
2004-2005: Gymnasiel?rer og undervist i matematik og kemi
2005-2010: Postdoc ved Université Pierre et Marie Curie, Paris (Frankrig), Swinburne University of Technology, Melbourne (Australien), samt RUC.
2011-2017: Lektor i fysik ved Roskilde Universitet.
Jesper Schmidt Hansen er forfatter til programmeringsh?ndbogen ”GNU Octave – beginners guide”, om software til numerisk analyse.