Replik: Milj?planl?gning mangler fokus p? milj?et
I debatten om velf?rdsstatens institutioner, kritiseres det ofte, at instrumentalitet og effektivitet er blevet vigtigere end faglighed og kvalitet. Men inden for mit felt, som er milj?planl?gning, er det nyt, at den rolle, som borgerne var tilt?nkt i planl?gningen, ogs? i h?j grad er ramt af f?nomenet. Faktisk har borgerdeltagelsen f?et en helt anden funktion - nemlig som bidragyder til st?rre ?konomisk effektivitet snarere end til et bedre milj?.
Sammen med Helle Nielsen, tidligere ph.d.-studerende p? RUC, satte jeg mig for noget tid siden for at unders?ge de senere ?rs brug af milj?planl?gningsredskaber. Mere specifikt ville vi unders?ge, hvordan borgerdeltagelsen havde p?virket milj?planl?gningen inden for store infrastrukturprojekter som metroens Cityring 2, Hurtigbanen K?benhavn-Aarhus, etableringen af et atomaffaldsdepot Danmark, fracking og vandplanl?gningen. Dette er alle projekter og planl?gning, som er kendt for at have vakt stor opm?rksomhed i offentligheden og for at have fostret b?de omfattende og aktiv borgerdeltagelse og alvorlige konflikter. Vores resultater var ikke ligefrem opl?ftende og levede slet ikke op til de politiske tilkendegivelser om demokratiske og milj?m?ssige kvalitetsl?ft gennem borgerdeltagelsen.
Radikal konklusion
To afg?rende tendenser skilte sig ud som karakteristiske i disse planprocesser. For det f?rste viste det sig, at borgerdeltagelsen i praksis blev anvendt til at afd?kke det h?jest acceptable niveau af milj?p?virkninger. Den blev alts? inddraget i en slags acceptplanl?gning i stedet for at bidrage til milj?beskyttelsesplanl?gning. For det andet blev det klart, at borgerdeltagelsen blev fors?gt anvendt som et legitimeringsredskab, et symbol p? at alt er i orden, at alle regler og krav er blevet overholdt, ”myndighederne har gjort, hvad de skulle, og derved er milj?et blevet beskyttet”. Men alts? p? myndighedernes og bygherrens pr?misser. S? i stedet for legitimitet har borgerdeltagelsen blot resulteret i legalitet dvs. den formelle lovlighed. Legalitetens forrang kan ligefrem siges at have bevirket et skjold mod egentlige milj?tiltag.
Vi drog den radikale konklusion, at planl?gningen med borgerdeltagelse i disse tilf?lde ikke er blevet en proces til sikring af milj?m?ssige v?rdier og kvaliteter, men i stedet en ?konomiseringsproces for b?de bygherren og de offentlige myndigheder.
Krav om borgerinddragelse med milj?fokus
Borgerdeltagelse som b?de et demokratisk og kvalitativt l?ft kom ind i den fysiske planl?gning med Planloven af 1973 og senere i EU-direktiverne om forh?ndsvurdering af virkningerne p? milj?et af visse offentlige og private projekter og planer fra henholdsvis 1985 og 2001. Heri var borgerne eksplicit tilt?nkt en aktiv rolle i en dialogisk proces med bygherren og den planl?ggende myndighed, hvor sigtepunktet var afpr?vningen af en plans eller et projekts mindst skadelige effekt p? milj?et eller endda en udf?relse, som resulterede i en bedre milj?m?ssig situation.
Borgerne blev alts? bragt p? banen for at tilskynde til det bedste udfald for milj?et set fra deres vinkel, ikke billigst muligt for bygherren eller den offentlige myndighed. Men mange ?rs erfaringer med redskabet fort?ller alts? imidlertid en anden historie.
Kritisk milj?forskning
Hvis billedet med acceptplanl?gningen holder – og det er der mange tegn p?, at det g?r – m? det medf?re alvorlige overvejelser om kvaliteten af den offentlige planl?gning og den milj?forskning, der ligger bag den. For hvis planl?gningens m?l forskydes fra milj?beskyttelse til ?konomiske effektiviseringer, betyder det jo, at forskningen m? fokusere p? denne m?lforskydning
N?r det kan komme s? langt i den forkerte retning med milj?planl?gningen, hvor det er muligt at anvende milj?forskningens resultater p? en utilsigtet m?de - eller slet ikke at anvende den - m? forskningen p?pege og problematisere dette.
Det, jeg ser som en n?dvendighed, er en egentlig kritisk tv?rvidenskabelig milj?forskning, hvor vi ogs? forsker i brugen af vor forskning.
I vores unders?gelse koncentrerede vi os om selve planl?gningens forl?b. Men bag dette forl?b foreg?r det, som vi kalder definitionskampe, data-forvr?ngning og direkte udeladelser af tilg?ngelig viden. Fx ved ikke at inddrage forskningsresultater om st?js p?virkning af mennesker. Eller undlade at milj?konsekvensvurdere arealplaner, som forskningen ellers har vist vil medf?re alvorlige milj?p?virkninger. Og det er her, vi skal s?tte ind. Vi skal forske i den m?de, milj?forskningens begreber og resultater anvendes p?, den m?de de fortolkes og forst?s p?, den m?de de forbindes med andre forst?elser af en given situation p?. P? den m?de kan det komme frem, at det, som er t?nkt og forst?et p? en ganske bestemt m?de i forskningen, m?ske slet ikke anvendes og fortolkes s?dan, som det egentlig var hensigten.
Dette m? en kritisk forskning rette sig imod og bringe for en dag, s?ledes at manipulationer, forvanskning og fordrejninger kan fremst? og g?res forst?elige, dels for den enkelte borger, men selvf?lgelig ogs? for de politikere, som burde have en interesse i at undg? det.