Ny enzym-forskning s?tter turbo p? biobenzin
Man bliver m?dt af et r?dt advarselsskilt og en p?mindelse om, at der er adgang strengt forbudt for uvedkommende, n?r man tr?der op p? f?rste sal i den nye, hvide laboratoriebygning p? Roskilde Universitet.
Det er p? den anden side af dette skilt og en glasd?r, at professor i kemi Peter Westh er i gang med at udvikle ultra-effektive enzymer, der skal sikre, at vi i tt备用网址 kan h?lde planteaffald i benzintanken. Forskernes fors?g er strengt kontrollerede og m? ikke ?del?gges af nysgerrige forbipasserende.
Forskernes forel?bige resultater sikrede dem i juli nye bevillinger fra henholdsvis Novozymes og Innovationsfonden til et nyt forskningsprojekt med et samlet budget p? 27 millioner kroner. Nu forts?tter arbejdet i laboratoriet, hvor man allerede har udviklet flere forbedrede enzymer, der er blevet patenteret p? verdensplan.
Sv?rt at nedbryde planterester
B?redygtige alternativer til fossile br?ndstoffer er helt afg?rende, hvis vi vil mindske atmosf?rens stadigt stigende indhold af drivhusgasser.
P? Roskilde Universitet arbejder forskerne ih?rdigt med at g?re det nemmere at nedbryde planterester, s? man hurtigt og billigt kan omdanne dem til andengenerations-bioethanol, s? vores biler i tt备用网址 kan k?re p? planterester.
En af udfordringerne med at g?re andengenerations-bioethanol rentabelt er, at planteresterne er meget sv?re at nedbryde, fordi eksempelvis en st?ngels opgave er at v?re sv?r nedbrydelig ude i naturen, s? den beskytter planten bedst muligt. Og det g?r det langsommere og dermed dyrere at fremstille andengenerations-bioethanol sammenlignet med f?rstegenerations-bioethanol, som man bruger spiselige afgr?der til at producere.
Effektive enzymer p? industriens vilk?r
Forskerne p? RUC tager udgangspunkt i de enzymer, der allerede findes i naturen, og som kan t?le en hel del varme, fordi det i industrien er mest fordelagtigt at arbejde ved h?je temperaturer.
I laboratoriet fors?ger forskerne at f? enzymerne til at arbejde hurtigere, n?r de bliver varmet op - dvs. omdanne cellulose i planteresterne til glukose, som s? senere kan omdannes til ethanol. For forskerne er det f?rst og fremmest vigtigt at f? kortlagt, hvor i nedbrydningsprocessen, enzymerne har vanskeligt ved at arbejde effektivt.
?Man kan sammenligne det med en indk?bstur i Netto. Den best?r af forskellige trin, hvor man f?rst tager en kurv, derefter finder varerne, l?gger dem op p? indk?bsb?ndet osv. Hvis det er det at finde varerne, der tager l?ngst tid, s? nytter det ikke, at vi fokuserer p? at g?re k?en kortere?, forklarer Peter Westh, der er leder af forskningsprojektet.
Vigtigt bidrag til bio?konomi
Peter Wesths forskning er et v?sentlig bidrag til bio?konomien, som handler om overgangen til et b?redygtigt samfund. EU-Kommissionen vurderer, at EU’s bio?konomi-sektor er 2 billioner euro v?rd i ?rlig oms?tning. Og i takt med, at man reducerer forbruget af fossile kilder, forventes eftersp?rgslen efter biomasse at stige betydeligt. Udfordringen er at g?re det rentabelt, s? man p? verdensplan kan bygge flere fuldskala-bioraffinaderier, som der i ?jeblikket kun findes 7 af i hele verden. Faktisk skulle et spritnyt, stort bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro fra 2020 have produceret gr?n str?m, varme, biogas og andengenerations-bioethanol baseret p? restprodukter fra det lokale landbrug. Men manglende l?negarantier ser nu ud til forel?bigt at have lukket projektet.
Og netop samarbejdet med industrien spiller en afg?rende rolle i RUC’s forskningsprojekt:
?Nogle forskere oplever det som et kompromis at skulle samarbejde med industrien, fordi de er bange for at skulle g? p? kompromis med deres faglighed. Men for mig har det faktisk boostet min grundfaglighed. Og det er meget sp?ndende, at der er en direkte aftager af den viden, vi producerer, og at v?re i et felt, hvor s? mange er interesseret i det, vi laver,? fort?ller Peter Westh.
Ud over Roskilde Universitet indg?r Novozymes i projektet, som str?kker sig over tre og et halvt ?r.
Fakta:
Forskellen p? f?rste- og andengenerations-bioethanol
Ethanol er en v?ske, man tils?tter benzin for at g?re den mere milj?venlig.
F?rstegenerations-bioethanol laves af stivelse og sukkerholdige r?varer som korn, fx hvede, majs, sukkerr?r og sukkerroer.
Andengenerations-bioethanol laves af t?rstofholdige r?varer som halm, tr? og organisk affald fra landbruget og industrien. Fordelen er, at det er affalds- og biprodukter, som ikke er potentielle f?devarer.
Man kan producere ca. 100 liter br?ndstof ud fra en halmballe, hvorved en Fiat ville kunne k?re fra Danmark og hjem til Italien.
S?dan arbejder enzymerne
Cellulose, der er det dominerende strukturmolekyle i planteaffald, er meget sv?rt at nedbryde. Det er ogs? grunden til, at st?ngler og halm ikke kan bruges til f?devarer for mennesker – det er ganske enkelt for sv?rt at ford?je for menneskekroppen. Men forskellige enzymer fra mikroorganismer kan nedbryde cellulosen til opl?selige sukkerarter, som kan videreomdannes til andengenerations-bioethanol ved forg?ring.