Nudging f?r flere danskere til at tage stilling til organdonation
Unders?gelser har vist, at hovedparten af danskerne har en holdning til organdonation, men alligevel oplever sundhedsmyndighederne, at mange endnu ikke aktivt har taget stilling til, om de ?nsker at v?re organdonor eller ej.
Derfor lancerede sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen i maj 2015 et eksperiment, hvor de borgere, der bes?gte sundhed.dk i denne m?ned, blev m?dt af en pop-op-boks, hvor de blev opfordret til at overveje at tage stilling til organdonation. Det skete i et samarbejde med Pelle Guldborg Hansen, adf?rdsforsker ved Roskilde Universitet og direkt?r for Center for Videnskab, Samfund og Politik (RUC og SDU).
Arbejdet med at analysere tallene er ikke afsluttet endnu, men den overordnede konklusion er p? plads.
?Vi har helt klart kunnet se en effekt. Vi kunne se en stigning, for if?lge tal fra Sundhedsstyrelsen tog 10.914 flere stilling til organdonation i denne m?ned sammenlignet med gennemsnittet for samme m?ned gennem de sidste tre ?r. Nu skal vi s? ind og finde ud af, hvilken betydning andre faktorer har haft, men der er ingen tvivl om, at der var en flot effekt,? siger Pelle Guldborg Hansen.
Orker ikke at indstille printeren
Eksperimentet med organdonation er et eksempel p?, hvordan begrebet nudging kan bruges aktivt i samfundet.
Egentlig betyder det engelske ord 'nudge' et puf, men begrebet har ogs? f?et en anden betydning, efter adf?rds?konomen Richard H. Thaler og juristen Cass R. Sunstein udgav bogen 'Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness' i 2008.
Samtidig med bogens udgivelse arbejdede Pelle Guldborg Hansen p? de mere teoretiske aspekter, der ligger bag nudging, men bogen inspirerede ham til at arbejde mere anvendelsesorienteret. I dag er han en internationalt anerkendt ekspert p? omr?det.
?Tommelfingerreglen er, at nudging er faktorer, som ikke burde betyde noget i princippet, men som g?r det i praksis,? forklarer han.
Et nudge er et tiltag, hvor man med afs?t i moderne adf?rdsvidenskab p?virker folks adf?rd med psykologiske virkemidler, som alts? ikke burde have nogen betydning, men som alligevel har det. P? den m?de er det muligt at p?virke folk uden at bel?nne eller straffe bestemte holdninger eller udelukke valg.
I teorien burde vi som mennesker v?re ufejlbarlige beslutningstagere, men vi agerer ofte uhensigtsm?ssigt p? grund af mentale genveje, rutiner og vaner. Det betyder, at gode intentioner let strander, f?r de bliver til handling. Vi bliver for eksempel p?virket st?rkt af den s?kaldte default-effekt, hvor vi glemmer eller finder det lettest at ignorere de forudindstillede valg p? vores printere, mobiltelefoner eller i vores pensionsaftaler. Hvis printeren er sat til at printe p? én side af papiret, printer vi p? én side, selvom det m?ske var mere hensigtsm?ssigt og milj?rigtigt at printe p? begge sider af papiret. For vi orker bare ikke at ?ndre standardindstillingen.
I forhold til sp?rgsm?let om organdonation har mange danskere en holdning, men en del h?nger fortsat fast i standardindstillingen, hvor deres holdning forbliver ukendt for deres p?r?rende og for sundhedsmyndighederne.
Bedre at sp?rge folk
Debatten om organdonation er ikke ny, og med j?vne mellemrum blusser diskussionen om forskellige l?sningsforslag op.
Lige nu skal man aktivt foretage et tilvalg, hvis man ?nsker at st? registreret som organdonor, men for tre ?r siden vendte flere af Folketingets politikere tilbage til at overveje en model, hvor borgerne automatisk er registreret som organdonorer, s? de i stedet m? tr?ffe et aktivt fravalg, hvis de ikke ?nsker at donere deres organer.
Men s?dan et l?sningsforslag er ikke uden etiske problemer.
?Man kan selvf?lgelig have en utilitaristisk tilgang til sagen, hvor man v?lger den l?sningsmodel, hvor f?rrest falder i den forkerte kasse. Det ville man m?ske kunne g?re, hvis det drejede sig om printere, men organdonation er et personligt anliggende, hvor det ufravigelige udgangspunkt er, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, s? her kan man ikke bare v?lge den utilitaristiske tilgang,? siger Pelle Guldborg Hansen.
I forl?ngelse af den politiske debat meldte han sig p? banen og blev involveret i arbejdet med at bruge nudging til at f? borgerne til at tage stilling. Arbejdet mundede ud i en national handlingsplan, der lagde grunden for eksperimentet med pop-op-boksen p? sundhed.dk.
?Vi beh?ver slet ikke at v?lge mellem modellerne med tilvalg eller fravalg, for vi har en overlegen mulighed. Med den digitalisering, vi har i samfundet i dag, kan vi i stedet opfordre folk til at tage stilling til organdonation p? en effektiv m?de,? konstaterer han.
Misforst?else af nudging
Tilgangen til eksperimentet har ikke v?ret at f? et bestemt svar.
?Der har v?ret en misforst?else af, at nudgeperspektivet p? organdonation handlede om at lokke folk til at registrere sig som donorer, men det har slet ikke v?ret form?let. M?let var at f? folk til aktivt at tage stilling. Eksperimentet har ikke forholdt sig til sp?rgsm?let om organmangel, men har handlet om at pr?ve at undg?, at folk havnede i den forkerte kasse?, siger Pelle Guldborg Hansen.
Et af de fundamentale kendetegn ved nudging er, at man kan p?virke mennesker uden at fratage dem valgmuligheder. Derfor havde folk ogs? stadig mulighed for at klikke sig videre uden at f?lge pop-op-boksens opfordring til at tage stilling.
Pelle Guldborg Hansens konklusion er, at eksperimentet med sp?rgsm?let p? sundhed.dk har haft en positiv effekt, og det ?bner ogs? op for muligheder fremadrettet.
?De n?ste sp?rgsm?l er s?, hvor langt man kan n? med problemet, hvis man forts?tter. Man kan ogs? overveje, om man skal stille sp?rgsm?let p? borger.dk, eller om man skal sende en mail ud til folks elektroniske postkasse. Skal sp?rgsm?let kun poppe op én gang i dit liv, én gang om ?ret, eller hver gang du flytter,? siger Pelle Guldborg Hansen.
De gr?nne fodspor f?rte an
Pelle Guldborg Hansen har udf?rt og deltaget i mange fors?g, der demonstrerer effekten ved nudging.
Et af eksemplerne var, da hans studerende fra Roskilde Universitet satte en r?kke gr?nne fodspor op, s? de f?rte hen til skraldespande i K?benhavn. Det gjorde folk mere tilb?jelige til at smide deres affald det rigtige sted frem for at smide det p? gaden.
De gr?nne fodspor gjorde skraldespandene mere fremtr?dende, og folk vidste egentlig godt, hvad de burde g?re. Men der skulle en lille faktor, som ikke betyder noget i princippet, men som g?r det i praksis, til for at f? dem til at g?re det rigtige.
I dag er de gr?nne fodspor og fremtr?dende skraldespande blevet et kendt 'varem?rke' for K?benhavn, og de er blevet brugt i forskellige byer i verden herunder i Sverige, England og Australien.