Forskningscenter Glas og Tid

M?let for forskningscentret Glas og Tid er at ?ge forst?elsen af seje v?skers fysiske egenskaber

Glas dannesfra en v?ske, der under afk?ling bliver mere og mere sejtflydende. Alle v?sker kan danne en glas, hvis de afk?les hurtigt nok til, at krystallisation undg?s. Glas og Tids forskning er ren grundforskning, der fokuserer p? en ?get forst?else af seje v?skers egenskaber, f?r de st?rkner til glas. Derved kan centrets forskning ogs? sikre en bedre forst?else af forskellige glassers egenskaber, da vi allerede ved, at disse egenskaber arves fra v?sken.

De v?sker, vi har studereret, er ikke glas, som det kendes fra vinduer eller drikkeglas. Der er derimod tale om simple organiske v?sker som fx glycerin, der ved voldsom afk?ling langt under stuetemperatur opn?r en glasform. Ved at studere s?danne modelsystemer er det h?bet, at forskningscentret Glas og Tid kan afsl?re almene naturlove, der g?lder for alle v?sker og glasser.

Forskningscentret Glas og Tids forskning handler derfor mere om seje v?sker end om glas. Baseret p? studier af simple organiske v?sker har vi ved hj?lp af nye m?lemetoder fremsat teorier for seje v?skers dynamik. Et f?lles tr?k er ideen, at seje v?skers fysik m?ske er simplere end hidtil antaget.

Forskningscentrets prim?re form?l er at unders?ge teoriernes gyldighed for nye klasser af seje v?sker - ogs? under h?je tryk. Det er ogs? helt centralt for centrets forskning at udf?re omfattende simuleringer af s?kaldte computer-v?sker. Et sekund?rt form?l er at udvikle m?lemetoder, s? det bliver muligt for f?rste gang at m?le et fuldst?ndigt s?t af s?kaldte termo-visko-elastiske responsfunktioner. Et nyere perspektiv er generelt at kunne beskrive, hvordan og hvorfor materialer ?ndrer fysiske egenskaber med ?rene. Gennem forskningen ?nsker vi give et bedre grundlag for at forst?, hvordan alle materialer ?ldes med tiden. T?nk bare p? plasticlinealer der tr?kker sig lidt sammen over ?rene!

Eksempler p? sejtflydende v?sker er polymersmelter, silikater, ion-smelter, st?rkt afk?lede organiske v?sker som alkohol og glycerin, visse underafk?lede metal-legeringer eller sukkeropl?sninger. Trods den kemiske forskellighed udviser disse v?sker en r?kke f?lles tr?k. Det centrale begreb er her relaksationstiden ¨C den tid det tager v?sken at komme i ligev?gt efter en ydre forstyrrelse. For vand og almindelige v?sker er relaksationstiden omkring 1 picosekund, men for seje v?sker kan den let v?re en m?ned eller mere. Relaksationstiden stiger enormt ved afk?ling. Ofte f?s en ti-dobling bare temperaturen s?nkes med 1%.

Potentielle anvendelser af forskningen str?kker sig fra optiske fibre, isoleringsmateriale til avancerede materialer, der bruges til en r?kke biomedicinske form?l som fx sensorer og batterier. F?devareindustrien har ogs? udtrykt stor interesse i en ?get forst?else af st?rkningsprocesser.