Kunstig intelligens stormer ind p? medierne

I udlandet har flere medier allerede overladt deres platforme til den kunstige intelligens, som dermed alene vurderer, hvad den enkelte bruger skal pr?senteres for af indhold. Det er ogs? muligt herhjemme, men de danske medier er endnu ikke g?et all in p? teknologien. Men de er godt p? vej.

Det forklarer Jannie M?ller Hartley, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. Medieforskeren har netop holdt et opl?g p? en konference om kunstig intelligens i medierne.

S?rligt personalisering og anbefalingssystemer fylder mere og mere i mediehusene. Hun understreger, at medierne er varsomme med at personificere hele sitet, da journalisterne ikke er trygge ved at overlade fx tophistorierne til algoritmerne.

¡±Journalister t?nker i h?j grad stadig i forsider. Og de h?ndholder derfor stadig de centrale, ?verste historier p? siden. Men det kan v?ret fristende at give hele sitet over til algoritmerne, som kan prioritere nyhederne ud fra den enkelte brugers interesser og brugerhistorik. Det er blandt andet sket p? medier i Sverige,¡± siger hun.

Redaktionerne skal p? banen

Jannie M?ller Hartley mener, at det er vigtigt, at de redaktionelle milj?er spiller en st?rre rolle i diskussionerne om, hvor vi er p? vej hen med brugen af kunstig intelligens. 

¡±Den del er ofte overladt til udviklingsafdelingerne, og mange journalister ved ikke, hvordan tilpasningen af indhold foreg?r i praksis. Algoritmer er jo mange ting, og det kr?ver teknisk viden, som journalisterne desv?rre sj?ldent har,¡± siger hun.

If?lge medieforskeren er journalisterne ofte ikke klar over, at algoritmerne flytter ind i forsideprioriteringen. Medierne overser ogs?, at AI forandrer det redaktionelle arbejde, og de fastholder derfor en form for teknologisk optimisme.

¡±Det er fascinerende, og det kan en hel masse og lette flere processer, men systemerne har ogs? visse udfordringer, s?rligt i journalistikken, som jo er anderledes end eksempelvis Netflix og Spotify.  Har du fx aldrig klikket p? noget om terror f?r, s? vil du m?ske ikke f? nyheder om et stort angreb i K?benhavn, og det er jo et problem,¡± forklarer hun.

Jannie M?ller Hartley uddyber, at algoritmernes fokus p? brugerhistorik i starten af pandemien kunne betyde, at artikler om corona ikke ville blive anbefalet, da det jo som nyt f?nomen ikke matchede det hidtidige m?nster. Modeller bygget p? algoritmer har sv?rt ved at opdage det nye, som jo er kernen i journalistikken, p?peger hun.

Ekkokamre er ikke st?rste problem

P? den positive side er der til geng?ld meget indhold som algoritmerne kan hj?lpe brugeren med at finde. Og medieforskeren mener, at journalister ogs? b?r se en v?rdi i, at AI-l?sninger kan give ?ldre indhold nyt liv. 

Hun mener desuden, at frygten for, at den enkelte mediebruger forsvinder ind i en boble af personificeret indhold, er ubegrundet.

¡±Der er en st?rk diskurs i samfundet ang?ende faren for ekkokamre og filterbobler p? grund af sociale medier. Men den er lidt overvurderet. Vi har typisk flere forskellige kilder til information, og risikoen for bobler er nok ikke st?rre, end den altid har v?ret. Vi har jo ofte flere typer venner, og folk har jo generelt et alsidigt medieforbrug i forhold til tiden f?r de sociale medier,¡± slutter hun.