| Nyhed

Genetiske forskelle kan v?re med til at forudsige selvmordsrisiko ved depression

Depression i ung voksenalder h?nger oftere sammen med genetiske faktorer og med en ?get risiko for selvmordsfors?g sammenlignet med depression, der opst?r senere i livet.?Det viser et nyt stort studie. Den danske del af studiet er ledet af lektor John Shorter fra Roskilde Universitet.
John Shorter.
John Shorter har sammen med forskerkollegaer analyseret store m?ngder genetiske data fra mennesker med depression og uden depression. Resultaterne er blevet publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift 'Nature Genetics'. Foto: Matthew Minton.


Depression er en almindelig psykisk sygdom, der kan ramme mennesker p? forskellige tidspunkter i livet. En ny unders?gelse viser, at generne spiller en st?rre rolle ved depression, der opst?r f?r 25-?rsalderen, end ved depression, der f?rst opst?r efter 50-?rsalderen. 

Forskellen kan f? stor betydning for, hvordan vi i tt备用网址 identificerer, st?tter og behandler de mennesker, der er mest s?rbare – s?rligt i forhold til selvmordsrisiko.

Stort nordisk datagrundlag

Ved at analysere genetiske data fra over 150.000 mennesker med depression – og yderligere 360.000 uden depression – fra store nordiske biobanker har forskerne vist, at depression, der starter f?r 25-?rsalderen, genetisk ser anderledes ud end depression, der opst?r senere i livet.

”Det er et vigtigt skridt i retning af pr?cisionsmedicin i psykiatrien, hvor behandling og forebyggelse i h?jere grad skr?ddersys til den enkelte,” siger lektor i biomedicinsk datavidenskab John Shorter, som har ledet den danske del af studiet. 

Store genetiske forskelle mellem tidlig og sen depression

Gener er kun en del af forklaringen p? depression – milj? og livsomst?ndigheder spiller ogs? en stor rolle, understreger forskerne. Men n?r man fokuserer p? genernes betydning, er resultaterne sl?ende:

Forskerne identificerede 12 genomr?der, der specifikt er forbundet med depression, der opst?r tidligt i livet, og 2 genomr?der, der er forbundet med depression, der opst?r sent i livet. De tidlige former for depression ser ud til at have deres r?dder i gener, der er aktive under fosterhjernens udvikling.

”Det, der var s?rligt interessant, var, at generne bag tidlig depression er aktive allerede f?r f?dslen – i de processer, der former hjernens udvikling. Dette underst?tter ideen om, at nogle mennesker b?rer en st?rre s?rbarhed over for psykiske lidelser allerede fra f?dslen,” siger John Shorter.

H?jere risiko for selvmordsfors?g ved tidlig depression

Den m?ske vigtigste opdagelse handler om, hvad den genetiske forskel betyder i praksis. Studiet viser, at mennesker med genetisk risiko for tidlig depression har markant st?rre risiko for selvmordsfors?g end dem, der f?rst rammes senere i livet.

I s?rlige analyser fandt forskerne, at den genetik, der ?ger risikoen for tidlig depression, ogs? h?nger t?t sammen med risikoen for at ende i en livstruende krise. Blandt personer med tidligt opst?et depression havde dem med h?j genetisk risiko n?sten dobbelt s? stor sandsynlighed for at fors?ge selvmord inden for 10 ?r (26 % mod 12 %).

Vejen mod mere personlig behandling

”Det peger p?, at genetiske risikoscorer for depression kan blive et v?rkt?j til at vurdere selvmordsrisiko. Og det fort?ller os, at vi ikke kan behandle al depression ens. Is?r unge, der rammes tidligt, kan have brug for s?rlig opm?rksomhed og t?t opf?lgning. Vi h?ber, at denne viden kan hj?lpe med at identificere dem, der er i st?rst fare – og m?ske v?re med til at redde liv,” siger John Shorter.

Studiet peger s?ledes p?, at vi i tt备用网址 kan bruge genetisk information som et redskab til bedre at skr?ddersy behandling og forebyggelse af depression. Det kan ogs? betyde, at l?ger og psykologer i h?jere grad b?r tage h?jde for, hvorn?r i livet depression opst?r, n?r de vurderer, hvilken hj?lp der er n?dvendig.

L?s den videnskabelige artikel i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift 'Nature Genetics' her

FAKTA OM STUDIET:

Studiet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og K?benhavns Universitetshospital, Karolinska Institutet i Sverige, Universitetet i Oslo i Norge, FinnGen i Finland, Tartu Universitet i Estland samt det nordiske forskningsnetv?rk TRYGGVE.

Forskningen er blandt andet finansieret af European Research Council (ERC) og US National Institute of Mental Health.