F?rre bruger sociale medier til nyheder
Danskerne bruger de sociale medier i mindre grad til at finde nyheder, end de gjorde sidste ?r. I 2017 svarede 56 procent af de adspurgte i den danske del af den internationale rapport ’Reuters Digital News Report’, at de havde fundet nyheder via de sociale medier inden for den seneste uge, og i ?r er tallet faldet til 46 procent.
Faldet i brug af nyheder er dog at finde p? alle platforme; tv-nyheder, radionyheder, public-serviceinstitutionernes netnyheder, trykte aviser og netaviserne, viser den ?rlige ’Reuters Digital News Report’, der udkommer i dag. I Danmark er det Roskilde Universitet, der siden 2012 har st?et for den danske del af unders?gelsen, der udkommer som specialrapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier – 2018’.
”Det samlede fald i brugen af nyhedsmedier betyder ikke n?dvendigvis, at danskerne bruger mindre tid p? nyheder. Det kan derimod betyde, at de koncentrerer deres nyhedsbrug p? f?rre nyhedsmedietyper. Det samlede resultat er, at magtbalancen med hensyn til brug er n?sten u?ndret mellem alle nyhedsmedietyper, og at det stadig er TV-nyheder, der udg?r danskernes mest benyttede nyhedskilde. Skulle man tro, at faldet i brugen af de traditionelle nyhedsmedier, kunne modsvares af en fremgang for brugen af nyhedsmedier, der er ’f?dt online’, indfries denne forventning ikke, snarere tv?rtimod: Brugen af ’f?dte onlinenyhedsmedier’ har udvist faldende tendens siden 2016, ” siger Kim Schr?der, professor ved Roskilde Universitet.
Sammen med professor (mso) Mark Blach-?rsten og studielektor Mads K?msgaard Eberholst st?r Kim Schr?der for den danske del af den ?rlige, internationale unders?gelse, som er gennemf?rt samtidig i 37 lande. Den danske stikpr?ve er gennemf?rt via et online sp?rgeskema og er baseret p? 2.025 svar.
I Danmark er ’fake news’ ofte d?rlig journalistik
Et andet fokus i ?rets rapport er begrebet ’fake news’, og if?lge unders?gelsen er Danmark et af de lande, hvor respondenterne er mindst bekymrede over 'fake news' p? internettet. ’Fake news’ kan d?kke over mange ting, og begrebet brydes i ?rets rapport ned til en r?kke delelementer:
1) opdigtede historier med kommercielt eller politisk sigte
2) d?rlig journalistik
3) historier, hvor fakta bliver til spin for at opn? en bestemt agenda
Danskernes svar viser, at de is?r bekymrer sig om ’fake news’, hvor historier er opdigtet med et kommercielt eller politisk sigte, men at de i deres eget nyhedsforbrug inden for den seneste uge mest er st?dt p? ’fake news’ i form af d?rlig journalistik.
”N?r danskerne i langt lavere grad end i andre lande ikke bekymrer sig om ’fake news’, kan det v?re fordi, danskere generelt set ligger i den h?je ende, n?r det drejer sig om tillid til nyhedsmedier. For eksempel er 62 % enige i udsagnet, at man kan have tillid til de nyhedsmedier, man anvender til dagligt, mens 56 % er enige i udsagnet, at man generelt kan have tillid til nyheder. Det kan ogs? v?re derfor, at n?r danskerne s? svarer p?, hvilken type ’fake news’ de m?der i deres eget medieforbrug, s? svarer de fleste ’d?rlig journalistik’. Af samme ?rsag svarer danskerne ogs?, at det i h?j grad er nyhedsmedierne, der har ansvaret for at bek?mpe ’fake news’,” siger Mark Blach-?rsten, professor (mso) ved Roskilde Universitet.
Yderligere information
L?s hele rapporten ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2018’
Se professor Kim Schr?ders forskningsprofil
Se professor (mso) Mark Blach-?rstens forskningsprofil
Se studielektor Mads K?msgaard Eberholsts forskningsprofil