Kulturm?det med j?vnaldrende danskere giver bedre integration
Billeder af store grupper af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje, fyldte meget i medierne i efter?ret 2015.Menneskeflokkene var flygtninge – ofte fra Syrien – som havde forladt et krigsh?rget hjemland og var kommet til Europa i en s?gen efter fred.
En del flygtninge var p? vej videre til Sverige, mens andre blev i Danmark under det, som er blevet kaldt flygtningekrisen i Danmark. Udl?ndinge-, Integrations- og Boligministeriet har eksempelvis registreret 8.608 asylans?gere fra Syrien i 2015.
N?r flygtninge s?ger asyl i Danmark og bliver fordelt til kommunerne, bliver de m?dt med en formel plan fra myndighedernes side, og den modtagende kommune skal tilbyde flygtningene et integrationsprogram, som best?r af danskuddannelse og besk?ftigelsesrettede tilbud.
Men der er ogs? en alternativ fremgangsm?de end den formelle uddannelse, og det er en mere uformel indsats, som har det med at blive overset af de danske myndigheder, viser forskning fra professor (mso) Michelle Pace fra Roskilde Universitet.
Flygtningestr?mme er et af hendes forskningsomr?der, og hun har siden september 2016 arbejdet p? et projekt om, hvordan uddannelse i en bred forstand kan fremme demokratiske principper og styrke social stabilitet og sammenh?ngskraft i blandt andet Danmark. Projektet blev finansieret af Fund for Academic Cooperation and Exchange between Denmark and the Arab World (FACE), som h?rer under Udenrigsministeriets Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.
Disse mennesker har ikke den luksus at kunne planl?gge deres fremtid
I den forbindelse har hun fulgt og interviewet en r?kke uledsagede unge syriske flygtninge, som er kommet til Danmark som teenagere i efter?ret 2015, og et f?llestr?k er, at de mere uformelle forbindelser til det danske samfund er ?nsket og har en gavnlig effekt. De uformelle aktiviteter kan v?re sport, f?llesspisning eller kulturbegivenheder.
?En af de ting, vi fandt ud af i forhold til de unge flygtninge, var, at den bedste m?de at l?re et sprog og en kultur p?, er ved at m?des og v?re sammen med folk p? sin egen alder. Flygtningene respekterer, at de er omgivet af l?rere, p?dagoger, psykologer og andet fagpersonale, men de savnede at blive integreret med folk p? deres egen alder,? fort?ller Michelle Pace.
Michelle Pace har arbejdet sammen med seks kommuner i Danmark blandt andet i forbindelse med en felttur til Libanon for at se, hvordan et land, der har modtaget et stort antal flygtninge fra Syrien, h?ndterer det. I det aktuelle projekt har hun arbejdet t?t sammen med Roskilde Kommune, hvor de interviewede flygtninge er bosat.
Dans bragte flygtninge og danskere sammen
N?r Michelle Pace fremh?ver fordelene ved uformel uddannelse p? vejen mod integration, skal det ikke ses som et enten eller i forholdet mellem uformelle og formelle tiltag som eksempelvis sprogundervisning.
?Man g?r helt sikkert glip af meget, hvis man ikke kan dansk, for dansk er vigtigt. Men det er n?dt til at v?re en kombination, s? vi er n?dt til at ogs? at forst? karakteren af hverdagslivet for disse mennesker,” forklarer hun.
Den uformelle uddannelse, som har v?ret central i Michelle Paces forskningsprojekt, kan have flere forskellige former og har ofte haft forbindelse til kultur. Hun har blandt andet observeret m?det mellem unge flygtninge og j?vnaldrende danskere i en fredagscafé, hvor de unge mennesker kunne m?des om eksempelvis film- og madoplevelser p? tv?rs af nationaliteter.
En anden uformel uddannelsesaktivitet, som Michelle Pace observerede, var en danseworkshop med unge flygtninge og danskere, som endte med en opvisning ved den ?rlige Lysfest i Roskilde.
?Jeg observerede tr?ningen. Koreograferne satte alle de unge i en cirkel, og i begyndelsen stod deltagerne ved siden af dem, de var trygge ved, men i l?bet af ugen blandede de unge sig i forhold til nationaliteter og k?n,? fort?ller Michelle Pace.
Tr?ningen kulminerede ved selve lysfesten, hvor de unge mennesker skulle lave en f?lles opvisning i Sankt Ibs Kirke i Roskilde.
?Koreograferne havde planlagt denne opvisning, men de havde ikke lagt planer for, hvad der skulle ske bagefter. Efter den f?lles opvisning kunne publikum, som prim?rt var fra Roskilde og omegn, ikke holde op med at klappe. De var meget bev?gede, flere gr?d, og andre krammede de unge,? siger Michelle Pace.
Kun en midlertidig integration
En flygtnings hverdagsliv er forbundet med usikkerhed om tt备用网址.
?Et af de problemer, jeg har talt med disse unge mennesker om, er, at n?r de har tilladelse til at blive i nogle f? ?r, s? sp?rger de: ”Hvis jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske efter to eller fem ?r, hvorfor skal jeg s? investere mig fuldt ud i at l?re dansk ordentligt.” S? det er en vanskelig situation,? siger Michelle Pace og forts?tter:
?Disse mennesker har ikke den luksus at kunne planl?gge deres fremtid, s? det er m?ske ikke s? overraskende, at mere uformelle aktiviteter giver dem mere energi, for de finder mennesker i disse uformelle netv?rk, der oprigtigt ?nsker at hj?lpe dem. Problemet her i Danmark er, at hvis man f?r opholdstilladelse i to ?r, s? har man kun en midlertidig integration. De fort?ller mig, at alt i deres liv er midlertidigt,? lyder det fra forskeren.
Michelle Paces forskning viser, at de uformelle aktiviteter giver noget andet end de mere formelle indsatser.
?S?danne tiltag b?r t?nkes ind i de danske integrationsprogrammer, fordi det giver et m?dested for forst?else mellem unge flygtninge og j?vnaldrende danskere, der p? den m?de l?rer at s?tte sig i den andens sted,? understreger Michelle Pace.
Hun er – sammen med postdoc Somdeep Sen – redakt?r og forfatter til bogen ’Syrian Refugee Children in the Middle East and Europe – Integrating the Young and Exiled’, som er udkommet p? forlaget Routledge i 2018.
Michelle Pace er professor (mso) p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Hun underviser blandt andet p? International tt备用网址 in Social Sciences, i International Studies og Global Studies.
Udgivet i Rubrik #13, 2018.
