Gertie Kolding forsvarer sin ph.d.-afhandling
Gertie Kolding forsvarer sin ph.d.-afhandling "N?r p?dagogikken ogs? er et hus. En arkitekturf?nomenologisk unders?gelse af atmosf?re p? to videreg?ende uddannelser"
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foreg? p? dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er v?rt ved en lille reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Inge Mette Kirkeby, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
- Tine Fristrup, lektor, DPU, Aarhus Universitet
- Kevin Holger Mogensen, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Niels Warring, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Mette Wolf, studielektor, Arkitektskolen Aarhus
Resumé
Der forskes i samspillet mellem rum og l?ring i skolebyggerier, is?r hvad ang?r b?rnelivet i daginstitutioner og folkeskoler. Men hvad betyder det rumlige egentlig for den l?ring, der kan opst? p? de videreg?ende uddannelser? Og hvordan kan vi forst?, hvad der forbinder tilh?ret til et uddannelsessted, identitetsskabelse og kultur med arkitektur?
Ph.d.-afhandlingen er en arkitekturf?nomenologisk unders?gelse af atmosf?re p? to videreg?ende uddannelser, RUC og Arkitektskolen Aarhus, der til trods for deres forskelligheder har det tilf?lles, at de begge baserer sig p? en uddannelsest?nkning og p?dagogik, som l?gger v?gt p? kollektive processer. Form?let med afhandlingen er at unders?ge, hvordan man kan forst? arkitekturs betydning for de videreg?ende uddannelser gennem vandringer i felten og stedssensitive interviews med undervisere og studerende, sanselige arkitekturbeskrivelser og studier af historiske dokumenter. Kombinationen af forskningsmetoder og den eksplorative, sensoriske tilgang er et fors?g p? at opn? en forst?else for arkitekturens virkningspotentiale gennem atmosf?riske indsigter.
Teoretiske vandringer udi s?rligt Gernot B?hmes atmosf?rebegreb, Tonino Grifferos begreb om ”p?dagogisk atmosf?re” og Etienne Wengers teori om social l?ring kaster lys over den skabte empiri og fungerer som ledetr?de i analysen, der viser, hvad arkitekturen betyder for, at en videreg?ende uddannelse kan v?re det tilh?rssted, hvor l?ring kan opst? og identiteter opbygges inden for den kultur, man bliver en del af.
Betydningen af at v?re til stede for tilh?rsforholdet til et uddannelsessted synes at v?re et naturligt sted at begynde en unders?gelse af et f?nomen, der finder sted et bestemt sted. P? RUC synes tilh?r at handle om tilh?ret til en landsby, med ”huse” spredt ud i landskabet p? Marbjerg Mark, hvor ’rigtige’ RUC’ere er, og den s?rlige atmosf?re, der forbindes med ”husene”, k?des sammen med projektarbejde og den ’gode’ undervisning. P? Arkitektskolen Aarhus forbindes tilh?r ikke med en landsby, men med et sammensurium af bygninger i den ?ldste del af Aarhus og den ubegr?nsede adgang til skolens epicenter, tegnesalen. I lighed med RUC er der en oplevelse af, at det at v?re til stede p? Arkitektskolen Aarhus og deltage i f?llesskabets praksisser er m?den, man er studerende p?. Da skolen efter mere end 50 ?r flytter fra det, der skulle have v?ret et midlertidigt hjemsted for arkitektuddannelsen, udfordres tilh?rsforholdet. Analysen viser, hvad tilh?ret til nogen og noget betyder for oplevelsen af f?llesskab, og hvilken betydning arkitekturen har for, at der kan opst? et f?llesskab, hvor man engagerer sig i egne og andres processer – eller modsat f?ler sig fremmedgjort. Gennem begrebet n?rv?r belyses rums medvirken til fremmedg?relse, og unders?gelsen peger p?, at tilh?r samtidig er en f?lelse, som arkitekturen bidrager til.
Et af afhandlingens v?sentlige fund er, at arkitektur og l?ring opleves som hinandens spejlbilleder. P? RUC viser det sig ved, at der gennemg?ende er en oplevelse af, at RUC er ”husene”, RUC-p?dagogikken og projektarbejdsformen. Der skelnes ikke mellem ”huset” som arkitektonisk objekt og det, der foreg?r i ”huset”, og derfor er der en oplevelse af, at RUC-p?dagogikken samtidig er et hus. P? Arkitektskolen Aarhus handler det derimod om, at man ikke kan v?re arkitektstuderende andre steder end i skolens bygninger. Analysen viser, at den frie adgang til arkitektskolens bygninger forbindes med at f?le ejerskab for egen l?ring, mens analysen af RUC peger p? at en arkitektur, der underst?tter f?llesskabsf?lelsen og den sociale dimension af gruppe og projektarbejdet, er forbundet med en f?lelse af, at det er s?dan, rum skal opleves p? RUC. Gennem begrebet ”engagementssteder” viser analysen vigtigheden af, at uddannelsessteder stiller rum til r?dighed for de studerendes l?reprocesser, og betydningen af deres levede ”instruktioner” unders?ges gennem begrebet ”p?dagogisk atmosf?re”. Analyserne af de to uddannelsessteder peger p? arkitekturens skjulte kraft, men ogs? p?, at rums opfordringer er forbundet med et valg, som kan f?re til, at man f?r ?je p? nye muligheder.
P? begge uddannelsessteder er identitet forbundet med tilh?r til en bestemt bygning. P? RUC er det is?r ”husene”, og p? Arkitektskolen Aarhus er det tegnesalen. Analysen viser, at en bygnings atmosf?re ikke alene p?virker undervisningssituationen, men ogs? identitetsf?lelsen, og at rum kan modarbejde det, identiteten forbindes med. F?lles for de to uddannelsessteder er en oplevelse af, at rum kan modarbejde det, man gerne vil have til at ske, i en grad, der udfordrer selvforst?elsen. Gennem begrebet identitetsvakuum peger analysen p? betydningen af, at studerende har et fysisk sted og en base for studierne, og arkitekturens bidrag til opbygningen af en identitet unders?ges gennem de ressourcer, rum giver adgang til. Analysen viser, at bygninger opleves som historier, man kan tr?de ind i og selv er en del af – b?de p? RUC og i det, der kaldes den ”gamle skole” p? Arkitektskolen Aarhus, og i afhandlingen reflekteres der over, hvorvidt bygninger p? et uddannelsessted har sj?l.
Kultur p? de to uddannelsessteder unders?ges ud fra en forst?else af, at kultur er noget, vi m?rker i kroppen gennem atmosf?ren. Analysen viser, hvilken betydning m?den, man omg?s hinanden og uddannelsesstedets bygninger, har for kulturen. P? RUC k?des tilh?ret til ”huse” eller steder med huslignende egenskaber sammen med en kultur af at h?re sammen, tr?kke p? noget f?lles og ville noget f?lles. I de gamle bygninger p? Arkitektskolen Aarhus forbindes en egenr?dig kultur med en frihed til at r?de over skolens bygninger. Analyserne viser, at de to uddannelsessteder har det tilf?lles, at nye studerende introduceres til kulturen gennem deres tilstedev?r i bestemte bygninger, hvor arkitekturens invitationer underst?tter den kultur, man gerne vil have dem til at blive en del af. Betydningen af at have en fast plads som studerende udpeges, og det unders?ges, hvordan det p?virker kulturen, n?r man enten ikke kan handle p? rum, eller ikke har rum at handle p?. Afslutningsvist reflekteres der i afhandlingen over, hvordan arkitektur producerer atmosf?re i l?ringsbyggerier med udgangspunkt i empiriske fund fra de to uddannelsessteder, og det vises, hvordan professionel-arkitektfaglig vidensproduktion kan bidrage til atmosf?reforskningen.
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig for l?sning p? Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.